Vegetar –
Browsing Category

Vegetar

Glutenfri, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør, Vegetar

SPRØD FARVERIG SALAT

Denne her skønne farverige salat er på det seneste blevet serveret en del hjemme hos os. Og vi er sikre på at det fortsætter her i løbet af efteråret, for farverne i salaten er virkelig fine efterårsfarver.

Salaten er hovedsageligt lavet på gulerødder, rødt spidskål samt agurk. Derudover er den vendt med en lækker sennepsdressing og til sidst toppet med cashewnødder og en anelse limesaft. Man kan godt skifte det røde spidskål ud med alm. rødkål, men vi synes godt at rødkål kan have en lidt skarp smag og foretrækker derfor det røde spidskål, der er lidt mildere.

Salaten er perfekt som tilbehør til f.eks. et par squash kager eller måske en omgang krydrede fiskefrikadeller. Vi serverede den som tilbehør til en wrap med nogle skønne quinoa kagerLæs mere

Sundere alternativer, Vegetar

RETNEMT MÅLTIDSKASSER // SUNDE, KOMPLETTE MÅLTIDSKASSER

// Reklame for RetNemt Måltidskasser

Vi er blevet forkælet med lækker mad det sidste stykke tid. Vi har nemlig fået 3 forskellige kasser fra RetNemt måltidskasser, som vi selv har valgt. I forbindelse med dette samarbejde, har vi fået en rabatkode, som findes via dette link – den giver Jer 20% på de føste to leveringer, hvis også i skulle have lyst til at prøve.

Normalt gør vi ikke det store ud af vores aftensmad, dels fordi vi får en stor frokost på vores arbejde og dels fordi vi ikke rigtig har energien til det. Så når man pludselig står med en kasse fuld af lækre sager, der skal trylles om til en ret, og som ikke tager lang tid – er det altså ret luksus i vores hverdag :-)

RetNemt måltidskasser er et koncept lige for os der går ind for spændende, varierende og sund mad, der er nem at lave. Derudover bliver der brugt op til 80% økologiske råvare. Læs mere

Frokost, Tilbehør, Vegetar

BAGTE AUBERGINER MED GRANATÆBLE & KOKOS

De her auberginer har været en del på menuen her over sommeren, men faktisk vil vi mene, at det er et rigtig godt tilbehør/frokostmåltid året rundt. Vi har spist dem hovedsageligt til grill mad, men de kan altså også sagtens serveres til en steg, frikadeller eller måske en tærte.

Auberginerne er meget enkle og kræver kun en ovn og noget lækkert topping. Vi har bagt vores auberginer med olie og salt og toppet dem med friske urter, yoghurt, granatæblekerner samt masser af revet frisk kokos. De her er lidt mellemøstligt inspireret, men man kan altså toppe, med lige hvad man har lyst til. F.eks. hakket oksekød eller kylling, hvis man gerne vil have noget kød med.

Hvis man synes det er lige voldsomt nok at servere auberginerne halve, kan man nemt skære dem i skiver. Vi spiser både kød og skind, men lader dog den øverste tip sidde ;-) Læs mere

Frokost, Nemme hverdags retter, Vegetar

SWEET POTATO WRAP MED HALLOUMI

Vi er vilde med wraps og alle de muligheder, der er. Og endnu bedre, så er det en super god ting til rester, da man kan mikse det meste sammen og på den måde få tømt køleskabet.

De her wraps er med nogle af de ingredienser vi har spist allermest de sidste par måneder; tyrkiske pandekager, sweet potato og halloumi. Vi har bagt den søde kartoffel i ovnen og derudover er der også tilsat granatæblekerner, frisk revet kokos samt fint hakket persille og mynte. Både granatæblekernerne og den friske kokos giver lækkert knas. Efter vores mening skal der også altid lidt smørrelse til og her har vi brugt hummus. Man kan sagtens bruge de klassiske wraps fra supermarkederne, men vi synes bedst om de tyrkiske pandekager, så dem bruger vi altid. Vi har haft held med at finde dem hos diverse grønthandlere – både i Aarhus og København.

Vi håber i nyder sommeren. Vi har startet vores første ferieuge. Eller Laura har faktisk kun planlagt den ene, som skal foregå i Danmark. Christine har lidt mere og har startet hendes på Maldiverne… og hvis nu i har lyst til at følge med, kan i altid svinge forbi Instagram @twinfood eller vores rejse-hashtag #twinfoodtravels. Læs mere

Nemme hverdags retter, Pasta, Vegetar

PASTA MED CREMET SWEET POTATO SAUCE

Vi har haft en skøn weekend og har virkelig fået nydt det gode vejr med bade gåture, solbadning og træning! Vi håber sådan at det gode vejr bare bliver ved!

I går lavede vi hjemmelavede burgere, hvilket i øvrigt bare altid er et hit! I dag havde vi brug for en nem aftensmad og den blev tryllet frem af sød kartoffel og pasta.

Vi lavede en lækker cremet pastaret med sød kartoffel sauce og fyldte pastaer. Pastaen kan man vælge lige som man vil og de behøver heller ikke at være fyldte. Det, der tager længst tid i retten er formentlig at koge den søde kartoffel mør, men herefter skal der altså ikke ske meget andet end at tingene skal blandes. Utrolig nemt! Og utrolig lækkert!

Vores udgave her er uden kød, men hvis ikke man er så vild med vegetar-udgaven, kan man evt. stege lidt kylling på panden sammen med hvidløget eller drysse med lidt sprødt bacon på toppen.

