LUKSUS GRØD MED CHOKOLADE OG PEANUTBUTTER –
Brunch, Grød, Morgenmad

LUKSUS GRØD MED CHOKOLADE OG PEANUTBUTTER

I forrige weekend, skulle den traditionelle morgenmad med yoghurt, müsli og bær skiftes ud med en mere luksus-agtig morgenmad. Egentlig ikke fordi at den anden ikke er lækker, men mere fordi der skulle ske lidt nyt :-) I stedet kom denne lækre grød, lavet på banan og kakao, på menuen. For at gøre den ekstra luksus-agtig, blev der også tilføjet peanutbutter til grøden og så blev der drysset med hakket chokolade og nogle peanutbutter toppe på toppen :-)

 

Ingredienser (1 person)

1 dl havregryn

1/2 banan

2 spsk kakaopulver (vi brugte en fra Valrhona)

1 tsk vaniljesukker

2 dl mælk

2 spsk peanutbutter

 

Til servering: Skyr, hakket chokolade og peanutbutter toppe (vores er købt i USA)

 

  1. Mos bananen i en gryde og kom havregryn i – bland de to ting godt sammen
  2. Tilsæt kakaopulver, vaniljesukker og mælk til gryden og lad grøden koge langsomt op
  3. Stop når grøden har den ønskede konsistens (vi gav den ca. 10 min)
  4. Tag gryden af varmen og tilsæt peanutbutter – sørg for at alt peanutbutter er rørt godt ud i grøden
  5. Kom grøden i en skål sammen med skyr og pynt med hakket chokolade. Her kan man også sagtens pynte med hakkede nødder som fx mandler

 

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Anja 9 marts, 2017 at 19:16

    Ejj hvor ser det lækkert ud. Kan man undlade peanutbutter – har altid følt det så tørt i munden :D HIHI…

    • Reply Twin Food 13 marts, 2017 at 17:30

      Tusind tak – det kan du sagtens ;-)

    Skriv en kommentar