IDEER TIL NYTÅRSAFTEN – HOVEDRET + DESSERT –
Anbefalinger, Desserter, Hovedretter, Højtider

IDEER TIL NYTÅRSAFTEN – HOVEDRET + DESSERT

blond3

Indlægget her er til Jer, som mangler lidt inspiration til nytårsmaden. I går i lokal avisen Aarhus kom vi med et forslag til en god nytårs menu, som ikke koster alt for meget. Vi fortsætter stilen i dette indlæg og kommer med forslag til nytårsbordet. Vi har taget de retter fra bloggens tid, som vi synes egner sig bedst  – det er ikke en gennemført menu men det indeholder alt fra snack-forslag til dessert-forslag. I dette indlæg har vi et par hovedret- og dessert ideér og i går lavede vi et indlæg, hvor vi kom med forslag til snacks og forret. Vi håber, at vi kan hjælpe med at få styr på Jeres nytårsmenu :-)

 

HOVEDRETTER

pulled2

PULLED PORK

Ingredienser (ca. 8 pers.)

Pulled pork
2 kg. nakkefilet

 

Saltlage
2 l. vand
2 lauerbærblade
2 stjerneanis
130 g salt

 

  1. Skær sener fra kødet, så godt som det nu er muligt
  2. I en grydes koges vand, salt, lauerbær blade og stjerneanis – salten skal opløses
  3. Lad vandet stå og køle af, inden kødet kommes i. Kom film over gryden og stil den på køl (vi valgte at lave vandet om aftenen, lade det køle af natten over og om morgenen kom vi kødet i gryden)
  4. Lad kødet være i vandet i gryden i ca. 10-12 timer (vi lod det stå fra morgen til aften)

Rub
50 g. paprika
1 tsk. røget paprika
1 spsk. oregano
50 g brun farin
1 tsk hvidløgspulver
2 spsk salt
1 1/2 spsk frisk kværnet peber
1 tsk cayenne peber

 

  1. Lav rub’en ved at bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Når kødet er færdigt i saltvandet, tages det op og duppes tørt med at par stykker køkkenrulle
  3. Kom kødet over i et fad / bredepande og gnid rub’en godt ind i kødet. Lad kødet stå i 10-12 timer (vi marinerede kødet om aftenen og lød det stå i køleskabet til næste morgen)
  4. Næsten morgen (kl. ca 7) blev ovnen tændt på 110 grader (over/undervarme). Kødet kom ind og fik til det havde en kerne temperatur på 95-100 grader. Det gik relativt hurtigt og var nået efter ca. 10 timer – det kan sagtens tage 12-14 timer, så det skal man lige have med, hvis man planlægger at den skal serveres kl 19. Da vores nåede temperaturen en times tid inden vi fik besøg, skruede vi ned for varmen (ca. 90 grader) i ovnen og lod den stå
  5. Lav æblecider saucen klar, den skal nemlig hældes over kødet når det er færdigt!

 

Æblecider-sauce
1 1/4 dl æblecidereddike
3/4 dl vand
1/4 dl ketchup
25 g brun farin
1/2 tsk chiliflager
1 1/2 tsk havsalt
1 tsk peber

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Når kødet er færdigt hældes saucen over når det er ude af ovnen
  3. Begynd at riv kødet fra hinanden, i samme fad som har været i ovnen, med to gafler
  4. Kom den revne kød over i en anden skål og hæld lidt af den overskydende æblecider sauce over (kom så meget på, som der ønskes ift. smag)

 

SPICY KYLLINGEBOLLER PÅ SPYD

Ingredienser (giver ca. 12 kyllingeboller):
350 gram hakket kylling
1-2 fed hvidløg
1/2 rødløg
50 gram oliven
30 soltørrede tomater
1/2 – 1 hakket chili
1 æg
1/2 dl havregryn
1/2 dl mel
Persille
Basilikum
Salt og peber

 

  1. Skær oliven, soltørrede tomater og chili i ønskede stykker
  2. Hak hvidløg og rødløg, persille og basilikum
  3. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og brug hænderne til at få det godt blandet
  4. Form massen til små boller og kom dem på spyd eller direkte på en bageplade med bagepapir – kom evt. lidt olie på fingrene, så er det nemmere at forme bollerne
  5. Bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 180 grader og vend dem efter 10 – tjek om de er færdige inden de tages ud

 

HONNING OG CITRON MARINERET KYLLING

Ingredienser:
700 gram renset kylling
1 dl olivenolie
saft og skal fra 1 citron
2 tsk dijonsennep
2 spsk Jakobsens flydende dansk honning
En lille håndfuld persille
salt og peber

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en pose og kom kyllingen heri. Læg posen i køleskabet i min. 4 timer. (husk at juster mængden af marinade, alt efter hvor meget kylling der bruges)
  2. Steg kyllinge stykkerne af på panden inden de kommes i et ovnfast fad og i ovnen. Steg dem ved hård varme, til de har fået lidt farve på alle sider. Gem posen med resten af marinaden.
  3. Kom kyllingen i et ovnfast fad og hæld den resterende marinade over kyllingen.
  4. Steg den i en forvarmet ovn ved 190 grader i 35-40 minutter.
  5. Server med dit ynglings tilbehør!

 

FYLDT SVINEMØRBRAD I SERRANO SKINKE 

Ingredienser (2-3 personer):
ca. 600 gram svinemørbrad
10 svampe
4 skiver serrano skinke
1 lille håndfuld persille
3-4 spsk pikantost
3 fed hvidløg
Salt og peber
Lidt olie

 

  1. Steg svampe på en pande og hak halvdelen af dem fint
  2. Bland de hakkede svampe med pikantost
  3. Skær mørbraden til og skær den op langs midten
  4. Kom blandingen af pikantost og svampe i mørbraden
  5. Tag et stykke vita wrap og læg serrano skinken ud og derefter svinemørbraden ovenpå
  6. Rul serranoskinken (med vita wrap) omkring mørbraden og sørg for at det sidder tæt
  7. Læg evt. mørbraden på køl i en times tid, så vil formen holdes bedre
  8. Kom mørbraden i et ovnfast fad og kom de resterende svampe ved sammen med hvidløgsfed, salt og peber og lidt olie
  9. Bag den i ovnen ved 160 grader indtil den har nået en kerne temperatur på 60 grader (20-30 min) og lad den hvile i yderligere 10 minutter inden den serveres

 

SVINEMØRBRAD FYLDT MED MOZZARELLA OG FORÅRSLÅG 

Ingredienser (ca. 4 pers.):
650 gram svinemørbrad
1 mozzarella ost
2 forårsløg (1 til fyld og 1 til pynt)
Rosmarin
Olie
Salt og peber
4-5 skiver serranoskinke

 

  1. Rens svinemørbraden grundigt og sørg for at alt fedt og sener skæres væk.
  2. Hak forårsløg fint og riv mozzarellaen i mindre stykker – bland de to ingredienser med salt og peber og sørg for det bliver en fast masse.
  3. Skær svinemørbraden op på midten og kom fyldet i.
  4. Luk svinemørbraden og smør den ind i olie og gnid med rosmarin, salt og peber.
  5. Fold serranoskinken omkring mørbraden, så den nogenlunde holdes lukket. Hvis man har kød snor, er det en god idé at binde det omkring.
  6. Steg den af på en varm pande med smør på alle siderne indtil de er flotte brune.
  7. Put et stegetermometer i mørbraden (sørg for at det sidder i midten) og kom den i en 160 grader varm ovn.
  8. Tag den ud af ovnen når temperaturen når 60 (ca. 20-30 min) og lad den hvile i ca. 10 minutter.

DESSERTER

hvidm1

HVID CHOKOLADEMOUSSE MED SKYR

Ingredienser (4 glas):
1 dl skyr
200 gram god hvid chokolade
4 æggehvider
1-2 tsk vaniljesukker
saft fra 1/2 citron (+ lidt skal til pynt)

 

Pynt: Hakket mørk chokolade, hakkede pistacienødder og jordbær

 

  1. Smelt den hvide chokolade og lad den afkøle lidt
  2. Pisk æggehviderne stive
  3. Bland forsigtigt skyr med den afkølede hvide chokolade og kom også vaniljesukker heri
  4. Bland chokolademassen i de stive æggehvider og bland tilslut citronsaten i (man kan godt tage mere saft i, hvis man ønsker den mere syrlig)
  5. Hæld massen op i glas (det passede med at vi havde til 4 gode portioner)
  6. Lad dem stå i kølekabet i ca. 3 timer indtil massen har sat sig
  7. Pynt med frisk frugt (fx jordbær), citron skal og hakket chokolade

