FROKOST PANINI MED BRIE OG CHORIZO –
Brød, Frokost, Nemme hverdags retter, Til madpakken, Vegetar

FROKOST PANINI MED BRIE OG CHORIZO

pani3

Vi elsker vores multi-maskine, der både kan toaste, grille og lave vafler, tænk sig hvad én maskine kan – skønt :-)!! Her har vi haft grill pladerne igang og lavet en sprød panini med brie, chorizo, avokado og spinatblade. En meget lækker og enkel frokost, der også sagtens kan lunes i ovnen, hvis ikke man har en maskine (dog kan man helt sikkert også bruge en ganske almindelig toaster, hvis ikke brødet er for stort). Vi brugte boller, hvor det var nødvendigt med lidt vold for at få lukket maskinen, så de kunne blive godt mast sammen ;-) Vi spiste dem lune til frokost, men de kan også sagtens blive pakket i madpakken og spist kolde, det tager de ingen skade af! Derudover vil de også være skønne som en nem aftensmad – fyldet kan man lade blive afgjort af hvad man har i køleskabet, det kan sagtens erstattes af andre grøntsager eller kød, eller måske gøres helt vegetariske!

Ingredienser (2 stk.):
2 boller eller 4 skiver groft franskbrød
1 avocado
3-4 skiver chorizo til hver panini
2-3 skiver brie til hver panini
Spinatblade
Salt og peber

 

  1.  Skær bollerne over og kom spinatblade, brie, chorizo og avocado i – drys lidt salt og peber på toppen
  2. Klap bollen sammen og kom den i toasteren eller ovnen
  3. Giv den indtil siderne er gyldne

pani2 pani1

– Laura og Christine

tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply A+K = 3 maj, 2013 at 10:19

    Åh, de er altså så smarte de paninimaskiner, det er nærmest som toast – bare endnu bedre! Og så er jeg helt vild med brie og chorizo sammen, ser bare godt ud.

    – Anne

  • Reply A+K = 3 maj, 2013 at 10:26

    Kan man bruge et almindeligt toastjern? :-)

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 20:00

      Hehe ja! Vores er så smart at det både kan være en toaster og en panini maskine ;-)
      Vi tror godt at man kan bruge en almindelig toaster, det vigtigste er vel at den bliver flad og for en eller anden form for mærker i sig, heh.
      Og kan kombien med brie og chorizo er bare lækker!

  • Reply Ann-Cathrine 3 maj, 2013 at 13:17

    Mums.. Jeg elsker panini som giver lidt følelse af ferie. Det er skønt, når solen nu er kommet frem fra sit skjul.

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 19:58

      Det er nemlig rigtig lækkert! Og altså godt hvis man skal have noget med på farten :-)

  • Reply Susann Romy 5 maj, 2013 at 21:21

    Det er godt nok en lækker kombination af råvarer!
    Jeg kan huske min første (og faktisk også min eneste) panini, som jeg spiste i America på Corner Bakery Café, en ‘sund’ fast food kæde. Der fik man paninien serveret med syltede agurker og chips, det var lækkert :-)
    Men det lyder endnu mer elækkert med en hjemmelavet panini. Jeg har faktisk en maskine til det… :-)

    • Reply Twin Food 5 maj, 2013 at 22:37

      Tusind tak, Susann! Hvor er det skønt at høre om alle dine minder med madoplevelser! :) Syltede agurker er altid et hit! Hvis du har maskinen er der næsten ingen undskyldning for ikke at prøve ;)

  • Reply Ninna 14 maj, 2013 at 19:07

    Mums det ser lækkert ud!

    Hvad er mærket på den maskine I bruger (med alle de fantastisk funktioner!!)?

    • Reply Twin Food 14 maj, 2013 at 20:27

      Tusind tak, Ninna :)
      Maskinen med de fantatiske funktioner er fra OBH Nordica ;)

  • Reply Ann Mortensen 26 juni, 2013 at 09:58

    Hej piger.
    En lidt sen kommentar til indlægget, men… jeg har snart fødselsdag! Jubiii. Og jeg kunne rigtig godt tænke mig en multi-maskine, der – ligesom jeres – både kan bruges til vafler, panini og toast.
    Kan I anbefale jeres og i så fald fortælle mig, hvad den hedder?
    På forhånd tak :)
    /Ann
    PS. Tak for fantastisk blog!

  • Reply SPRØDE TUN PANINIER – 11 februar, 2018 at 09:55

    […] Filodej kan findes på frost i de fleste supermarkeder, men hvis man hellere vil bruge normalt brød kan man sagtens det. Vi synes det var lidt sjovt med filodej for det bliver meget sprødt og flager en smule, når man bider. Fyldet kan man selvfølgelig også variere som man vil. Det kunne f.eks. også være en laksesalat eller måske brie og chorizo. […]

  • Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar