CHOKOLADEBRUD –
Bagværk, Brød, Brunch

CHOKOLADEBRUD

Da vi studerede elskede vi at have noget lækkert med i madpakken! Vi prøvede at holde det nogenlunde need, men de lange dage bliver altså bedre med lidt lækkert. De her chokoladebrud vil være rigtig gode som en lækker eftermiddagssnack. bade i madpakken, men også derhjemme til en kop kaffe eller the. De kan nemt fryses og tages op efter behov, men som med så meget andet bagværk er de allerbedst nybagte!

Vi er har efterhånden prøvet med en del forskellige ‘brud’ og udover disse med chokolade, som egner sig godt til vores søde tand, har vi også lavet nogle rødbedebrudnogle med kerner og ostebrud. De er super gode til et tapasbord eller som suppebrød!

Hvis man virkelig skal forkæle sig selv, kan man skære dem over og spise dem med smør! Fra egen erfaring skal man passe på at de ikke får for meget i ovnen, så kan de hurtigt blive tørre – smør kan dog hjælpe meget på dette ;-).

 

Ingredienser (12 stk.)

25 g gær

2,5 dl vand

35 g sukker

8 g salt

450-500 g hvedemel

50 g blødt smør

 

Fyld

150 g hasselnødder

200 g chokolade

2 æg

 

  1. Opløs gæren i vandet
  2. Tilsæt sukker og salt og tilsæt også hvedemelet lidt ad gangen
  3. Dejen skal være smidig og blød – det er nemmest på røre maskine, men det kan også lade sig gøre i hånden, dog skal der æltes en del.
  4. Skær smøren i tern og ælt det ind i dejen og stil herefter dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time
  5. Gør i mens fyldet klar ved at hakke nødder og chokolade
  6. Når dejen er færdig med at hæve tages den ud på et bord og der laves en fordybning i midten
  7. Slå æggene ud i midten og tilføj også hakkede nødder og chokolade
  8. Mos det hele godt rundt og lad både æg, nødder og chokolade blive godt blandet
  9. Herefter laves klatter, som sættes på et stykke bagepapir
  10. Bag brudene i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 10-15 min, indtil de er lidt gyldne på toppen
  11. Servér dem til en kop kaffe eller tag dem med i madpakken :-)

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar