HJEMMELAVET RAVIOLI MED SVAMPEFYLD –
Forret, Hovedretter, Pasta

HJEMMELAVET RAVIOLI MED SVAMPEFYLD

Hjemmelavet pasta eller ravioli er altså bare bedre end det man kan købe. Det tager til gengæld også længere tid at lave, men når resultatet bliver så godt som det gør, er det intet problemt at lave! Man skal dog sørge for, at man har god tid – for det er ikke noget man bare lige mixer sammen. Vi har altid rigtig godt kunne lide ravioli og i weekenden ville vi prøve, at lave vores egne. Vi valgte at putte noget svampefyld i, som hovedsageligt bestod af østershatte og ricotta. Vi er så heldige, at have vores egen pastamaskine – og med sådan en er det virkelig nemt at få pastadejen tynd. Hvis man ikke lige ligger inde med en pastamaskine, kan man også sagtens bruge en kagerulle – man skal bare sørge for at rulle dejen ud, så tyndt som man kan. Oven på de færdig lavede raviolier hældte vi lidt italiensk olivenolie, stegte østershatte og basilikum. Retten kan både fungere som en hovedret eller forret. Vi spiste det som det eneste til aftensmad og var helt mætte efter vi havde spist ca. 6 hver. :-)

 

Ingredienser til pastadej (ca. 13 stk.):

2 æg
175 gram durummel + lidt ekstra til udruldning
  1. Start med at hæld mel ud på et bord. Lav en fordybning i melen og slå de to æg ud heri. Ælt de to ting rigtig godt sammen. Den skal æltes i 3-5 minutter indtil den er fast. Dejen pakkes ind i husholdningsfilm og lægges på køl i ca. 30 minutter.
  2. Efter de 30 min tages pastadejen ud af køleskabet. Den deles i 2 stykker.
  3. Læg det ene på køl igen, indtil første dej-klump er brugt. Brug en pastamaskinen til at få dejen tynd. Dejen skal igennem den næsttyndeste tykkelse på maskinen.
  4. Drys med mel under udrulningen, så den ikke klæber til maskinen.
    Skær den udrullede pastadej ud i 10 cm. brede baner (kommer an på hvor store man vil have sine raviolier – man kan sagtens lave dem mindre).
  5. Læg små bunker af svampefyldet og pensl med lidt vand imellem og langs med fyldet. Nu lægges den anden bane dej løst hen over fyldet – den skal ikke ligge for stramt. Tryk dejen ned mellem fyldet og i siderne, sørg for at der ikke er for meget luft rundt om fyldet.
  6. Skær dejen til, der skal helst være dej omkring fyldet. Tag hver ravioli op og tryk hele vejen rundt i kanten, så den er lukket ordentlig.
  7. De færdige raviolier lægges på et fad med et rent viskestykke imellem, så de ikke klumper sammen.
  8. Bring en stor gryde vand i kog og tilsæt rigeligt med salt. Kog raviolierne til dejen er al dente, vores fik ca. 4-5 minutter. Tag forsigtigt raviolierne op med en hulske.
  9. Server raviolierne i en dyb tallerken. Drys med lidt lækkert olivenolie, stegte svampe, frisk basilikum og parmesan.

 

Ingredienser til svampefyld:

150 gram svampe (her kan man bruge champignoner, portobello andre)
1/2 løg
1 fed hvidløg
100 gram ricotta
salt og peber
lidt citronsaft
Rens svampene og hak dem groft. Hak også løg og hvidløg. Svits alle tre ting sammen i olie på en pande – lad dem stå indtil svampene er brune og møre. Læg lidt svampe til side, som kan bruges til at anrette tallerkenen med. Blend svampe, lød og hvidløg i en minihakker med ricotta. Smag til med salt, peber og citronsaft.




tidligere indlæg næste indlæg

1 Kommentarer

  • Reply » RAVIOLI MED HYTTEOST, RADISER OG SERANOSKINKE 20 august, 2014 at 14:26

    […] …Jo vi har også nogle af de dage hvor vi ikke magter det store og faktisk heller ikke har den store mængde tid. Vi “snyder” også og laver ikke alting fra bunden. Her er et bud på en ret, der kan laves på 10 min, og ikke kræver de store ingredienser. Den er specielt god en dag, hvor man kommer sent hjem fra træning eller arbejde. Vi fandt nogle raviolier med ost, hvilket smagte fint til de øvrige ingredienser, men pas på med at fyldet i raviolierne ikke bliver for kraftigt. De kogte raviolier blev blandet med en hytteost-blanding, der udover hytteost bestod af radiser, serranoskinke, persille, friske spinatblade, citron saft og salt og peber. Hvis man har oceaner af tid kan man selvfølgelig også kaste sig ud i projektet med hjemmelavede raviolier, som vi har prøvet her. […]

  • Skriv en kommentar