LASAGNE BOLOGNESE –
Hovedretter, Kød

LASAGNE BOLOGNESE

Da jeg sad og lavede madplan i søndags, spurgte jeg min kæreste hvad han havde lyst til at spise i den kommende uge. Der gik ikke lang tid før han svarede; Lasagne med KØD i – han synes vist ikke vi får nok kød, heh. Det er længe siden jeg har fået lasagne og det kom på madplanen til mandag. Vi fik altså denne lækre lasagne bolognese til aftensmad i går. I kødsovsen kom vi lidt svampe og reven gulerød, for at give den lidt mere fylde. I lasagnen blev der også drysset med lidt frisk chili, men mest på min kærestes ’side’ af lasagnen. Han kan spise meget stærk mad og det er lidt som om min grænse for hvornår mad er stærkt, kommer langt før hans. Derfor måtte vi lave en side til ham med ekstra chili og en side til mig, hvor der ikke var så meget chili :-)! På toppen blev der revet lidt gouda og her kan man også sagtens bruge fx parmesan. Denne lasagne er nok den bedste jeg har smagt og var helt perfekt i konsistensen, blød og på inden måde ‘våd’ i det – jeg synes I skal prøve den! :-)

 

Ingredienser (giver én stor lasagne):

500 gram hakket kød (fx 300 gram okse + 200 gram svine/kalv)
1 stor eller 2 mindre gulerødder
1 rødløg
300 gram svampe
2 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
1 dåse (a 140 gram) tomatpure
1/2 dl mælk
lidt frisk basilikum og timian
Salt og peber
Fajita mix (giver lasagnen mere smag og er virkelig lækkert)!
500 mL bechamel sauce/mornay sauce
Lasagne plader

  1. Kom lidt smør eller olie i en gryde og svits løg og hvidløg heri
  2. Tilsæt kødet og lad det blive brunt inden svampe og gulerødder tilsættes – lad det simre i ca. 5 min
  3. Tilsæt mælk, hakkede tomter og tomatpure
  4. Kom krydderurter ved og smag til med salt, peber og fajita-mix. Lad den stå og simre i ca. 20 min. Hvis man mener den er for tør, kan der tilsættes lidt ekstra mælk/vand
  5. I et fad lægges lagvis kødsovs, lasagneplader og bechamel sauce indtil alt er brugt op. Slut af med at lag kød og riv lidt ost på toppen
  6. Bag lasagnen ved 220 grader i ca. 40 minutter, tjek at osten er gylden
  7. Lad den køle af i ca. 10 min inden der serveres
tidligere indlæg næste indlæg

9 Kommentarer

  • Reply Anonymous 18 september, 2012 at 10:08

    1 stk. bechamelsauce? kan det uddybes :) tak

    • Reply Laura og Christine 18 september, 2012 at 11:47

      Mente egentlig bare en karton eller hvad man nu siger. Men det er rettet nu til ml :-)!

  • Reply Anonymous 18 september, 2012 at 14:06

    Hvor ser den bare god ud! Den skal laves en af de nærmeste dage :) Spændende med fajita mix, det har jeg aldrig tænkt at putte i, men kunne forestille mig det gav en god smag. Mange tak for opskriften!

    • Reply Laura og Christine 18 september, 2012 at 22:04

      Tusind tak! Det er virkelig lækkert med fajita mix og som du selv skriver, giver det en rigtig god smag :-)!

  • Reply Rikke 18 september, 2012 at 17:52

    Den ser bare super lækker ud! Kan godt lide at den ikke er så 'vandet' – den må jeg prøve næste gang der skal lasagne på menuen. Tak for opskriften og tak for en inspirerende blog :)

    • Reply Laura og Christine 18 september, 2012 at 22:04

      Mange tak, Rikke! Håber du vil synes om den, kan også godt selv lide at den ikke er særlig vandet, men stadig 'blød' i det :)

  • Reply A + K = ♥ 19 september, 2012 at 10:50

    Det er simpelthen umindelige tider siden, at jeg har fået en hel original lasange (squash-lasange, har vist været et lidt for stort hit), men fik helt lyst til en omgang da jeg så billederne. Det ser godt nok godt ud (:

    – Anne

    • Reply Laura og Christine 19 september, 2012 at 21:22

      Hehe, squash lasagne lyder også lækkert ;-)! Kan varmt anbefale denne originale lasagne – den var så lækker!

  • Reply TORTILLA LASAGNE MED RØDBEDE OG OKSEKØD | TWIN FOOD 6 april, 2013 at 08:46

    […] ny udgave af den ellers så lækre klassiske lasagne, der bestemt godt kan bruges de dage hvor man mangler lidt tid. Fyldet består af rødbeder, der er […]

  • Skriv en kommentar