Vegetar – - Side 2
Browsing Category

Vegetar

Dip/Salsa, Nemme hverdags retter, Tilbehør, Vegetar

BLOMKÅLSPURE

blomkalspure

Det er ikke særlig ofte at vi får det, som man vil kalde “typisk dansk mad” herhjemme. Det er ikke noget, som vi er vokset op med, og det er nok derfor, at det heller ikke er det, der laves mest af hjemme ved os :-) Men, i sidste uge blev der lavet frikadeller, eller Laura’s kæreste lavede dem, for så smager de bedst. Til frikadellerne blev denne blomkålspuré serveret, tænkt i stedet for kartoffelmos, og det fungere faktisk rigtig godt. Det er vigtigt at puréen bliver krydret ordentlig, ellers kan den smage noget så kedeligt ;-). Til frikadellerne serverede vi også gulerodssalat med rosiner og solsikkekerner, den salat fik vi altid som børn, når der stod deller på menuen. Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Sundere alternativer, Tilbehør, Vegetar

BUTTERNUT SQUASH SALAT

butternut-coleslaw2

For lidt tid siden blev der lavet bagt butternut squash med æg. Efter dette var der stadig lidt butternut squash tilbage, som selvfølgelig ikke skulle gå til spilde. Resterne blev skåret tyndt på et mandolinjern og derefter blandet med hytteost, ristede solsikkerkerner, lidt lime, persille og mynte. Butternut squash behøver ikke nødvendigvis at blive tilberedt på nogen måde, og derfor kan man faktisk lynhurtigt forvandle den til en lækker salat. Hvis i har andre lækre salater med butternut squash, så smid dem endelig i kommentarfeltet. Vi har næsten altid butternut squash i køleskabet på denne årstid, og mangler altid mere inspiration til, hvad den kan forvandles til at lækre ting :-) Læs mere

Glutenfri, Morgenmad, Tilbehør, Vegetar

BAGT BUTTERNUT SQUASH MED ÆG

brunch

Butternut squash sæsonen er startet, og det er bestemt ikke noget, som vi klager over. Vi er ret vilde med det lange græskar og dets mange retter, som det kan indgå i. Her er det et eksempel på en tilbehørs ret, hvor vi har brugt den ene ende af græskaret. Kernerne er blevet fjernet og græskaret er blevet bagt med spinatblade og æg og pyntet med feta – ret nemt og simpelt. Vi forestiller os også, at man kunne servere det til frokost eller på et brunch bord. Apropos brunch, har vi tilbragt weekenden sammen i København, hvor vi var forbi den hyggelige Cafe Alma og få brunch. Vi fik næsten valgt en af hver, af deres brunch retter, og det hele var simpelthen så lækkert :-) Hvis i vil se hvad vi fik, kan I tage et smut forbi vores instagram (@twinfood)! Læs mere

Sundere alternativer, Vegetar

BLOMKÅLSRISOTTO MED SVAMPE

risotto-med-svampe

risotto

En lidt anderledes omgang risotto, hvor risene er blevet udskiftet med blomkål. Risottoen bliver cremet og man opdager næsten ikke forskellen ift. den normale risotto – Christine’s kæreste var hvert fald begejstret og det siger meget ;-) Vi har fyldt risottoen med svampe og toppet den med serranoskinke, persille og græskarkerner – en lækker kombi. Udover blomkålsrisotto er der sket noget af en omvæltning hos os det seneste stykke tid. Laura er jo blevet færdig med hendes speciale, og Christine har fået et job –  det aller første voksen job med første arbejdsdag i torsdags! Det er altså mega vildt og endnu vildere er at det er i København, så nu er hun altså rejst fra Aarhus og hele vejen til Kbh! Læs mere

Bulgur/Kerner, Glutenfri, Tilbehør, Vegetar

BAGTE PORTOBELLOSVAMPE MED QUINOA OG HYTTEOST

port1

Forleden dag i supermarkedet lå der en masse af de der 2 pak portobellosvampe-bakker med GIGA portobellosvampe i og da de ovenikøbet var på tilbud, var der ingen tvivl om at de skulle med i kurven til kassen. 9 kr. for to store portobelloer er da noget af et kup, eller?! Svampene fyldte vi med en masse lækkert; kogt quinoa, hakket frisk spinat, forårsløg og hytteost. På toppen kom der en smule revet parmesan inden de blev bagt i ovnen. Portionen her vil helt sikkert også passe til 4 portobellosvampe med normal størrelse – bare fyld godt op med det lækre fyld! Svampene fungerede rigtig godt som tilbehør til en omgang fiskedeller og hvis man vil kan man sagtens udskifte ingredienserne i fyldet, man kan putte alt i, der også smager godt når det er bagt ;-) Læs mere

