LAKRIDS CHAI LATTE –
Drikke

LAKRIDS CHAI LATTE

Mmh, sikke en god måde at starte weekenden på – med en Lakrids Chai Latte. Egentlig har jeg ikke rigtig weekend, for jeg sidder midt i en eksamensperiode, så der skal desværre læses i dag. Det bliver en anelse hyggeligere at læse, når man sidder med en Chai Latte ved siden af, så er det næsten til at overskue. Og det er lidt mere til at overskue, når man samtidig lytter til Nik & Jay. Både Christine og jeg skal nemlig til Nik og Jay koncert i aften sammen med vores skønne veninder – det skal nok blive morsomt! :-) Chai latten her er meget meget nem at lave. Jeg plejer at bruge ‘Tiger Spice’ pulver fra David Rio – lige min smag. Når den originale Chai er lavet, er det bare, at tilsætte lidt sød lakridssiup – mums!

 

Ingredienser til Lakrids Chai Latte (1 glas):

Mælk (mål af med glasset Chai’en skal laves i) + lidt ekstra mælk til mælkeskum                  
 1 1/2 spsk pulver chai med
Sød lakridssirup (tilsættes efter smag, jeg tog ca. 1-2 tsk)

Varm mælken op og hæld den over i glasset. Rør pulver i og put evt. mere, hvis du synes den mangler smag. Kom lakridssiruppen i og hæld mælkeskum på toppen. Vi har ikke en fancy mælkskummer, så vi plejer at lave mælkeskum i en stempelkande. Hvis man kommer lidt mælk i kanden og tager stemplet hurtigt op og ned bliver mælken lækkert skummet. (det er ikke sikkert at stemplet har fantastisk godt af det, men vores er ikke gået i stykker endnu :-)) Kom lidt lakridssirup på toppen til pynt.

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Miss Insolence 18 marts, 2012 at 00:40

    I kan altid købe en mælke skummer i Tiger for en 20'er. :D

    • Reply Laura og Christine 18 marts, 2012 at 14:48

      He he, det lyder som en billig og god investering ;-) tak for tippet!

  • Reply Anette 4 april, 2012 at 13:48

    Det lyder rigtigt lækkert! Jeg drikker selv David Rios chai latte pulver, men jeg har aldrig tænkt over at komme sirup i, men hvorfor ikke? Hvor kan man købe lakridssirup henne?

    • Reply Laura og Christine 5 april, 2012 at 08:45

      Hej Anette. Jeg synes David Rios er så god! Lakridssiruppen har jeg købt i salling i Århus, men er sikker på at man også kan få den i magasin. Nogle helsekost forretninger har også lakridssirup ;-)
      God påske!

  • Reply Denice 2 juli, 2013 at 11:30

    Hejsa

    Jeg tror jeg hermed kan bidrage med noget i vil elske. I stedet for at købe lakridssirup i dyre domme kan i selv lave det. 1 pose piratos, kun dem ikke noget andet lakrids, i en gryde med en 6-7 dl vand, koges så alle lakridser er smeltet.Smager pragtfuld også ovenpå is m.m Prøv jer frem med vandet. HejHej

    • Reply Twin Food 5 juli, 2013 at 19:51

      Ej det lyder super lækkert :-)! Vi har også hørt om hjemmelavede lakrids shots, det må være noget i den duer bare uden sprutten selvfølgelig ;-)! Mange tak for tippet :-)!!
      God sommer

  • Reply Camilla 17 december, 2014 at 16:35

    Jeg har netop bestilt min første dåse chai te online og hvor jeg glæder mig! Jeg var forbi min lokale te-pusher-cafe på Smallegade, men de ville have 145 kr. for én dåse chai latte! Så endte med at bestille på http://www.david-rio.dk, men der er nu også mange andre sites der sælger til bedre priser end dem man finder i de fysiske butikker. Murq.dk, baristaplus.dk og et par andre. Tak for tippet – jeg glæder mig til at smage den!

    • Reply Twin Food 20 december, 2014 at 20:38

      Den er så god :-)!! og ja, billigere at finde dem på nettet – god ide! :-)

    Skriv et svar til Camilla Slet kommentar