 

PECAN TÆRTE

1 tærte (diameter ca. 22 cm. eller et stort fad til barer):
Dej
250 gram blødt smør
130 gram rørsukker
350 gram mel
1/2 tsk salt

 

  1. Mix den bløde smør og sukker sammen
  2. Tilsæt salt og mel
  3. Ælt dejen sammen (pas på med ikke at ælt den for meget)
  4. Pak dejen ind i vita wrap og kom den i køleskabet i ca. 15 min (den skal bare blive lettere at arbejde med)
  5. Rul dejen ud (ikke for tyk) og kom den i formen
  6. Bag tærten i 20 min ved 175 grader og forbered’ fyldet imens

 

Fyld
65 gram smør
250 gram brun farin
130 gram honning
2 æg
200 gram hakkede pecan nødder

 

  1. Bland smør, brun farin og honning i en gryde – lad det hele smelte godt sammen
  2. Når bunden er ved at være færdig kommes æg og hakkede pecan’s i fyldet
  3. Fordel fyldet over dejen og bag kagen yderligere i 20-30 min i ovnen (tærtekanten må gerne være gylden)
  4. Server den færdige tærte med fx. flydeskum eller creme fraiche

NØDDETÆRTE

Ingredienser (1 springform):
Dej
2 æg
155 gram smør
90 gram sukker
1 tsk vaniljesukker
50 gram hakkede hasselnødder
300 gram mel

 

  1. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt det hele sammen til en ensartet masse
  2. Fordel dejen i en springform med bagepapir og stil den på køl i ca. 30 min
  3. Lav fyldet imens

 

Fyld
5-6 spsk honning
80 gram sukker
100 gram smør
100-150 gram mandelflager

 

  1. Smelt alle tingene sammen i en gryde eller i en mikro-venlig skål i mikroen
  2. Fordel fyldet oven på den afkølede dej
  3. Bag kagen i ovnen ved 180 grader (varmluft) i 20-30 minutter – 200 grader hvis der bruges over/undervarme
  4. Lad kagen køle af inden kanten pyntes med smeltet chokolade
  5. Server evt. en lækker vaniljeis til kagen og nyd den som dessert til en kop kaffe/the

 

JORDBÆR TIRAMISU

Ingredienser (1 stort fad):
2 pasteuriserede æggeblommer
4 pasteuriserede æggehvider
100 g sukker
250 g mascarpone
150 g jordbær skåret i skiver
1 pk ladyfingers (ca. 25 stk.)
1 dl kaffe

 

Jordbærsirup
180g frosne jordbær
1,5 dl vand
50 g sukker

 

  1. Start med at lav’ jordbær siruppen, hvor de frosne jordbær puttes i en gryde med sukker og vand. Lad det stå og koge i en times tid. Her kan man evt. blende siruppen, hvis man ønsker den helt fin.
  2. Pisk både æggeblommer og æggehvider tykke hver for sig i to skåle. Inden æggehviderne er helt tykke tilsættes sukkeret lidt af gangen indtil æggehviderne kan vendes på hovedet og ikke falde ud :-)
  3. Bland mascarponen i æggeblommerne og vend forsigtigt æggehviderne i. Massen kan godt være lidt flydende, men den skulle gerne blive stivere efter nogle timer i køleskabet
  4. Tag lidt af mascarpone massen og fordel den i bunden af fadet og fordel derefter ladyfingers over hele bunden.
  5. Hæld en halv dl kaffe over ladyfingers’ne, lidt jordbærsirup og derefter halvdelen af de skårede jordbær
  6. Put halvdelen af mascarpone massen på, herefter et lag ladyfingers, kaffe, jordbærsirup og til sidst de sidste skårede jordbær
  7. Fordel det sidste af mascarpone massen på toppen og sæt tiramisuen i køleskabet min. 12 timer (gerne længere) inden servering
  8. Inden servering drysses med kakao

 

HINDBÆRTÆRTE

Ingredienser (1 stor tærte):
Dej
250 gram hvedemel
120 gram smør
100 gram sukker
1 æg
100 gram chokolade

 

  1. Rør hvedemel, smør og sukker sammen med en røremaskinen eller ælt det til en cumble masse med hænderne
  2. Kom æg i og lad hele dejen samle sig
  3. Dæk den til med film og lad den stå i køleskabet i ca. 1 time
  4. Kom lidt mel på et bord og rul dejen ud til en tykkelse på ca. 5 mm – fordel dejen i formen
  5. Læg et stykke bagepapir i kagen og fordel tørrede kikærter (så holder bunden bedre formen) giv den 15 min ved 170 grader
  6. Efter de 15 min tages bagepapir med kikærter op og bunden skal derefter yderligere have ca.15 min (bunden må gerne være gylden i kanterne)
  7. Hvis man ønsker et tyndt lag chokolade på kagen, kan man komme hakket chokolade på bunden, når den er kommet ud, så smelter det nemt og man kan fordele det ud på bunden
  8. Lad kagen køle helt af inden hindbærfyldet kommes i. I mens kagen køler af, kan fyldet laves

 

Hindbær fyld
1/2 vaniljestang
3 blade husblas
1/2 dl vand
100 gram sukker
250 gram frosne hindbær

 

  1. Lad husblas ligge i blød i vand i 30 min inden det skal bruges
  2. Sukker, vand, kornene fra vaniljestang + stangen og hindbær i en gryde
  3. Lad de frosne hindbær blive bløde og tag gryden af varmen
  4. Vrid husblas for vand og kom den i gryden – lad den smelte sammen med hindbærcremen i gryden
  5. Fordel fyldet i kagen og stil den i køleskabet til fyldet er stivnet (evt. natten over)
  6. Pynt med friske hindbær, mynte og hakket chokolade

 

BLONDIE MED COOKIE DOUGH

Ingredienser (bradepande 20 x 20 cm.):
Cookie dough
150 g. smeltet smør
150 g sukker
150 g brunt sukker
1 tsk vaniljesukker
1 dl mælk
1/2 tsk salt
340 g hvedemel
100 g hakket mørk chokolade
  1. Bland alle ingredienser godt sammen med en håndmikser eller hænderne.
  2. Saml massen til en rund pølse, pak den i en plastikpose og put den i fryseren på køl
Blondie
200 g. marcipan
100 g. smeltet smør
100 g. hvid chokolade til smeltning
180 g. sukker
2 store æg
1/2 tsk salt
1 tsk vanilje sukker
70 g. hvedemel
  1. Smelt smøret og bland med de 100 g. hvid chokolade. Lad det hele smelte sammen til en ensartet masse
  2. Bland marcipan med sukker og salt
  3. Tilsæt æg til marcipan blandingen og bland godt
  4. Tilsæt vaniljesukker og mel
  5. Tag den afkølede smør/chokolade og bland det godt med marcipan blandingen.
  6. Hæld dejen i en smurt form 20 x 20 cm. (eller med bagepapir), bag den i 25-30 min. ved 180 grader (alm. ovn) – det er muligt at den skal have lidt mere.
  7. Når kagen er kommet i ovnen tages cookie dougen ud og der skæres passende stykker (hvis du har lavet hele portionen så brug omkring 1/3)
  8. Efter at kagen har bagt i 10 min. tages den ud og cookie dough stykkerne drysses over kagen og presses ned, så de er lidt dækket af dej
  9. Bag kagen færdig :-) For at få det lækre svampede indre er det vigtigt at den ikke får for meget. Så snart den er nogenlunde fast og overfladen er lidt knasende og tør er den god. Placér kagen i køleskabet til afkøling, hvor den er klar til at blive skåret efter ca. 1 time!
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Fru Kofoeds Køkken 29 december, 2013 at 18:35

    Jeg tror, jeg er nødt til at udvide min 7 retters nytårsmenu med 4-5 retter for at få plads til jeres lækre desserter! Nøj, det ser godt ud!
    Godt nytår!

    • Reply Twin Food 30 december, 2013 at 11:20

      Hehe – hvor er du sød!
      Det lyder som noget af et projekt med de 7 retter ;-)

      Godt nytår til dig også! :)

  • Reply Yvonne i 31 december, 2013 at 09:17

    Nøjjj,det ser lækkert ud.
    Den kage øverst ;-) er det en blondie med cookie dough

    • Reply Twin Food 2 januar, 2014 at 17:41

      Det er nemlig en blondie med cookie dough der er på det øverste billede ;-)
      helt klart en af vores yndlings kager!

    Skriv en kommentar