MINI MANGO CHEESECAKES –
Bagværk, Desserter, Søde sager

MINI MANGO CHEESECAKES

mango-cheesesakeVi beklager stilheden, der har været på bloggen, men efter vi begge to har fået fuldtidsarbejde, har det været sværere at finde tid til at lave mad. Vi håber at der snart kommer lidt mere tid, så vi kan få lavet mere mad til bloggen, som vi savner! Faktisk er der også en anden grund til at bloggen måske er blevet forsømt lidt den seneste tid, vi er nemlig lige op over en deadline, hvor vi skal have afleveret manuskript og billeder til en kogebog – vores helt egen :) Vi er så spændte på hvordan det hele kommer til at se ud, og skal selvfølgelig nok dele mere med Jer her på bloggen, når vi kommer tættere på udgivelses datoen. Disse mini mango cheesecakes blev ikke udvalgt til bogen, men smager nu stadig rigtig godt – vi kunne hvert fald godt lige bruge en til eftermiddags- eller aftenkaffen ;)

 

Ingredienser (giver 4-5 små, ca. 7 cm i diameter)

Bund

10 fuldkorns digestive kiks

3 spsk smeltet smør

 

Fyld

½ mango

75 g natural flødeost

75 g græsk yoghurt

50 g sukker

1 æg

1 tsk vaniljepulver

1 knivspids salt

25 g hvedemel

 

  1. Blend kiks og smør til en ensartet masse
  2. Fordel massen i bunden af små forme, og lav en kant med en højde på ca. 1 cm rundt langs kanten
  3. Blend mangoen til en ensartet masse
  4. Brug en mixer til at blande flødeost, yoghurt, sukker og æg godt sammen
  5. Tilsæt vaniljepulver, salt og mel
  6. Fordel ostemassen over bundende og kom et par dråber mango pure på toppen. Brug en skarp genstand til at skabe et mønster på toppen af de små pizzaer
  7. Bag dem ved 175 grader (over/undervarme) i ca. 15 minutter
  8. De små pizzaer har godt af at stå en times tid i køleskabet, når de er bagt, inden servering

cheesecake

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Maria 9 marts, 2016 at 16:04

    Kan det virkelig passe, at der kun skal bruges 1 kiks(10 g)? :-)

    • Reply Twin Food 9 marts, 2016 at 18:04

      Heh nej, det bliver der vist ikke meget bund ud af ;)
      Der var lige sneget sig et “g” ind.

      • Reply Maria 9 marts, 2016 at 19:15

        Haha, super! Jeg brugte også ca. 10 stk.
        Jeg har forsøgt mig at lave en hel cheesecake i stedet for små, da jeg fandt ud af, jeg ikke havde små forme nok.
        Er spændt på at smage den til aftenkaffen. Håber den har fået nok(gav den ca. dobbelt tid). :-)

        -Forresten, altid en fornøjelse at læse og kigge jeres lækre opskrifter. Ser altid frem til nye posts. ;-)

        • Reply Twin Food 10 marts, 2016 at 20:02

          Mums hvor lækkert. vi er sikre på at det ikke er noget problem at lave den som en stor :)
          Vi håber den bliver god, og tusind tak ;)

  • Reply Heidi Kokborg 10 marts, 2016 at 20:40

    Hvor ser de bare gode ud! Jeg er helt pjattet med cheesecakes, så de her skal helt sikkert laves inden længe :)

    • Reply Twin Food 13 marts, 2016 at 10:41

      De er også utrolig gode ;)
      Lad os endelig vide hvad du synes :)

  • Reply Pernille Thyrring 13 marts, 2016 at 20:33

    Mums, de ser gode ud! :-)
    Hvor store er jeres forme? Skal smørret være smeltet, eller kan man tage det direkte fra køleskabet?

    • Reply Twin Food 24 marts, 2016 at 12:30

      Hej Pernille,
      Undskyld det sene svar – vi har rettet til i ingredienslisten. Men formene var ca. 7 cm i diameter og smøret skal være smeltet :)
      God påske

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar