Pandekager –
Browsing Category

Pandekager

Brunch, Bulgur/Kerner, Morgenmad, Pandekager, Quinoa

BANAN/QUINOA PANDEKAGER

quinoa-pancakes

Vi elsker at forkæle os selv i weekenderne, hvor vi har masser af tid om morgenerne. For et par weekender siden lavede vi de her lækre quinoa/bananpandekager. Vi havde en rest kogt quinoa fra ugens løb, som blev blandet med de klassiske ingredienser fra bananpandekagerne og det blev altså super lækkert. Quinoan giver mere fylde og man bliver derfor hurtigere mæt. Hvis man har andre kogte kerner tilovers kan disse også sagtens bruges. Vi puttede luksus musli og frisk frugt på toppen af vores, men man kan gøre lige hvad man vil. Vi glæder os til weekend, hvor vi også skal hygge med luksus morgenmad. Vi tager nemlig i sommerhus og glæder os til masser af hygge foran brændeovnen, gåture og lækker mad. I aften star den på pizza – formentlig en af dem fra vores bog. Rigtig god weekend! Læs mere

Brunch, Desserter, Morgenmad, Pandekager

PANDEKAGER MED MASCARPONE OG HINDBÆR

raspberry-pancakes

Hvor er det skønt, når man har kort uge, som denne. Det er lige som om at det hele bliver meget mere overskueligt ;-). I de næste par dage bliver der ekstra god til til langsomme morgener og ekstra lækker morgenmad. Disse små buttede pandekager blev lavet i sidste weekend og var et kæmpe hit. I køleskabet var der en rest mascarpone, som skulle bruges og den blev derfor tilsat her. Her kan man også bruge ricotta, som vi tidligere har prøvet her. Derudover kom der birkes i sammen med hindbær – både friske og frysetørrede. Vi kan lige se de små pandekager på et lækkert brunch hvor, hvor vi tænker de vil pynte rigtig fint. Læs mere

Frokost, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Pandekager, Vegetar

SWEET POTATO PANDEKAGER MED RICOTTA

pandekager-med-soed-kartoffel

Søde kartofler er noget, som vi ofte køber. Det kan være lige fra at de bliver lavet til sprøde stænger i ovnen eller brugt i en suppe. Og så er kan man ofte få nogle relativt store, til ikke særlig mange penge. I disse pandekager har vi også brugt søde kartofler. Det giver pandekagerne en lækker, lidt sødere, smag. Udover den søde kartoffel er der også ricotta i dejen. Hvis man synes at dejen er for tyk eller tynd, kan nemt tilsætte lidt væde (vand eller mælk) eller mel. Vi spiste pandekagerne til aftensmad med en salat, og kunne forestille os at de ville fungere rigtig godt som en tortilla pandekage, så skal dejen bare ikke være så tyk :-) Læs mere

Desserter, Morgenmad, Pandekager, Søde sager

KLATKAGE VAFLER

22_dec

Vi fik igen i går risengrød, vi er vilde med det i juletiden, og synes det er så hyggeligt! Til risengrøden serverede vi æblemos og selvfølgelig smør samt kanelsukker. Ligesom så mange andre gange blev portionen lidt for stor og vi har pakket den i en bøtte til morgenmad i morgen. Men hvis nu man har ekstra tid med en klat kold risengrød, vil vi klart anbefale en omgang klatkager! Sidste år lavede vi en udgave af klatkage vafler (det er ikke et must og de kan selvfølgelig også laves på en pande), hvortil vi serverede dulce de leche, hakkede brændte mandler, creme fraiche og æblemos. En lækker blanding hvor både det sure, søde og knasende gjorde klatkagerne endnu bedre!! De blev spist til morgenmad, en rigtig luksus morgenmad med masser af julestemning Læs mere

Desserter, Glutenfri, Morgenmad, Pandekager, Søde sager

KLATKAGER MED APPELSIN

klatkager

Sidst vi lavede risengrød, var der heldigvis en smule rest tilbage til dagen efter. Vi prøver altid at lave for meget risengrød, og kan snildt finde på at spise det til morgenmad dagen efter med lidt æble på toppen. Sidste gang blev resten dog brugt til klatkager, som vi faktisk ikke har prøvet før. Sidste år blev det til vaffel klatkager. Denne version er uden mel og så har vi tilsat appelsinskal for at gøre dem lidt friske i smagen. Det kan være en fordel ikke at gøre klatterne for store på panden. Vi synes hvert fald at de er lettere at vende og få pæne, hvis de er lidt mindre :-)! Læs mere

Fisk, Forret, Frokost, Nemme hverdags retter, Pandekager

LAKSEWRAPS MED PEBERRODSCREME

lakwp2

I går skulle aftensmaden være nem, og derfor blev det til disse lækre wraps med laks, avocado, agurk og en peberrodscreme. Pandekagerne blev hjemmelavet, men man kan selvfølgelig også købe nogle, hvis man hellere vil det :-) Men pandekagerne er faktisk ret hurtige og nemme at lave, og de kan laves i forvejen (gerne dagen inden), og blot lægges i køleskabet indtil de skal bruges/rulles. I pandekagerne kom der blandt andet persille og hørfrø, som vi synes giver dem et sjovt og fint udtryk. Vi rullede pandekagerne stramt sammen i noget film og lod dem hvile lidt i køleskabet, inden de blev skåret ud. Man kan sagtens hoppe det sidste køleskabs trin over og blot spise dem som de er. I øvrigt kan man kan også sagtens lave wraps’ne i forvejen, hvis man får gæster, og blot opbevare dem i køleskabet indtil servering. Derudover er vi også sten sikre på at de vil være et sikkert hit i madpakken :) Læs mere

Anbefalinger, Brunch, Fisk, Forret, Frokost, Giveaway, Pandekager

GIVE-AWAY: VIND TEFAL SNACK COLLECTION, 12-I-ÉN

tefal2

I går var det nordisk vaffeldag og det “fejrede” vi selvfølgelig! Det skete med vores smarte nye maskine, som vi er blevet SÅ gode venner med! Det var hvert fald en drøm at lave vafler/donuts og der blevet lavet et hav af forskellige udgaver!!

Der er flere af Jer der har efterspurgt vores maskine og nu har i simpelthen mulighed for at vinde en af slagsen selv. Den kan stort set alt, meget mere end man tror og det bedste er at det hele går dejlig nemt!!

Det nye produkt Snack Collection er et jern, hvor du kan udskifte pladerne til at lave alle mulige forskellige lækkerier. Fx hjerte- eller belgiskevafler, paninis, donuts, toast og små kager, der er faktisk hele 12 forskellige jern, som man kan få til sin Snack Collection. Pladerne er lette at gøre rent, da de har en non-stick belægning og så kommer de i nogle fine bokse (faktisk ligner det præcis de bokse, som man havde VHS bånd i i gamle dage), så man nemt kan holde styr på sine plader uden de skal rode rundt i én skuffe.

tefal1

Til vores Snack Collection har vi fået plader med belgiskevafler, club sandwich, hjertevafler og donuts. De to første plader hører med til maskinen og de to sidste har vi selv valgt. Vi har altid godt kunne tænke os at prøve at lave donuts, og det er der ikke flere undskyldninger for nu, med vores nye plade. Nedenfor har vi samlet lidt opskrifter, som vi har lavet med vores nye plader. Det er kun fantasien, som sætter grænser, og selvom pladerne til fx. belgiskevafler er firkantede, kan man sagtens lave mere runde vafler, ved ikke at fylde dem helt op.

Og nu til konkurrencen… hvor en af jer søde læsere kan vinde en Tefals Snack collection + 4 udskiftelige jern (1 x club sandwich, 1 x belgiskvaffel, 2 x valfrie). For at være med skal I blot kommentere (kun 1 x deltagelse pr. pers.) nedenfor hvilke to jern I kunne tænkte Jer (udover de to, der hører med), hvis I skulle gå hen og vinde. Kommentaren skal lægges inden d. 2. april kl 20, hvor vinderen vil blive fundet. Information om de forskellige jern kan findes nederst i indlægget.

Vi skal godkende de fleste kommentarer, så selvom I ikke kan se jeres kommentar med det samme skal den nok komme frem. I behøver ikke at skrive Jeres fulde navn, men blot Jeres mail (den vil ikke blive vist i kommentarfeltet), så vi har mulighed for at få fat i vinderen!

Læs mere

Desserter, Pandekager, Søde sager

CHOKOLADEVAFFEL SANDWICH MED IS OG KARAMEL

cvaf2

Samme dag hvor vi lavede vores sweet potato vaffel sandwiches eksperimenterede vi også med en dessert vaffel sandwich. OG den sad faktisk lige i skabet! Det er sjældent at vi er så begejstrede for vores opskrift ved første forsøg – det kræver nogle gange lidt justeringer ;) Men denne her omgang chokolade vafler med is og karamel var vi begge enige om ikke behøvede nogle! Vaflerne har vi givet både kakao- og kaffesmag, men de kan også sagtens laves plain ligesom en klassisk lys vaffel, det vil helt sikkert også smage godt! Projektet behøver ikke at være særlig stort og kan derfor sagtens laves her i weekenden – det har vi selv mega meget lyst til at gøre ;). Hvis man har et vaffeljern og en kasse is er man næsten i mål – de fleste ingredienser findes formentlig i mange køkkener ;) Desuden kan karamellen sagtens undlades, hvis ikke man har en lille rest liggende ligesom vi havde. Læs mere

Frokost, Kylling, Pandekager

SWEET POTATO VAFFEL SANDWICH

svaffel2

Vi er gået lidt i “vaffel-mode” og har her lavet en lækker, lidt anderledes sandwich med fyld af kylling, salat, radiser og mozzarella ost. Det skal lige siges at vaflerne selvfølgelig også kan laves som tykke pandekager, så kan man bare kalde det en pandekage sandwich i stedet for ;-)! Vaflerne er lavet på sød kartoffel, gulerod, æg, urter og lidt mel – en masse mættende ingredienser! Fyldet kan man selvfølgelig ændre efter ens yndlings, vi vil mene at det meste kan fungere til den søde kartoffel og gulerod fra vaflerne! Lav vaflerne og læg dem sammen to og to og halvér dem herefter fra hjørne til hjørne. De behøver ikke nødvendigvis at spises lune og kan derfor sagtens laves og medbringes på madpakken – total luksus madpakke :-) Læs mere

Brunch, Højtider, Morgenmad, Pandekager

KLATKAGE VAFLER

 

klatvaffel1

Vi fik for første gang i år risengrød i søndags, og det smagte selvfølgelig ligeså godt som det gør alle de andre år. Vi elsker risengrød, men spiser det kun omkring jul, det synes vi ligesom hænger sammen. Til risengrøden serverede vi æblemos og selvfølgelig smør samt kanelsukker. Ligesom så mange andre gange blev portionen lidt for stor og vores rest skulle selvfølgelig bruges på noget fornuftigt – klatkager! Vi har faktisk ikke gjort så meget i klatkager før og synes derfor det var på tide. Vores klatkager har vi lavet til vafler (det er ikke et must og de kan selvfølgelig også laves på en pande), hvortil vi serverede dulce de leche, hakkede brændte mandler, creme fraiche og æblemos. En lækker blanding hvor både det sure, søde og knasende gjorde klatkagerne endnu bedre!! Vi spiste dem til morgenmad, en rigtig luksus morgenmad med masser af julestemning Læs mere