GROVBOLLER MED INGEFÆR, GULEROD OG MANDLER –
Bagværk, Brød

GROVBOLLER MED INGEFÆR, GULEROD OG MANDLER

ingefar2

Det er ved at blive ret mørkt udenfor og noget af det bedste vi ved, er at sætte sig om eftermiddagen med en kop kaffe og en eftermiddagssnack. Eftermiddagssnacken kan være alt fra dadelkugler, til kiks til hjemmelavede boller. De her grovboller, som iøvrigt slet ikke indeholder hvedemel, egner sig virkelig godt som eftermiddagssnak. Specielt lune med en smule smør og lidt ost, er de virkelig lækre! Inspirationen til bollerne kommer fra Sigfreds Kaffebar, som efter vores smag har nogle af de bedste boller, som vi var nødt til at forsøge at prøve at lave selv! Smagen i bollerne kommer fra gulerød, mandler og ingefær. Hvis man er vild med ingefær, kan det være, at der skal tilsætte lidt mere. I kan i øvrigt også finde opskriften i det nye online magasin fra magasin lige her, hvor der også er en masse andre lækre ting :)

 

Ingredienser (16 stk.)

20 gram gær

5 dl vand

1/2 spsk salt

320 gram revne gulerødder

60 gram hakkede mandler

180 gram havregryn

20-25 gram ingefær

500-550 gram grahamsmel

 

  1. Opløs gær i vand
  2. Tilsæt salt, revne gulrødder, hakkede mandler, havregryn og ingefær
  3. Kom grahamsmel i lidt ad gangen indtil dejen samler sig ( vi kørte den på røremaskine, melmængderne kan godt være lidt anderledes, hvis den laves i hånden)
  4. Stil dejen til hævning et lunt sted i en time (eller i køleskabet natten over)
  5. Form 16 boller ud af den hævede dej og kom dem på en bradepande med bagepapir
  6. Pensl bollerne med æg og drys med hakkede mandler
  7. Bag bollerne i en 220 grader varm ovn i 15-20 min (man kan evt. spray’e lidt vand ind i ovnen undervejs, så bliver skorpen mere sprød)

 

guleing2

guleing3

tidligere indlæg næste indlæg

24 Kommentarer

  • Reply Anne del Socorro 10 november, 2014 at 10:17

    Uhh de ser altså gode ud! :)

    Mange hilsener,
    Anne

    • Reply Twin Food 10 november, 2014 at 19:50

      Tusind tak, Anne :)

  • Reply A+K/VenterPaaVin 10 november, 2014 at 12:54

    Uhm, de ser godt nok gode ud, og så med varm kakao – ren efterårshygge.

    – Anne

    • Reply Twin Food 10 november, 2014 at 19:51

      Jep, og med rigeligt smør!
      Det er den slags hygge vi er fan af :-)

  • Reply Cathrine Koefoed 10 november, 2014 at 15:46

    MUMS, hvor lækkert! :-) God mandag! <3
    Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk

    • Reply Twin Food 10 november, 2014 at 19:52

      Tusind tak
      også god mandag til dig, Cathrine :)

  • Reply Frederikke 11 november, 2014 at 11:51

    Sikke en lækker opskrift :) må helt sikkert afprøve den !
    Har ikke røremaskine .. Men vil lige høre om dejen skal være våd eller ‘tør’?

    • Reply Twin Food 12 november, 2014 at 21:08

      Mange tak :)
      Dejen var relativ tør, så de lige kunne formes. Men prøv dig frem, det gør ikke så meget at konsistensen ikke rammes helt præcist :)

  • Reply Christine L 12 november, 2014 at 10:05

    Det ligner en rigtig god smagskombination!
    Men bliver de ikke tørre, når der hverken er fedtstof eller surmælksprodukt i?

    • Reply Twin Food 12 november, 2014 at 21:52

      Hvis de ligger for længe, jo. Vi puttede dem i fryseren samme dag og tør dem op i mikroen, det fungerede helt fint :)

      • Reply Christine L 13 november, 2014 at 00:00

        Jeg har prøvet opskriften i dag og hold dog op, hvor var de gode! Jeg (og min ven, der prøvesmagte) var helt klart overbeviste!
        Jeg forsøgte at gøre dem lyserøde ved også at tilføje en revet rødbede, men det virkede ikke. Det smagte til gengæld godt sammen med ingefæren.

        • Reply Twin Food 13 november, 2014 at 06:57

          Ej hvor godt! Det er vi glade for at høre :)
          Og god idé med rødbeden, måske den skal laves til puré, for at give ordentlig farve. Men godt at den kunne bidrage smagsmæssigt :)

  • Reply Sille Sigsggard 12 november, 2014 at 19:39

    De lyder super lækre!!
    Er det tørret ingefær eller friskrevet ingefær der skal i bollerne…☺️

    • Reply Twin Food 12 november, 2014 at 21:54

      Det er frisk revet ingefær, det synes vi giver den bedste smag :)

      • Reply sille sigsgaard 13 november, 2014 at 16:28

        Ingen tvivl om, at de skal prøves. Thi herhjemme ELSKER vi også ingefær:-)

        • Reply Twin Food 13 november, 2014 at 21:06

          Dejligt – vi håber de falder i god jord :)

  • Reply Thea 14 november, 2014 at 13:39

    Tak for opskriften, de smager super godt! Har bagt dem til en sommerhustur, og det er de bare helt perfekte til :)

    • Reply Twin Food 15 november, 2014 at 19:13

      Hvor dejligt at høre, Thea :)
      God aften

  • Reply Katrine 21 november, 2014 at 23:35

    Super lækre boller, hvilken succes! :-) jeg elsker jeres opskrifter, de er meget lige til og uden man skal købe 1000 ting hver gang der skal laves mad. Denne blog er helt klart min yndlings. Klart medvirkende til min sundere kost de sidste år. Tak :-)

    • Reply Twin Food 24 november, 2014 at 16:21

      Tak tak tak for din søde kommentar! Hvor er du sød!
      Vi er glade for at vi kan hjælpe og glæder os meget over når vores læsere er så glade som dig :-)!

  • Reply Louise Billgren 25 april, 2016 at 17:05

    Helt fantastiske boller, er vild med ingefærpiftet!.

    • Reply Twin Food 26 april, 2016 at 17:58

      Fantastisk at høre- vi må vist også snart få lavet en portion igen :-)

  • Reply Maria 4 oktober, 2016 at 19:13

    Skal bollerne bages ved varmluft eller ved alm. ovn ?

    • Reply Twin Food 9 oktober, 2016 at 09:49

      Hej Maria,
      De bages ved alm. ovn :-)

    Skriv et svar til Christine L Slet kommentar