FRISK SALAT MED MELON, JORDBÆR, FETA, SQUASH OG MANDLER –
Livet i Sydney, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

FRISK SALAT MED MELON, JORDBÆR, FETA, SQUASH OG MANDLER

YES, så er foråret endelig kommet til Sydney og det skulle fejres med en lækker frisk sommerlig salat. Ved godt at denne her salat nok ikke helt passer til vejret hjemme i DK, men er sikker på at man også kan spise den selvom der ikke er fuld sol udenfor :-) Ellers må den jo lægges i gemmerne til næste forår! Den er nem og tager ingen tid. Jeg brugte de ingredienser jeg lige havde i køleskabet, så ingredienserne kan sagtens skiftes ud med hvad man lige har. Jeg kan godt lide de syrlige jordbær med den lidt fede feta. Er i det hele taget hel vild med feta. Det bedste er at man i delikatessen i supermarkedet hernede kan købe “Danish Fetta”, aner ikke hvad den har med Danmark at gøre, men godt smager den :-) Det mærkelige er så at vi jo i Danmark kun må kalde det salattern, fordi feta kommer fra Grækenland. Tror de har misforstået noget hernede! Nå men feta eller ej, det her er en lækker salat, der både minder og smager af sommer.

 

Ingredienser (1 pers.):

100 g. galia melon
50 g. feta
100 g. jordbær
1/2 lille squash
1 håndfuld blandede salatblade
50 g. hakkede mandler

Tilbehør: Et stykke godt brød og en dressing lavet af creme fraiche light og sweet chili sauce.

  1. Skær alle ingredienserne ud
  2. Bland melon, feta, jordbær og squash godt sammen
  3. Drys med de hakkede mandler på toppen og nyd med et stykke godt brød
tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Anonymous 21 september, 2012 at 17:17

    Den ser godt nok lækker og frisk ud! En skam vejret ikke er særlig godt her i Danmark :)

    • Reply Laura og Christine 22 september, 2012 at 00:49

      Tak! Ja det er det, jeg sender noget sol mod jer hernede fra ;)

  • Reply A + K = ♥ 21 september, 2012 at 17:20

    Hvor ser det skønt, og sommerligt ud ikke mindst – elsker feta og mandler i salat. Herhjemme står den på kalvebøffer, flødekartofler, dampet spidskål og æbleløgkompot – det danske vejr er horribelt og efterårsagtigt idag.

    – Anne

    • Reply Laura og Christine 22 september, 2012 at 00:52

      Hej Anne! Tusind tak. Man kan godt høre på din mad at det er lidt mere efterårsagtigt, men det betyder jo ikke at det ikke lyder godt ;-) Så håber jeg denne her salat, giver bare en lille smule sommer!

      Kh Christine

  • Reply Marian N. Larsen 22 september, 2012 at 08:01

    Ej hvor jeg savner forår og sommer i Sydney!
    Husk endelig at besøge Shelly Beach i Manly – der boede jeg!

    NYD byen og varmen: Sverige er kold og efterårsagtig allerede

    • Reply Laura og Christine 22 september, 2012 at 13:01

      Hej Marian!
      Det forstår jeg godt du gør, her er så fantastisk :)
      Det skal jeg nok huske, er det en af strandene på vejen med færgen fra Darling Habour?

      Jeg nyder det og sender noget varme mod Sverige ;-)

    Skriv et svar til Marian N. Larsen Slet kommentar