Supper –
Browsing Category

Supper

Nemme hverdags retter, Supper

ÆRTE/SPINAT SUPPE MED HYTTEOST OG CASHEWNØDDER

pea-spinach-soup

Hold nu op hvor er det lige pludselig blevet koldt. Vi cykler begge to relativt tidligt afsted og morgenen, og der kan det virkelig mærkes at det er blevet efterår. Vi er der nu, hvor hænderne skal pakkes ind i vanter og hvor halstørklædet skal godt op ad kinderne ;-). Når vi rammer denne koldere årstid, får vi altid ekstra meget lyst til suppe. I sidste uge blev det til suppe 2 gange, hvor denne suppe blev lavet og nydt i lørdags. Den grønne supper er lavet på spinat og ærter og tager vitterlig ikke lang tid at lave – maks 20 min, og så kræver den meget få ingredienser. Man kan hurtigt pifte den lidt op, ved fx at tilføje stegt kylling, sprødt serrano skinke eller bacon. Vi spiste den helt enkelt med hytteost, cashewnødder og purløg på toppen :-) Læs mere

Drikke, Forret, Nemme hverdags retter, Supper, Vegetar

VANDMELONSUPPE MED BASILIKUM OG CASHEWNØDDER

vandmelon-suppe

Vi ved godt at der ikke er mange vandmeloner tilbage i supermarkederne, men de kan dog støves op nogle steder ;-) Vi lavede denne her suppe da der var lune aftener og den var helt perfekt. Den er meget let – både at lave, men også i måltid. Suppen består reelt kun af vandmelon og lidt forskelligt krydder. Vi tilsatte lidt salt, en anelse chili samt basilikum og toppede den med hytteost, agurk i små tern og cashewnødder. Måske det lyder som en mærkelig kombination, men den var virkelig lækker. Hvis man har noget af suppen tilovers, kan den også nydes som drik uden topping og man kan også sagtens tilsætte andre spændende ting alt efter hvad man er i humør til. Udover at fungere som en let aftensmad, er vi sikre på at den også er god som forret. Og så skal i forresten huske at det er inden på søndag det gælder, hvis man vil have et signeret eksemplar af vores nye kogebog – jubii! Læs mere

Fisk, Forret, Supper, Vegetar

ÆRTESUPPE MED VARMRØGET LAKS

ærtesuppeærtesuppe_med_laks

En suppe med en så flot farve som denne, må tiltale de fleste. Farverig aftensmad er så meget sjovere at spise efte vores mening. Den fine grønne farve kommer fra en  masse ærter og udover dem, er suppen lavet på fennikel, forårsløg og persille. På toppen har vi puttet lidt varmrøget laks og pyntet med spirer, creme fraiche og mere persille. Laksen kan sagtens undlades eller udskiftes med andet fisk som f.eks. rejer eller stegt torsk. Måske det lyder kedeligt med ærter, men det smager altså mega godt og med et twist fra fennikel er det endnu bedre. Vi har før været lidt skeptiske, men efter flere forsøg er den faktisk ved at være ret højt oppe på suppelisten. Til sådan en omgang ærtesuppe med varmrøget laks hører også lækkert brød og her serverede vi det berømte grydebrød, som man efter vores mening, aldrig går galt i byen med. Læs mere

Fisk, Forret, Grill, Supper

FISKESUPPE MED BLÅMUSLINGER, REJER OG TORSKEFILET

fisks1

Suppevejret er ved at tage over, og vi får nydt en masse suppe, vi synes det er så hyggeligt med suppe til aftensmad. En lidt anden variant, end grøntsagssupperne er denne fiske suppe. Fisken, som vi valgte at bruge var blåmuslinger, torskefillet og tigerrejer – alle tre ting blev røget på grillen med røgsmuld, hvor de blev tilberedt, inden de blev tilsat i suppen. I stedet for rygning, kan man også lave fisken på panden eller i en gryde, inden den tilsættes. Vi havde noget dag-gammelt brød, som hurtig blev forvandlet til nogle brød croutoner med hvidløg i ovnen. I selve suppen kom der også gulerødder, porrer og kartofler skåret i mindre stykker – en meget lækker fiskesuppe hvor den røgede smag giver den et lækker lille twist :-) Læs mere

Forret, Nemme hverdags retter, Supper

AGURKE/AVOCADO SUPPE MED REJESALSA

kolda1

Så er sommervejret vist nogenlunde kommet for at blive. Godt nok føltes det på ingen måde som sommer i går i Aarhus. Nå men, da det var sommervejr i Aarhus for lidt tid siden, blev denne lækre suppe lavet. Suppe lyder efterårs og vinteragtigt, men denne smager bestemt af sommer – og så er den kold! Suppen er lavet på avocado og agurk og smagt til med blandt andet mynte og lime for at gøre den ekstra frisk. På toppen kom vi en salsa lavet på rejer, mango persille og tomater. Og for lige at sætte prikken over i’et, blev der også risten lidt pinjekerner og lave lidt sprødt, saltet rugbrød og croutoner. Læs mere

Nemme hverdags retter, Supper

HOKKAIDOSUPPE MED FENNIKEL

hoks1

Vejret for tiden i Aarhus, er det vi vil kalde ægte “suppe-vejr”. Det blæser, regner og er koldt, og man har lyst til en masse varmt fordi man hele tiden går og fryser. Vi har endnu ikke tændt for varmen, men måske det er ved at være tid, man prøver bare at holde ud så længe som muligt ;)! Suppe er derudover også meget simpel at lave, da alt jo faktisk nærmest kan blendes. Denne suppe er lavet på hokkaido græskar, fennikel, sød kartoffel, Ingefær og lidt krydderier. Det er en suppe der er super cremet og smagfuld! Som ekstra fyld i suppen tilsatte vi græskarkerner og så stegte vi nogle ølpølser, for at given suppen lidt sprødt. Serranoskinke er også smadder lækkert, og kan nemt gøres sprødt, ved at stege det lidt i ovnen.  Læs mere

Forret, Supper, Vegetar

GAZPACHO

gaz2

Endnu en af de skønne retter, som vi fik lavet over sommeren på Mallorca var denne her omgang gazpacho. Gazpacho er kold grøntsagssuppe og selvom det måske lyder mærkeligt med kold suppe for nogen, så PRØV det! Det smager hamrende godt!! Opskriften er fra de søde piger fra Plat du Jour med et par små ændringer i forhold til hvad vi lige synes der passede. Suppen blev serveret til forret og er i øvrigt super nem at lave i god tid, når den bare skal stå og hygge sig på køl. Som “fyld” til gazpachoen serverede vi en skøn salsa med en masse lækre sager; avocado, tomater, agurk, persille, nektarin og forårsløg – en dejlig frisk salsa til den lidt skarpe suppe. Som lidt ekstra knas hakkede vi nogle salte mandler til drys på toppen – slet ikke nogen dårlig idé :) Læs mere

Nemme hverdags retter, Supper

ÆRTESUPPE MED BACON // PEA SOUP WITH BACON

ærts3

 

Vi har i en lang periode ikke været de store ærte-spisere – hvorfor ved vi egentlig ikke rigtig, specielt ikke efter at denne her skønne grønne suppe blev lavet – ærter smager jo mega godt. Det er også lidt løgn for om sommeren, når der er pluk-selv ærter plejer vi at gå ret meget amok, men udover dem vi selv har plukket spiser vi aldrig ærter. Suppen er cremet og fyldig og indeholder, udover ærter, kartofler, porrer, lime og lidt ingefær. På toppen pyntede vi med creme fraiche, knasende bacon, lidt basilikumspesto, porer og spirer – en rigtig dejlig suppe, som vi hvert fald skal lave herhjemme igen og så har den jo en helt fantastisk grøn farve! Læs mere

Kylling, Madklub, Supper

RØD KARRY SUPPE MED KYLLING OG GRØNT

asis2

Det er fredag og snart weekend. Vi bemærker faktisk ikke så meget til ugedagene, da vi er i eksamensperiode og det er lidt som om at alle dage falder sammen – det kender I vel alle!? Laura er så heldig at have sidste eksamen i dag og ferie indtil torsdag, hvorimod Christine har hendes sidste eksamen onsdag (dvs. ingen ferie i denne omgang, øv!) Midt i sådan en eksamenslæsning er det specielt tiltrængt når vi skal mødes med vores dejlige veninder til madklub og det var lige præcis hvad vi gjorde i sidste uge hvor denne her suppe blev serveret. Det er første gang vi har kastet os ud i sådan en thai suppe og mængderne var lidt et gæt – så smag til alt efter hvad i synes – denne her udgave passede vores smagsløg rigtig fint :). Suppen er super nem at lave til mange personer og passer egentlig mest sig selv, som supper nu gør. Vi serverede masser af frisk grønt, frisk bagt brød og fuldkornsnudler til, hvor man selv kunne putte lige det på man ville :-) Læs mere

Bagværk, Nemme hverdags retter, Supper

BUTTERNUTSQUASH SUPPE MED SMÅ BUTTERDEJSPAKKER

Uhm… Endnu en skøn suppe til samlingen, som vi bare elsker at spise i det her mørke, kolde vintervejr. Vi er faktisk ret store fans af suppe og alle de fantastisk ting, som man kan lave suppe af – man kan få de skønneste smage frem fra ellers lidt kedelige grøntsager. Som i ved deltager vi i en konkurrence i samarbejde med Lidl, hvor vi har modtaget forskellige varer fra deres deluxe sortiment, som i kan læse meget mere om her. Vi dyster med en ret bestående af laks, butterdejsmuffins og risotto, hvor vi har prøvet at bruge flest af de ingredienser vi har fået. Hvis i har lyst, kan i se vores ret her (og måske give os en lille stemme). Nå men der var lidt forskellige rester tilovers fra Lidl pakken, blandt andet et lækkert stort stykke lufttørret skinke!! Af resterne har vi lavet nogle små søde fyldte butterdejspakker, som er blevet spist til denne butternutsquashs suppe. Pakkerne indeholder lidt tørret skinke samt ost og fungerer rigtig godt som en sprød lille overraskelse i suppen. Pakkerne behøver selvfølgelig ikke at blive puttet i en butternutsquashsuppe, men kan benyttes i en hvilken som helst suppe – vi synes det var et hit :-) Læs mere