FEDTFATTIGT PUMPKIN BRØD MED BANAN –
Bagværk, Brød, Desserter, Søde sager, Sundere alternativer

FEDTFATTIGT PUMPKIN BRØD MED BANAN

bananp5

Vi var for 5 år siden et par måneder i USA hos vores moster hvor vi blandt andet fik oplevet græskarernes sæson. Det var første gang vi smagte det klassiske pumpkin bread, der selvfølgelig består af græskar, men derudover også et hav af krydderrier for at få den helt rigtige krydrede smag af blandt andet kanel, muskatnød og nelliker – en rigtig julet kryddersmag ;)! Nu 5 år efter har vi forsøgt med en ny variation af brødet, hvor der er tilsat lidt af de klassiske ingredienser som græskar og kanel. Derudover er der ingen fedtstof tilsat udover hvad der naturligt er i ingredienserne. Til at få det svampede pumpkin bread er der tilsat banan og til den søde smag, udover sukker, er der også tilsat lidt dadler. Et brød, der snildt kan konkurrerer med det klassiske hvis man ønsker et alternativ med mindre fedt og sukker. Servér det til eftermiddagshyggen eller som dessert evt. med lidt creme fraiche, men det er nu ikke et must med tilbehør :)

 

Ingredienser (1 brød)
3 æg
450 g græskar
70 g sukker
100 g dadler
1 banan
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver
1/2 stang vaniljesukker
2 tsk kanel
1/2 tsk salt
150 g mel

Evt. tilbehør: Creme fraiche eller flødeskum

 

  1. Pisk æg og sukker luftigt
  2. Skær græskaret i mindre stykker, kog dem møre (tager ca. 10 min.) og blend det til en puré
  3. Blend dadler og banen og bland det forsigtigt i æggemassen sammen med græskar puréen
  4. Tilsæt forsigtigt natron, bagepulver, vaniljesukker, kanel, salt og melet
  5. Hæld massen i en form, der er smurt eller med bagepapir
  6. Bag brødet ved 200 grader i 40-50 min indtil – tjek ved at stik en skarp genstand i midten og se om der sidder noget dej – hvis ikke er den færdig
  7. Lad gerne brødet stå til afkøling (evt. i køleskabet) inden det skæres
  8. Opbevar det i køleskabet – hermed får det den bedste konsistens

bananp1 bananp2 bananp4

bananp3

tidligere indlæg næste indlæg

28 Kommentarer

  • Reply Stinna 7 oktober, 2013 at 09:17

    Hvor ser det bare lækkert ud!

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 10:02

      Tusind tak Stinna :)

  • Reply Anne-Sophie 7 oktober, 2013 at 09:26

    Hvor ser det lækkert ud – men hvor meget græskar skal der i? ;)

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 10:02

      Tusind tak, 450 g – det var lige smuttet i indskrivningen ;)

  • Reply Katrine 7 oktober, 2013 at 09:29

    Det ser lækkert ud, men skal der ikke tilføres græskar på et tidspunkt i opskriften?? :)

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 10:03

      Tak :9 Jo det skal der selvfølgelig ;) Det er sat på nu – stor fejl at glemme hovedingrediensen ;)

  • Reply Mie 7 oktober, 2013 at 09:36

    Mums! :) Men er den uden græskar?

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 10:03

      Nej, der skal selvfølgelig græskar i ;) Hovedingrediensen var lige smuttet – flot ;) Der er angivet mængde nu :)

  • Reply Pernille 7 oktober, 2013 at 10:20

    Nu er jeg ikke så vant til at arbejde med græskar – men har dog længe haft planer om det – så her kommer måske et dumt spørgsmål :) Bruges “skrællen” på græskaret også? Eller er det kun “indmaden”, der skal i brødet?

