JORDBÆRGRØD LAVET PÅ CHIAFRØ –
Brunch, Desserter, Morgenmad, Sundere alternativer

JORDBÆRGRØD LAVET PÅ CHIAFRØ

stawberry

Hvor er det bare blevet ægte sommervejr – og hvor er det skønt! Godt nok var det ikke helt tip top i går, men vi satser på at det vender stærkt tilbage inden længe :-).

Når det er varmt, får vi ekstra meget lyst til let aftensmad, og helst noget som er koldt. Det var derfor, at denne jordbærgrød blev lavet. Til at jævne jordbærgrøden har vi brugt chiafrø, og det fungerede faktisk overraskende godt. Derudover er grøden sødet med honning og vaniljesukker.

Grøden giver en stor portion, så den er både blevet afprøvet med mælk og med yoghurt, og det var den med yoghurt, som vi syntes smagte bedst – den kan selvfølgelig også spises helt traditionel med fløde ;-).

 

Ingredienser (1 stor portion)

900 gram jordbær

1 dl vand

4-5 spsk honning

1 tsk vaniljesukker

3/4 dl chiafrø (Hvis man ønsker et ret tyk grød, er det muligt at der skal lidt ekstra chia frø, og omvendt, hvis man ønsker en meget tynd grød, lidt mindre – man kan prøve sig frem)

  1. Skyl jordbærrene og nip det grønne af
  2. Kog bærrene møre i 5-7 min i vand
  3. Tilsæt honning og vaniljesukker – smag til om der evt. mangler mere honning
  4. Tag bærrene af varmen og tilsæt chiafrø
  5. Lad grøden køle en anelse af, inden den puttes i en beholder og sættes på køl (gerne til dagen efter)

chia-jordbærgrød

jordbær-grød

tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Simone 19 juni, 2016 at 16:10

    Det ser SÅ lækkert ud! Jeg har næsten lige været ude at plukke jordbær og har nu fryseren fuld, så jeg skal helt sikkert prøve at lave denne grød:-)

    • Reply Twin Food 19 juni, 2016 at 16:34

      Den var også meget lækker :) Vi håber at du også vil synes om den!
      God søndag

      • Reply Simone 19 juni, 2016 at 17:54

        Det er jeg sikker på, at jeg vil! Har lige et spørgsmål: Kan man bruge alle slags honning? Jeg har nemlig tænkt mig at bruge akaciehonning – ville det være okay?

        • Reply Twin Food 19 juni, 2016 at 19:18

          Det kan du sagtens – du kan bruge alle slags :)

  • Reply Signe 20 juni, 2016 at 16:15

    Ved I hvor længe grøden kan holde sig? :-)

    • Reply Twin Food 21 juni, 2016 at 15:17

      nej egentlig ikke – den plejer at være hurtigt væk, men vi har da haft den 1-3 dage i køleskabet :)

    Skriv et svar til Simone Slet kommentar