JULESALATER –
Højtider, Salater, Tilbehør

JULESALATER

grøn1

Vi er vilde med salater og vi er vilde med jul, jul + salat = julesalater, hvilket vi også er vilde med! Vi er helt klart til de julesalater, som ikke er for tunge og hvor råvarerne er friske. Altså ikke noget med kogt rødkål eller grønkål, det er vi nemlig ikke så vilde med :-) Vi har samlet et par af vores yndlings julesalater, som vi synes fortjener at blive nævnt, for de er nemlig gode! Selvom vi er til de “friske” salater kan vi godt lide at der er lidt i salaten som gør den ekstra cremet. Her i dette indlæg er det fx. hytteost eller fetaost. De helt traditionelle juleingredienser som rødkål, grønkål, dadler, tranebær og appelsin er alle med til at gøre de her salater ekstra gode! Det er muligt at en af salaterne skal på vores julebord i år.

Har i et bud på en god julesalat, som man aldrig går galt i byen med, så skriv den endelig nede i kommentarfeltet :-)!

rådks3

 

Rødkålssalat med appelsiner og valnødder

Ingredienser (stor portion)
1/3 rødkålshoved
3-4 appelsiner
100 gram valnødder

 

Dressing: evt. lime/honning

  1. Tag de yderste blade af rødkålen og vask den
  2. Skær et stykke af (ca. 1/3 del) og skær det ud i fine strimler
  3. Skær skral af appelsiner og skær den i mindre stykker
  4. Hak valnødder
  5. Kom rødkålen i en skål og derefter appelsiner og hakkede valnødder – bland det hele godt rundt
  6. Bland saft fra 1 lime med 1-2 spsk honning og hæld denne over salaten ved servering

 

rødkf2

 

Cremet rådkålssalat med feta, valnødder og dadler og sennepdressing

Ingredienser (1 kæmpe skål)
1/2 stort rødkål
100 g grovt hakkede valnødder
1 rødløg
300 g dadler uden sten
3 mellemstore æbler
250-300 g fetaost

 

Sennepsdressing:
6 spsk olie
4 spsk grov sennep
2 spsk honning
2 tsk æblecidereddike
Salt og peber

 

  1. Snit rødkål og løg fint og bland det sammen i en skål
  2. Skær dadler, æbler, feta og valnødder i lidt grovere stykker og bland det hele godt med rødkålen
  3. Til sennepsdressingen blandes alle ingredienser og smages til med salt og peber
  4. Hæld dressing udover salaten og bland godt. Lad den evt. stå lidt på køl inden servering

 

grønt2

Grønkålssalat med tranebær, spidskål, salte mandler og hytteost

Ingredienser (en stor skål)
Ca. 100 gram grønkål
1 appelsin
1 1/2 dl tranebær
1/4 spidskål
2 dl hytteost
1 dl salte mandler

 

  1. Hak spidskål og grønkål fint
  2. Skær alt skral af appelsinen og skær den i fine skiver (gerne uden alt det hvide)
  3. Bland den hakkede grønkål, hakkede spidskål, appelsin skiver og tranebær i en skål
  4. Kom hytteosten i og bland det hele godt sammen
  5. Hak de salte mandler og fordel dem henover toppen

 

Saltemandler:
2 dl vand
2 1/2 spsk groft salt
3 dl mandler

 

  1. Kom vand og salt på en pande og varm det op indtil alt salt er opløst
  2. Kom mandlerne på panden og lad dem blive der til alt vandet er fordampet – rør rundt i mens
  3. De tørre færdige mandler kommes på et stykke bagepapir hvor de skal køle af (hvis det skal gå hurtigt kan man komme dem en tur udenfor)
  4. Kom mandlerne på salaten lige inden den skal serveres
tidligere indlæg næste indlæg

9 Kommentarer

  • Reply Sanne 17 december, 2013 at 13:43

    Lækkert – særligt 2´eren og 3´eren skal afprøves..! Denne her er også rigtig god: http://hrogfrudk.blogspot.dk/2013/11/halloween.html

    • Reply Twin Food 26 december, 2013 at 11:21

      Den salat ser også smadder lækker ud, Sanne :)

  • Reply Marie 17 december, 2013 at 16:16

    Jeg tror jeg skal prøve dem cremede rødkålssalat inden længe – måske til en frikadelle eller et stykke fisk?
    Min ynglinssalat for tiden er:
    Finthakket grønkål, tynde skiver æble, granatæble, ristede mandler og syrlig citron/senneps dressing – yum!

    • Reply Twin Food 26 december, 2013 at 11:23

      Det lyder utrolig lækkert til frikadelle eller fisk.
      Og grønkålssalaten som du beskriver lyder også meget lækker!! :) :)

  • Reply Sofie 19 december, 2013 at 07:53

    Wow, this salad looks amazing. I love dried fruit and nuts and vegetables. Can’t go wrong with this one :)
    I hope you’re having a wonderful week!

    Sofie x
    Little green Sofie

    • Reply Twin Food 26 december, 2013 at 11:24

      Thank you, Sofie! The salad is really delicious – hope you will try it.
      Merry Christmas to you :-)

  • Reply » KARTOFFELPANDEKAGER MED LAKS OG CREAM CHEESE 21 december, 2013 at 10:03

    […] kapers, æg og timian for at gøre dem ekstra fine. Vi spiste dem til aftensmad med rester af vores grønskålssalat, men man ville sagtens kunne lave dem til frokost, hvis man ønsker at forkæle sig selv- eller […]

  • Reply » MANDLER MED ET TWIST 26 december, 2013 at 11:49

    […] og de salte mandler er gode som snack hvis man har gæster eller i salater, vi brugte dem fx i en grøntkålssalat. Vi synes at mandler kan nydes på alle tider af dagen alt efter hvilket smag de er med. Har i […]

  • Reply » GRØNKÅLSSALAT 10 december, 2014 at 09:05

    […] lavet en frisk grønkål- eller rødkålssalat, som vi i øvrigt har lidt forskellige udgaver af her. Grønkålssalaten her, er en julesalat lige efter vores hoved, med lidt knas og syrlige elementer, […]

  • Skriv en kommentar