Vi var helt vilde med saucen og har allerede planer om at lave den igen og bruge den i en lasagne.  Læs mere

Brunch, Frokost, Morgenmad, Vegetar

PITA MED MASCARPONECREME OG ÆG

Vi har glædet os sådan til denne her Bededagsferie. Det er jo ikke længe siden vi havde en lang ferie i Indien og sjovt nok er det stadig tiltrængt med en forlænget weekend. Vi tager lige straks mod Sverige på venindetur og glæder os til masser af hygge og snak.

Forlænget weekend betyder også ekstra meget tid til hyggelige og langsomme morgener. Vi lavede en dejlig luksus morgenmad for et par weekender siden med et par af vores pitabrød. Vi havde fået det aftenen inden og havde dem derfor nogenlunde friske. De behøver ikke at være friske og kan også sagtens komme fra fryseren. Vi smurte dem med en crème af blandt andet mascarpone og toppede dem med et spejlæg.

Man kan egentlig tilføje lige hvad man vil og på den made lave en “pita-mad” med det man godt kan lide. Hvis man vil, kan man også efterbage dem i ovnen, så det bliver lidt mere en pitapizza. I øvrigt kan de også sagtens serveres til frokost. Læs mere

Vegetar

GRØNNE THAI DELLER

Vi er blevet ret vilde med diverse grøntsagsdeller og har efter vores sidste forsøg med sweet potato bøffer nu kastet os ud i en grøn variant, som er lavet hovedsageligt af edamamebønner. Vi kalder dem grønne thai deller, fordi vi har krydret dem med lidt forskellige sager, som minder os om thai-mad, blandt andet chili, ingefær og lime saft. Man kan egentlig krydre dem lidt som man vil, alt efter hvad man bedst kan lide. Måske man også kan lave en variant med karry – det må vi eksperimentere med næste gang.

Vi lavede en god portion i weekenden og har spist dem til aftensmad de seneste par dage. Vi har spist dem med lidt salat og en dressing, men man kan også bruge dem i en burger, putte dem i en pandekage, eller måske i en pita. Læs mere

Bagværk, Brød, Burger, Kød, Vegetar

BRIOCHE BURGERE

Sponsoreret indlæg

Vi elsker en lækker burger, og ligeså meget som vi elsker at få en god snasket burger ude, så elsker vi også at lave dem selv. Når vi orker det, laver vi selv vores burgerboller, og det har mest været fordi at vi ikke har kunne finde nogle ordentlige burgerboller i supermarkederne og vi har på fornemmelsen at vi ikke er de eneste. De bedste burgerboller lige nu, efter vores smag, er de luftige og bløde brioche boller og dem stødte vi faktisk på for et par måneder siden, da vi stak hovedet i frysebiksen i Irma. Vi var blevet tippet af en veninde, som mente at det var de bedste burgerboller og vi kunne kun give hende ret! Tjek selv lige hvor mega gode de ser ud på billederne, hvor vi har lavet en klassisk med ost og oksekød og en med sød kartoffel og avocadocreme – begge er der opskrifter på nedenfor.

Burgerbollerne er fra JALM&B, som er et nyt københavns bageri med et udvalg af både brød og kager – alle bagt med lokalt, økologisk mel. Hos JALM&B bliver der lagt vægt på at vælge de bedste råvarer til at få det bedst mulige resultat. Og så er det vigtigt, hvis man gerne vil finde de her boller, at man får smuttet forbi frysedisken. Det er nemlig den bedste opbevaringsmåde for at undgå at tilføje diverse tilsætningsstoffer, som ellers skal til for at de kan holde sig ordentligt ved stuetemperatur.

Vi har indtil videre kun prøvet deres økologiske brioche burgerboller, men alt inde på hjemmesiden ser så lækkert ud, specielt de økologiske kager!

Til info, bliver brioche burgerbollerne solgt på frost hos Føtex, Irma og Bilka.

Læs mere

Forret, Snacks, Tilbehør, Vegetar

FRITERET GEDEOST

Vi var for et par uger siden forbi restauranten Lo-Jo’s Social til masser af lækker mad og skønne drinks. En af de ting, som vi blandt andet fik serveret var friteret gedeost og det smagte skisme godt! Så godt, at vi var enige om at det skulle afprøves hjemme i køkkenet.. og det er det altså blevet nu!

Friteret gedeost er super nemt – det kræver en rulle gedeost, æg, mel og rasp. Gedeosten skal skæres i skiver og herefter vendes rundt i mel, æg og rasp. Der er mange, der har lidt svært ved gedeost og vi synes også at det smager bedst smeltet. Her får man ikke den skarpe smag som man forbinder med gedeost.

De her friterede gedeost-hapsere kan både serveres i en salat, som forret på et stykke brød (som her) eller bare som tilbehør til aftensmaden. F.eks. kunne salaten være denne her sommersalat hvor parmesan udskiftes med gedeost.  Læs mere

Kerner/bulgur, Nemme hverdags retter, Vegetar

SPRØDE RISOTTO KUGLER

Når vi laver risotto, laver vi altid en kæmpe portion. Det er som om at man altid bliver overrasket over hvor lidt ris man egentlig behøver for at få en portion der snildt kan mætte flere personer.

Vi plejer at spise risotto resterne igen dagen efter, men sidst vi havde en rest blev disse små sprøde risotto kugler lavet. De kræver ikke mere end en rest risotto og så et par få andre ting. Vi panerede kuglerne og bagte dem derefter i ovnen. For at få en lidt sprødere overflade kom vi dem kort på en pande med lidt olie inden servering. Man kan dog sagtens nøjes med at bage dem i ovnen. De kan være lidt skrøbelige at arbejde med i starten, så det kan være svært at lave dem direkte på panden :-)

Vi spiste risotto kuglerne med vores avocado hummus og linsesalat. Læs mere