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 14:06

      Der er da ingen dumme spørgsmål ;)! Skrællen blev i det her tilfælde skåret af :)

  • Reply Sanni Leth 7 oktober, 2013 at 11:48

    Fedt! Det var lige sådan en opskrift jeg sad og manglede, TAK :D

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 14:06

      Hej Sanne
      Velbekomme – god fornøjelse :)

  • Reply Christina 7 oktober, 2013 at 12:28

    Hvor ser den bare fin ud!! Jeg må helt sikkert få fat i en af sæsonens græskarhoveder, så kan man jo med fordelen bruge skrællen til at skære et fint græskarhoved :-)
    Knus Christina

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 14:07

      Tusind tak, Christina :)
      Den del du bruger af græskaret er “kødet” altså det hårde, så tror desværre du får lidt svært ved at lave et af de finde hoveder bagefter :)
      KH

  • Reply Teresa 7 oktober, 2013 at 14:03

    Skal man ikke bruge en speciel slags græskar som fx Hokkaido græskar da de har mere smag, eller skal man bare bruge helt normalt Halloween græskar?

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 14:09

      Det bestemmer du helt selv :)
      I opskriften her er brugt et ganske almindeligt halloween græskar, men er sikker på Hokkaido også kan bruges :)

  • Reply Anna 7 oktober, 2013 at 17:28

    Ser sindssygt lækkert ud. Vil dog spørge om melet kan være rismel eller anden form for glutenfri mel? :)

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 23:25

      Tusind tak :)
      Det er ikke noget vi har erfaring med, men hvis man i andre opskrifter sagtens kan lave den udskiftning burde det heller ikke være noget problem her :)

  • Reply Cæcilie 7 oktober, 2013 at 21:50

    Brødet er i ovnen lige nu og jeg glæder mig meget til at smage det til aftensteen :)
    Tak for opskriften!

    • Reply Twin Food 7 oktober, 2013 at 23:26

      Det lyder ikke dårligt :) Vær opmærksom på at det gerne må trække lidt, ellers er det muligvis lidt fedtet :)
      Vi håber det blev godt – rester opbevares bedst i køleskabet (hvis der er nogen rester ;))

      • Reply Anonym 8 oktober, 2013 at 12:53

        Tak for rådet” Det vidste jeg ikke. Hvor lang tid kan det holde sig i køleskab ca.? :)

        • Reply Twin Food 10 oktober, 2013 at 13:54

          Velbekomme ;)! Vil skyde på 3-4 dage :)

  • Reply Sisse L 8 oktober, 2013 at 06:45

    Jeg bor pt. i USA hvor det vælter med Græskar :) Jeg har dog ingen ovn nu, så opkriften bliver lige smidt i gemmerne til jeg forhåbentlig får en ovn snart! Tak fordi du deler!

    • Reply Twin Food 10 oktober, 2013 at 13:53

      Det lyder som en god idé :) Og velbekomme :)
      KH

  • Reply Amalie 11 oktober, 2013 at 10:40

    Det her skal helt sikkert prøves i aften. Er det muligt at erstatte sukkeret med et par dadler i stedet for?Dadler er jo ret søde, og der findes jo mange opskrifter , hvor en kage kun er lavet på dadler?

    Ps. tak for en god blog, som jeg får virkelig meget inspiration fra! :-)

    • Reply Twin Food 13 oktober, 2013 at 02:02

      Dejligt :) der er lidt dadler i i forvejen, men mon ikke det resterende sukker kan erstattes af lidt flere dadler :)
      Velbekomme, dejligt du gider at følge med :)

  • Reply » PUMPKIN/KANELSNEGLE MED FIGEN/DADDEL FYLD 23 oktober, 2013 at 08:58

    […] og eksperimenteres i køkkenet – og det blev der sørme. Med udgangspunkt i det fedtfattigepumpkin/bananbrødet blev der lavet nogle helt fantastiske pumpkin/kanelsnegle. I dejen kom der hverken fedtstof eller […]

  • Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar