Hvem elsker ikke en skøn cremet pastasalat med alle ens yndlingsingredienser!? Eller en pastasalat hvor man kan få ryddet lidt ud i køleskabet og bruge nogle af de grøntsager, der synger på sidste vers. Det er hvert fald et hit herhjemme og det blev til en omgang med lidt forskellige ingredienser; grønne bønner, champignons, soltørrede tomater, friske spinatblade, kylling og ikke mindst lidt peanutbutter ;) En dejlig kombination, der selvfølgelig til hver en tid kan varieres. Peanutbutteren er helt perfekt med sin chruncy saltede smag og hvis man har valgt grov udgave er man måske heldig at få lidt peanutstykker med også. Pastasalaten gøres cremet med et æg, der røres i den meget varme pasta. Lav gerne en ekstra stor portion og gem resterne til madpakken dagen efter – rester i madpakken er bare noget af det bedste :)
Ingredienser (1 stor portion):
125 g frisk pasta
1 æg
1 håndfuld optøede haricot verts
4-5 store champignons
5 store soltørrede tomater
Friske spinatblade
130 g kylling
1 1/2 spsk grov peanutbutter
Salt og peber
- Skær kyllingen i mindre strimler/stykker og bland den med peanutbutter i en pose og læg det gerne i køleskabet 1/2 times tid
- Steg kyllingen på en varm pande og krydder med salt og peber
- Kog pasta efter anvisning på pakken, når vandet er hældt fra slås et æg ud og blandes godt med den varme pasta – hvis det slås i når pastaen er helt varm, når det at sætte sig og er altså ikke råt.
- Skær haricots verts, soltørrede tomater, frisk spinat og champignons i mindre stykker
- Steg champignons på en pande til vandet er afgivet
- Bland alle grøntsagerne i pastaen og servér
– Christine
8 Kommentarer
Elsker pastasalat – får det bare lidt for lidt. Men havde ikke lige tænkt på peanutbutter – selv om jeg tit kommer hakket peanuts på.
Det skal da vist prøves – så har jeg jo også en “undskyldning” til at købe et glas peanutbutter :-)
Ja en god undskyldning for at købe et glas peanutbutter ;-)! Det har du helt ret i!
God aften!
Super ide med ægget i en pastasalat. Bruger det ofte i varme pastaretter, men har aldrig prøvet i en salat :)
Camilla
Det er super lækkert og gør den dejlig cremet :)
Rigtig god aften!
Elsker jeres opskrifter, men hvis jeg må komme med et råd, så ville de være lettere at følge, hvis I skrev ingredienserne i den rækkefølge de skal bruges.
Det vil vi helt sikkert huske – tak :)
Et godt råd til andre, steg ikke kyllingen ved for høj varme, peanutbutteren ville gerne brænde på for mig, og så bliver smagen ikke helt den samme.
Men virkelig lækker ret, kan klart anbefales.
Det lyder som et godt tip – dejligt du kunne lide retten trods den brændte peanut butter :-)