MARENGSREDER MED HINDBÆRSKUM –
Bagværk, Desserter, Søde sager

MARENGSREDER MED HINDBÆRSKUM

Vi er vilde med desserter i min familie og hvis der pludselig er nogle der får lyst til at lave en, er der bestemt ikke nogen der klager. Denne gang var det faktisk min mor der fik ideén, da hun kiggede i mit madblad (SpisBedre). Der var hindbær, fra haven, i fryseren – derfor blev det til hindbær-skum, der kom i de små marengsreder. Min mor lavede marengs-blandingen og jeg formede rederne på et stykke bagepapir. Lige inden de blev serveret blev hindbærerne most en anelse og derefter vendt i flødeskum. På toppen blev der pyntet med alt godt fra haven; hindbær, blåbær og lavendler. Det er svært at få en fornemmelse af rederne på disse billeder, men de var faktisk ret store – jeg kunne ikke spise den hele, men så er det godt man har en far, som ikke synes, det skal gå til spilde ;)! Dette er en smadder nem dessert som er frisk i det uden at være for tung. Det er en god dessert til de varme sommeraftenener! :) Rederne kan sagtens laves et par timer i forvejen, da det ikke gør noget at de er kolde.

 

Ingredienser (giver 5 store):

3 æggehvider
2 dl sukker
100 gram hvid chokolade
ca. 300 gram frosne hindbær
1/4 liter piskefløde

  1. Pisk æggehvider stive og drys sukker i lidt ad gangen – pisk indtil marengsmassen er sej i det
  2. Hak den hvide chokolade og vend den i marengsmassen
  3. Lav 5 mellemstore reder på et stykke bagepapir og bag dem i ovnen i 45 minutter ved 125 grader
  4. Sæt dem til afkøling på en rist
  5. Mos hindbærrene i en skål og pisk fløden til flødeskum i en anden skål
  6. Vend de moste hindbær i flødeskummen
  7. Kom hindbærskum i de små reder og pynt evt med friske bær

 

tidligere indlæg næste indlæg

9 Kommentarer

  • Reply irenalana 28 august, 2012 at 09:41

    Simple but beautiful. It's too bad that there is no raspberries at our stores any more

    • Reply Laura og Christine 29 august, 2012 at 19:57

      Thank you! I think blueberries, if you can get that, would be delicious as well! :)

  • Reply Freja SL 28 august, 2012 at 15:22

    Vi læser samme blad ;-) – super godt blad! så tak for “reminderen”, det skal i hvert fald også laves til min familie en dag :-)

  • Reply Anonymous 28 august, 2012 at 16:56

    Sikke en fin dessert! :)

  • Reply Carina 8 januar, 2016 at 10:14

    Jeg påtænker at lave disse til dessert i morgen for at mindes sommer en smule :) Derfor bliver det sandsynligvis også med frosne hindbær – vil I lade dem tø op før, og så mose dem, eller bare tage dem op med det samme som de skal bruges?

    • Reply Twin Food 8 januar, 2016 at 17:58

      Hej Carina
      Vi ville nok lade dem tø op i en si, og lade væden dryppe fra (men gem den evt.)
      Mos hindbærerne når de er tøet op og vend dem med flødeskum, her kan du evt også tilsætte lidt af væden, som er dryppet fra, hvis du ønsker mere smag.t

      God fornøjelse og god weekend :)

      • Reply Carina 8 januar, 2016 at 18:03

        Hej igen! Det vil jeg gøre. Tak for hjælpen :)! Også god weekend til jer!

    Skriv et svar til Laura og Christine Slet kommentar