CRUMBLE BARS MED BÆRFYLD –
Bagværk, Desserter, Madklub, Søde sager

CRUMBLE BARS MED BÆRFYLD

barcrum4

Vi havde i går madklub med to søde piger og synes der hørte lidt sødt til, til dessert. Vi havde for et stykke tid siden “bogmærket” de her søde crumble kager, fundet hos smittenkitchen og besluttede os for at forsøge med dem. Vi har ændret lidt i opskriften, så den ikke er helt så fed og lidt grovere – sådan kan vi godt lide dem. Super skønne små hapsere, der med bærene og lidt citron saft bliver tilpas syrlige sammen med det knasende fra dejen på toppen. Vi valgte at bruge blandede bær, men hvis man er mere fan af nogle bestemte, behøver man selvfølgelig ikke at blande dem ;-)! Til en god kop the/kaffe er de helt perfekte som en lille sød sag, specielt her til sommer med alle de skønne bær man kan bruge! Sørg for først at skær dem i passende størrelser, når dejen er godt afkølet :-)

Ingredienser (9-11 stk.):
Inspiration: smittenkitchen
100 gram sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
1/4 tsk salt
180 gram mel
50 gram havregryn
1 æg
80 gram smør
350 gram frosne bær + 50 gram sukker
skal + saft fra 1/2 citron

 

  1. Bland sukker, bagepulver, vaniljepulver, salt, mel, skal fra 1/2 citron og havregryn sammen i en skål
  2. Kom æg og smør i og bland det hele sammen til en crumble masse
  3. I en grydes kommes bær og 50 gram sukker sammen med saft fra 1/2 citron – lad bærrene tø op
  4. Fordel 3/4 af crumble dejen i en form, hæld derefter bær massen over og smuldr tilslut resten af dejen over
  5. Bag i ovnen ved 190 grader 30-45 minutter (kagen skal være gylden på toppen)
  6. Lad den køle helt af, inden de små barer skæres ud

barcrum2

barcrum1

– Laura og Christine

tidligere indlæg næste indlæg

23 Kommentarer

  • Reply A+K = 2 maj, 2013 at 08:31

    Åh, hvor ser de lækre ud – bærkage er bare altid rigtig godt – især når der bliver sæson for friske bær. Uhm!

    – Anne

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:00

      Tusind tak søde, Anne :)! Bærkager er nemlig så gode – de er så sommerlige og friske!!
      Rigtig god fredag!
      Knus,
      Laura og Christine

  • Reply Ulrika - Den glade kagekone 2 maj, 2013 at 08:52

    Lækkert! Jeg bager også tit Crumble bars, men med tyttebærsyltetøj. Det smager rigtig godt, især fordi tyttebær ikke er så sødt. I kan finde min opskrift på min blog!
    Mvh Ulrika

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:03

      Det lyder super lækkert med tyttebærsyltetøj, Ulrika! Vi må eksperimentere lidt med dem ;-)
      Ha en god fredag!
      Knus,
      Christine og Laura

  • Reply Pixels & Poesi 2 maj, 2013 at 09:20

    Sweet Jesus, de ser gode ud! Dem skal jeg altså prøve at lave.

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:04

      Tusind tak – de var skønne ;-)
      Knus,
      Christine og Laura

  • Reply Jenni 2 maj, 2013 at 11:47

    Hold nu fast de ser lækre ud. Det må jeg helt sikkert prøve. Der er ikke noget som danske bær, når sæsonen er dertil. Hvor mange personer vil du vurdere, at opskriften er til?

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:07

      Tusind tak, Jenny! Vi spiste dem til dessert, 4 personer, hvor der var to små hapsere til hver :-) Ha en skøn fredag!
      Knus,
      Christine og Laura

  • Reply Rikke 2 maj, 2013 at 11:58

    Mums! De ser lækre ud! Må lige høre efter hvilken størrelse form I har brugt, så jeg kan komme i sving med at lave disse :-)))

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:12

      Tak, Rikke! Formen har nok ca. haft en størrelse på 15×15 cm., vi håber de bliver gode ;-)!
      Ha en god fredag!
      Knus,
      Christine og Laura

  • Reply Susann Romy 2 maj, 2013 at 13:03

    Mmh, den minder mig om de kager, min mormor altid lavede. Kan huske blomme- og kirsebærkagerne til alle vores familiefester. Good times!

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:27

      Uhm, det lyder som nogle skønne kager! Vi må prøve med andre bær/frugter næste gang :-)
      Ha en god dag!

  • Reply Anna-Nathalie 2 maj, 2013 at 14:01

    WOW de ser lækre ud!! De skal prøves!!

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:28

      Tak, Anna-Nathalie! De var så lækre ;-)!
      Ha en dejlig fredag!
      Knus,
      Laura og Christine

  • Reply Anna 2 maj, 2013 at 15:46

    Uhmmm den ser lækker ud! Den skal helt sikkert prøves.
    Må jeg spørge om du i trin 3 opvarmer det? Siden du kommer det i en gryde. :-)

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:30

      Tak, Anna :-)! Jep, vi opvarmer hele bærmassen, så de frosne bær bliver tøet op, samtidig med der bliver en lækker syrlig saft fra bærerne :-)
      Ha en dejlig dag!

  • Reply Sarah L 2 maj, 2013 at 16:31

    Mmm, det ser godt godt. Skal jeg helt sikkert prøve. Lækkert med en opskrift hvor man i forvejen har de fleste ingredienser hjemme.
    Jeg er på SU og har ikke så mange penge at gøre med, så den ville være et hit på alle områder.
    Den kan følges her – http://blogdecuisine.bloggersdelight.dk/

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:34

      Tak, Sarah! Det er nemlig altid lidt nemmere at komme igang, hvis ikke man skal ud og handle en masse ;-)! Vi håber du kan lide dem!
      Ha en skøn fredag!

  • Reply Annonym 2 maj, 2013 at 18:29

    Lækkert! To spørgsmål: opbevarer I dem på køl og er de fryseegnet? :-)

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:36

      Tak! Vi opbevarede dem i køleskabet, men de var spist efter to dage, så det var ikke længe de lå ;-)! Er ikke sikker på om de er fryseegnede, da de godt kan være lidt “tørre” pga. crumblen, så måske det kun vil gøre dem endnu mere tøre. Vi tror de sætter sig bedre i køleskabet :-)

  • Reply Maria 7 november, 2013 at 21:50

    Hvor stor skal formen være??? og rund???

    • Reply Twin Food 9 november, 2013 at 19:30

      Formen har en diameter på ca 22 cm :)

      • Reply Twin Food 9 november, 2013 at 19:32

        Hov det er da ikke en diameter, den er kvadratisk med en ca længde på 22 ;)

    Skriv et svar til Pixels & Poesi Slet kommentar