Salater – - Side 2
Browsing Category

Salater

Glutenfri, Salater, Tilbehør

SPICY PAPAYA SALAT

spicy-papaya-salad

Tilbage i efteråret var Laura og hendes kæreste i Thailand og smage en masse lækkert mad. Vi har altid godt kunne lide det Thailandske køkken, så da Laura faldt over en kogebog med streetfood i Bangkok, røg den selvfølgelig med hjem i kufferten. Denne papayasalat er inspireret af en af opskrifterne fra kogebogen, og nøj hvor smager den bare godt – man føler næsten at man sidder i Thailand ;) I salaten er der udover papaya, grønne bønner og tomater. Alle tingene er vendt i en lækker stærk pasta. Stærkheden kan varieres alt efter hvor meget chili man vælger at komme i, hvis man er til meget stærke ting, skal der nok lidt ekstra chili i ift. opskriften nedenfor :). Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

NEM FARVERIG GULERODSSALAT

gulerod-med-grovsennep

For et par weekender siden, skulle der laves noget let tilbehør til en omgang nuggets. Vi synes at de farverige gulerødder er ret fine, og valget faldt derfor på en salat med dem. De blev bagt i ovnen med olie og salt – meget enkelt, og her kan man selvfølgelig tilføje ekstra krydderier, hvis man ønsker det. Efter turen i ovnen, blev gulerødderne vendt i grovsennep. Den grovsennep, som vi plejer at bruge, køber vi ret billigt i søstrene grene. Man skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel på grovsennep og den som vi bruger, er ikke som sådan stærk, men mere eddike-agtig. Og så er de fine sennepskorn meget tydeligere. Vi tilføjede også lidt frisk oregano til salaten. Den kan nemt gøres til en lidt større salat ved at blande gulerødderne med rucula eller andet salat. Læs mere

Desserter, Dip/Salsa, Drinks, Forret, Hovedretter, Højtider, Menuer, Salater, Snacks

FORSLAG TIL NYTÅRSMENUEN 2015

forret

Vi er kommet godt igennem julen og det næste punkt i vores kalender er nytårsaften! Vores nytårsaften skal foregå med vores gamle gymnasie-venner – præcis ligesom sidste år og vi glæder os meget! Menuen er delt ud og vi medbringer både forret og lidt tilbehør til hovedretten. Hvad vi medbringer er på plads: tilbehøret bliver en grøn salat, nogle aubergineruller med en quinoasalat og noget brød, hvor forretten bliver med både laks og grillet tun – lidt a la den her.

Traditonen tro, kommer vi igen i år med et lille inspirations indlæg, for at give Jer lidt ideér til hvad Jeres Nytårsmenu kunne bestå af, hvis altså den ikke allerede er planlangt.

Desuden har vi de seneste år også lavet forslag som i kan se lige her;
Nytårsaftens menu a la Twin Food (2012)
Ideer til Nytårsmenuen – Snack + Forret (2013)
Ideer til Nytårsaften – Hovedret + Dessert (2013)
Forslag til Nytårsmenuen 2014

Læs mere

Frokost, Salater, Tilbehør

GRØNKÅLSSALAT MED BEDER, ÆBLE OG KIKÆRTER

grønkål-med-kikærter

Altså, hvor går december bare altid helt vildt stærkt. Vi har begge været hjemme i Århus i weekenden og tog tilbage til København i går eftermiddags. Nu har vi lige 3 arbejdsdage tilbage før vi kan gå på juleferie – det glæder vi os til! Vi prøver at fortsætte med lidt julestemning og her har I endnu en salat, som sagtens kan egne sig til julebordet med frisk grønkål, beder i flotte farver og sprøde kikærter :-) Hele salaten er overhældt med en dressing på pesto, honing og lidt limesaft. Vi synes det er smadder lækkert med lidt friske salater på julebordet til den lidt tungere mad, og vil klart anbefale denne her, eller en af de to andre vi fik lavet sidste år med grønkål eller rødkål. Læs mere

Salater

FRISK RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN, PECAN NØDDER OG GRANATÆBLE

16_dec

En lækker salat, der kan serveres til næsten alt. Den egner sig godt her op til jul, hvor man nogen gange mangler et frisk pust til noget af det lidt tungere mad. Vi har før lavet den friske rødkålsaalat, denne er dog blevet opgraderet en lille smule. Der er udover rødkål også tilsæt granatæbler, stykker af appelsin og hakkede pecan nødder (her kan valnødder sagtens bruges). Både nødderne og granatæblerne giver lidt ekstra knas til salaten og appelsinen kommer med lidt sødme. Herhjemme blev den serveret til svinekoteletter sammen med ovnbagte kartofler og gulerødder!  Læs mere

Højtider, Kylling, Salater, Tilbehør

APPELSIN- OG BARBECUE MARINERET KYLLING MED JULET TILBEHØR

kylling-med-æbler

Sponsoreret indlæg

I alle familier er der faste traditioner om, hvad der står på menuen til julemiddagen. Vi har altid fået and, og faktisk kun and. Både vores mormor og far er mestre i at lave ænder og det har af en eller anden grund kun været det, vi har på bordet. Tilbehøret er heller ikke noget klassisk, men gerne en form for kartofler (helst dem med persille) og så en frisk salat. Vi tænker at der er flere af jer derude, der måske kunne bruge lidt inspiration til julemiddagen, eller kødet til julefrokosten, og derfor har vi faktisk lavet et helt måltid – men med kylling. Vi ved godt at kylling og jul ikke helt hænger sammen, men vi har alligevel taget imod udfordringen og prøvet at lave en julet ret med kylling og andet lækkert julet tilbehør. Måske vi kan inspirere nogle af jer – i det mindste bare med tilbehøret, for vi er altså ikke ude på at udkonkurrere hverken and eller flæskesteg eller hvad i ellers skulle have på bordet ;-)! Læs mere

Kerner/bulgur, Kylling, Nemme hverdags retter, Pasta, Quinoa, Ris, Salater, Snacks

10 SKØNNE RETTER MED KYLLING

crik2

Vi spiser rigtig meget kylling og det er vi blandt andet også blevet bekræftet i, ved at kigge lidt igennem bloggens arkiv. Vi synes simpelthen der var så mange gode opskrifter, som vi selv helt havde glemt, at vi har samlet 10 af dem til jer. Der er masser af flere, så man kan bare skrive kylling i søgefeltet, eller gå til kyllinge-afsnittet under opskrifteindekset, hvis man skal have endnu flere ideér :) Nedenfor har vi varieret kyllinge-retterne lidt, hvor vi blandt andet også har medtaget en af vores yndlings, nemlig pad thai med kylling. Den går man altså bare aldrig galt i byen med! Læs mere

Salater, Tilbehør

RØDKÅLSSALAT MED KIKÆRTER OG TAHINDRESSING

rødkål-med-kikærter

I Mandags havde vi lavet en ordentlig omgang samosas, og det betød, at der var aftensmad til mere end én dag. Det er længe siden, at vi har fået samosas, og vi kunne derfor godt klare, at spise dem 2 dage i streg – ellers kan vi også snildt finde på at fryse dem , det egner de sig nemlig rigtig godt til :). Til samosa’erne i går aftens, blev denne salat bikset sammen. Den består af rødkål (her kan man sagtens bruge hvidkål, grønkål eller spidskål), gulerødder og sprøde kikærter vendt i en tahindressing – en salat der sagtens kunne komme på årets julebord. Det er sjovt, for når vi får kål, synes vi godt at det kan blive lidt tørt, og derfor laver vi næsten altid en dressing til salater med kål, det gør dem lidt mere snaskede og lækre i vores øjne ;)  Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Sundere alternativer, Tilbehør, Vegetar

BUTTERNUT SQUASH SALAT

butternut-coleslaw2

For lidt tid siden blev der lavet bagt butternut squash med æg. Efter dette var der stadig lidt butternut squash tilbage, som selvfølgelig ikke skulle gå til spilde. Resterne blev skåret tyndt på et mandolinjern og derefter blandet med hytteost, ristede solsikkerkerner, lidt lime, persille og mynte. Butternut squash behøver ikke nødvendigvis at blive tilberedt på nogen måde, og derfor kan man faktisk lynhurtigt forvandle den til en lækker salat. Hvis i har andre lækre salater med butternut squash, så smid dem endelig i kommentarfeltet. Vi har næsten altid butternut squash i køleskabet på denne årstid, og mangler altid mere inspiration til, hvad den kan forvandles til at lækre ting :-) Læs mere