HINDBÆR CHEESE CAKE MUFFINS –
Bagværk, Desserter, Søde sager

HINDBÆR CHEESE CAKE MUFFINS

De her små cheese cake bidder er fra en aften vi havde lyst til noget sødt :-) De er så søde og god som en lille kage til kaffen. På toppen er der kommet et lille twist af hindbær, hvor der er pyntet med en hindbær sirup. Bunden består blot af fuldkornskiks og smør og cheese cake massen af blandt andet philadelphia og græsk yoghurt. De er super hurtige, først bages bundene lidt og herefter bages de igen med massen og hindbær. De kan opbevares i køleskabet eller fryses ned og lunes i ovnen eller mikro’en inden de skal spises. Puha vi er kommet igang med skolen igen, og kan da godt mærke (specielt Christine), at der er gået et godt stykke tid (2,5 måneder) siden hun sidst sad på skolebænken. Rigtig god onsdag :-)

Ingredienser (12 stk.)
Inspiration: Annie’s eats

Hindbær sirup
100 gram frosne hindbær
2 tsk sukker
2 tsk vand
2 tsk hindbær ekstrakt fra dr. oetker

  1. Alle ingredienserne puttes i en gryde hvor hindbærerne skal tø op og sukkeren opløses
  2. Si massen, så man undgår hindbær kerner. Sæt den klare hindbær sirup i køleskabet indtil den skal bruges

Bunden
10 fuldkorns kiks (svarende til 100-120 gram)
3 spsk smør

  1. Hak kiks fint og bland dem med smeltet smør
  2. Fordel kikse-massen i muffins’ forme
  3. Bag bundede i 5 minutter ved 175 grader (over/undervarme)

Fyld
150 gram philadelphia
150 gram græsk yoghurt
100 gram sukker
1-1 1/2 tsk vanilje ekstrakt dr. oetker
2 æg
1 knips salt
50 gram mel

  1. Brug en mixer til at blande philadelphia, yoghurt, sukker og æg godt sammen
  2. Tilsæt vanilje ekstrakt (kan varierer ift. smag), salt og mel
  3. Fordel dejen over bundende
  4. Kom et par dråber hindbær sirup på toppen og brug en skarp genstand til at skabe et mønster på toppen af kagen (hvis man følger inspirations-linket, er det nemt at se hvordan hun gør)
  5. Bag ved 175 grader (over/undervarme) i 22 minutter
  6. Muffins’ne hæver op under bagningen, men vil falde sammen igen efter. Lad dem køle af til stuetemperatur og sæt dem derefter i køleskabet. Her skal de stå i mindst en time – men kan også sagtens stå til dagen efter
tidligere indlæg næste indlæg

20 Kommentarer

  • Reply francesca 6 februar, 2013 at 09:48

    These look amazingggg. going to google translate your recipe :)

    • Reply Twin Food 7 februar, 2013 at 09:50

      Thanks, Francesca! Let us now if you need any help with the translation ;-)

  • Reply Emilie 6 februar, 2013 at 11:23

    Det ser virkelig lækkert ud! :)

    • Reply Twin Food 7 februar, 2013 at 09:50

      Tusind tak, Emilie :-)
      Ha en god torsdag!!

  • Reply Trine Alsing 6 februar, 2013 at 14:50

    Måms!! :o)

    • Reply Twin Food 7 februar, 2013 at 09:51

      Mega Måms, Trine :-)

  • Reply louiogbearnaisen 6 februar, 2013 at 17:56

    Ej, hvor er de yndige – Det er bare rigtig tøsekager :D Puhh, syntes godt nok også det er hårdt med et nyt semester. Især når den står på statistik og metode…! Det kræver mange overspringshandlinger i køkkenet!

    • Reply Twin Food 7 februar, 2013 at 09:52

      Det er nemlig rigtig tøsekager!! Uha statistik og metode lyder hårdt, man skal lige igang igen, lad os håbe weekenden kan give os lidt mere energi til næste uge og tid til flere overspringshandlinger ;-)

  • Reply A + K = ♥ 6 februar, 2013 at 18:48

    Hvor ser de overdrevet gode ud! <3

    – Anne

    • Reply Twin Food 7 februar, 2013 at 10:08

      Tak, Anne! Du kan tro at de også var gode :-)!

  • Reply Cheesecake cupcakes with Raspberry Swirls | Rav Food 12 april, 2013 at 07:25

    […] Cheesecake  til Kathes 50 års fødselsdag. Jeg så for længe siden Twin Foods opskrift på Hindbær Cheesecake Muffins.  I sidste uge kom min søster Katrines kæreste og vores farmor til søndagsmiddag – en […]

  • Reply Lærke 22 juni, 2013 at 12:21

    uhh….. de ser mega gode ud!!!

    Ved i om man kan købe hindbær ekstrakt i super brugsen??

    • Reply Twin Food 22 juni, 2013 at 12:24

      Hej Lærke. Det er vi desværre ikke klar over – men vi tror det er et godt bud! Ellers måske føtex eller kvickly :-)!
      Hav en god dag!

  • Reply Malene 5 september, 2014 at 09:37

    Vil bage disse i weekenderne.
    Hvor store er formene? :)
    – kan man evt. erstatte sukker med sukrin?

    • Reply Twin Food 5 september, 2014 at 10:23

      De er omkring normal muffinsforme-størrelse :)
      Det er ikke noget vi har prøvet med de her kager, så vi er ikke helt klar over om det vil lykkeds – men mon ikke :)

  • Reply Gritt 23 maj, 2015 at 15:02

    De ser rigtig lækre ud! Overvejer at lave dem til mit studentergilde her til sommer og tænkte derfor på, om I havde nogle gode ideer/opskrifter til nogle lækre sommeragtige desserter?
    Btw, tak for en fantastisk blog. Har efterhånden givet mig i kast med en del af jeres opskrifter og er endnu ikke blevet skuffet! ;-)

    • Reply Twin Food 23 maj, 2015 at 17:56

      Det lyder som en rigtig god idé. Uh vi har masser, prøv evt. at kigge i arkivet med kager, eller også søg på sommer i bloggens søgefelt – der er helt sikkert også nogle søde sager imellem ;)
      Og tusind tak, hvor er du sød!
      Nyd din studentertid – den er for nice :)!

  • Reply nina 30 november, 2017 at 16:57

    Hej! :) jeg har i sinde at lave 31 af disse til min morfars 80 års fødselsdag. Vil I mene, jeg godt kan lave 3xportion i én skål så? Og kan man bruge skyr i stedet for græsk yoghurt, eller vil det påvirke konsistensen?

    • Reply Twin Food 2 december, 2017 at 16:00

      Hej Nina,
      Nogle gange når vi ganger opskrifter op, ender det galt af en eller anden mystisk grund.
      Derfor vil vi råde dig til at lave det i tre skåle, selvom det er mere bøvlet.
      Lige i denne opskrift tænker vi ikke at det vil gøre noget at bytte den græske yoghurt ud med skyr – det er dog ikke noget, som vi selv har prøvet :-)
      God weekend!

  • Reply MANGO/PASSION TIRAMISU – 25 januar, 2018 at 08:14

    […] stil resterne i køleskabet og brug dem på morgenmaden eller til andre fine kager, f.eks. de her cheesecakes, hvor hindbær siruppen på toppen kan udskiftes med denne her […]

  • Skriv et svar til Trine Alsing Slet kommentar