Fisk, Nemme hverdags retter, Vegetar

PANDE MED TOMAT, TUN OG ÆG

tt_æg2

Hos os er nemme hverdagsretter ofte øverst på listen, og specielt Laura har i denne tid brug for hurtige, lækre og nemme retter til aftensmad. Hun sidder med det sidste af specialet inden det skal afleveres om en uges tid og derfor er der ikke altid helt vildt med tid når aftensmaden skal bikses sammen. Denne her ret hører under en af de hurtige hverdagsretter, der udover at være nem også smager rigtig godt. I panden er der en tomatsauce med blandt andet tun og rød peber hvor der på toppen er slået et par æg ud. Derudover pyntede vi med lidt hakket persille, et par klatter hytteost og lidt ærtespirer. Man kan sagtens spise retten som den er, men man kan også servere lidt brød, kartofler eller pasta til, hvis man mangler lidt ekstra :)  Læs mere

Forret, Snacks, Vegetar

SOMMER BRUSCHETTAER

brus1

Til vores fødselsdag, for et par uger siden, serverede vi to forskellige slags bruschettaer til forret. Da det nu er sommer, og vejret i øvrigt var helt vildt lækkert på vores fødselsdag, lavede vi et par sommerudgaver. Den ene blev med pesto, grillede nektariner og gedeost – den blev varmet i ovnen, så gedeosten blev ekstra lækker. Den anden udgave var med ærtepure, frisk mozzarella og løgspirer på toppen. Brødet kan man selv bage, eller man kan tage den hurtige udvej (ligesom vi gjorde) og købe noget i stedet ;-). Brushettaer passer perfekt til varme sommeraftener med søde mennesker, hvor der skal serveres en lille forrret – fx. med et glas rose ved siden af ;-). Læs mere

Frokost, Vegetar

GULERODSVAFLER MED TOPPING

g_vaffel1

g_vaffel3

Hmm, findes der noget bedre end en lækker omgang frokost på en dag hvor man lige har lidt ekstra tid til at forkæle sig selv? Nej vel. Denne her portion blev lavet til frokost en dag hvor Christine havde ekstra tid, trængte til forkælelse og oveni købet havde lidt forskellige rester i køleskabet, der skulle spises. Vaflerne er gulerodsvafler, lavet på samme vis som vores klassiske rugvafler bare også med lidt gulerødder – det giver sådan en flot orange farve ;) Som topping blev der brugt lidt af hvert fra køleskabet; et par kolde kartofler, et kogt æg, agurk i fine tern, hytteost, frisk spinat i strimler, syltede rødløg og som prikken over i’et lidt karse! Hvis ikke man gider gulerødder i vaflerne kan man sagtens tilsætte andre grøntsager, f.eks. rødbeder, frisk spinat eller sød kartoffel. Toppingen kan man også nemt variere således at man får lige det på man ønsker :)! Læs mere

Brunch, Morgenmad, Vegetar

HYTTOST SCRAMBLED EGGS

scramble2

scramble1

Mangler i et forslag til en god morgenmad med lidt ekstra forkælelse? Måske i kan nå det i dag, eller også har i ferie og kan nå det hele ugen :)!? Ja og ellers er der jo næste weekend ;)! Denne her morgenmad er en omgang scrambled æg med et twist af hytteost – rigtig lækkert. Vi er vilde med det og synes at æggene bliver lidt mere cremet end ellers. Til æggene serverede vi lidt feldsalat, solsikkekerner og tranebær – en god skive rugbrød er også en rigtig god ide! Der findes altså ikke noget bedre end de morgener, hvor der er ekstra tid til hygge og til at nyde sin morgenkaffe og nybagte boller – sådan en har vi i dag :)! Læs mere

Bagværk, Tærter, Vegetar

TÆRTE MED ASPARGES OG PESTO

pestta1

Vi er vilde med tærte, blandt andet fordi at man bare kan proppe alle sine yndlings ting i og dermed få et ekstra lækkert aftensmåltid! Og så er det et virkelig godt “ryd-ud-i-køleskabet” projekt, da det meste jo kan puttes i en tærte ;-)! Vi har udviklet lidt på en tidligere udgave med asparges, som I kan se lige her. Tærtebunden er lidt anderledes, der er lavet en anelse grov med lidt grahamsmel. Æggeblandingen er lavet på æg, ricotta, hytteost og mælk. Det er ikke et must med ricotta, der sagtens kan erstattes af mere hytteost. På toppen pyntede vi med cherry tomater og pesto inden den blev bagt i ovnen – en virkelig god kombi! Hvad putter I i jeres yndlings tærter? Læs mere