Nemme hverdags retter – - Side 2
Browsing Category

Nemme hverdags retter

Brunch, Nemme hverdags retter, Salater, Snacks, Tilbehør

MELON/MOZZARELLA SPYD

melon-mozzarella

Jubii, dejligt med lidt sommervejr igen!! Vi håber der kan komme lidt mere, for det er så rart med varmt vejr. De her spyd er perfekte til det varme vejr og aftensmaden – vi spiste dem faktisk en dag alene som en ret i sig selv og det fungerede rigtig fint. Derudover vil de også være rigtig gode som en forret eller som hyggelige hapser på en buffet. Hvis man vil kan man også mikse det hele som en salat i stedet, vi synes bare det er så fint med spydene. Og så lige en anden god nyhed, på denne her flotte fredag; vi har endelige set vores kogebog – den er kommet fra tryk og vi glæder os så meget til at vise jer den!! Den udkommer den 15. september, så glæd jer ! På Instagram og Facebook kan i få er glimt at forsiden og hvad den handler om. Rigtig god weekend, Læs mere

Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

GEDEOST CARBONARA

Twin Food_Gedeos carbonaraDet er endnu engang blevet en ny uge og det kræver en nem aftensmad, som blandt anden kan blive denne lækre carbonara med gedeost. Den tager ikke lang til at lave, men smager til gengæld virkelig godt. Vi er ret vilde med carbonara og har både begivet os ud i en med laks og kylling, men også den traditionelle. Denne carbonara her er lavet med kylling og så er den gjort lækker cremet ved at bruge gedeost. Hvis man ikke er vild med gedeost, kan den snildt byttes ud med en anden ost, og retten kan også sagtens gøres til en vegatar ret, ved at undlade kyllingen. Vi har brugt broccoli, forårsløg og svampe til retten, men hvis man fx har peber, squash eller andet, som hænger på sidste vers i  køleskabet, kan det sagtens tilsættes til retten. En utrolig god “tøm-køleskabet-ret” ;-)

Læs mere

Fisk, Nemme hverdags retter

TUN NUGGETS

tuna-nuggets

Vi har før kastet os ud i de klassiske kyllinge nuggets og har her prøvet en udgave med tun. Vi synes selv de blev smadder gode og så var de også nemme at lave. De består hovedsageligt af tun (selvfølgelig) og herudover har vi tilsat lidt friske urter og æg til at holde massen sammen. Man kan forme nuggets’ne som man vil – vi valgte at lave dem lidt aflange og vendte dem herefter i en blanding af sesam og grov rasp. Det er klart at de bliver aller bedst i en omgang friture, men hvis man vil spare lidt kan man bage dem i ovnen indtil de er gyldne på toppen. Det gjorde vi og det tager de altså ikke skade af. Servér nuggets’ne med en skøn salat, som f.eks. denne her sprøde sommersalat – den var på bordet som tilbehør til vores tun nuggets. Læs mere

Dip/Salsa, Hovedretter, Nemme hverdags retter

KOKOSRIS MED GRØNTSAGER, KYLLING OG PEANUTBUTTERSAUCE

kokosris

Det er ofte i starten af ugen, at vi er på udkig efter de nemme retter, som ikke tager lang tid at lave. Dette er én af dem! Den tager ikke meget længere tid, end det tager at få risene kogt. For at give retten et ekstra thai-twist, har vi kogt risene i kokosmælk sammen med ingefær i skiver. Det giver risene en dejlig, men ikke for kraftig smag, af både kokos og ingefær. Efter risene er kogt, er de vendt sammen med gulerødder, peberfrugt og stegt kylling. Og på toppen har vi tilføjet en lækker sauce af peanutbutter, honning, hakket ingefær, lime og soya – det giver virkelig lige prikken over i’et til denne ret :-) Læs mere

Frokost, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

SPRØD SOMMERSALAT

summer-salad-strawberries

Altså hvad er der lige sket med vejret? Det var så fint i sidste uge og nu blæser det en halv pelikan! Nå men vi satser på det snart vender tilbage og kommer her med en lækker sprød sommersalat, der er helt perfekt til et stykke lækkert grillet kød eller fisk. Vi har blandet salat blade med jordbær, manchego ost, og en dressing af sennep, olie, honning, salt og citron. På toppen har vi drysset med karse og nogle lækre ristede nødder, som i kan finde opskriften på lige her. De er i øvrigt også skønne som snacks. Hvis man nu trænger til en luksus frokost er salaten her også skøn, den har lidt af det hele og kan altså også sagtens spises som et måltid i sig selv, f.eks. med et stykke lækkert brød til. Læs mere

Kød, Nemme hverdags retter

NO MORE BORING MEALS: TEX MEX LASAGNE

tex-mex-lasagne

Vi fortsætter med inspiration til nem hverdagsmad i stil med vores tidligere bahn mi tacos. Ligesom sidst hjælper vi Santa Maria med at bekæmpe kedelig hverdagsmad og vi skal love jer for at denne her tex-mex lasagne rammer plet. Altså på ikke-kedelig hverdagsmad ;-)! I en travl hverdag er det ikke altid nemt at komme på velsmagende mad, og derfor har Santa Maria lanceret kampagnen, No More boring Meals, som hjælper os til at finde glæden ved god og nem mad, der smager af hele verden. Vi er vilde med nem hverdagsmad, da vi mener at et hurtigt og lækkert måltid kan få de fleste i køkkenet. Det vigtigste er at retten ikke er tidskrævende og samtidig ikke for avanceret. Sidste gang var vi i det vietnamisiske hjørne og denne her gang er vi altså gået all in på tex-mex tema.  For at gøre lasagnen ekstra nem og langt mindre tidskrævende er lasagnepladerne skiftet ud med tortillas. Det gør at bagetiden er langt mindre, da de egentlig bare skal varmes op. Kødet består af oksekød vendt med taco mix og bechamelsaucen har vi skiftet ud med tacosauce og crème fraiche. På toppen har vi knust tortilla chips for at give den lidt knas – mega lækkert hvis vi selv skal sige det. Derudover er der på toppen drysset med oliven og en salsa lavet af jalapeños og avocado. Vi synes selv at lasagnen viser hvor nemt man kan bikse en lækker hverdagsret sammen uden at bruge en masse tid og uden at gå ned på kvalitet. Vi har tidligere lavet lasagne med tortillas (se både her og her) og vi synes det fungerer så godt, især når man tænker på hvor meget mindre den behøver at bage. Læs mere

Bulgur/Kerner, Frokost, Kerner/bulgur, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

COUSCOUS SALAT MED GRILLEDE GRØNTSAGER

grøn-salat

Endnu en lækker salat til de lune sommeraftener, som heldigvis er kommet godt frem det sidste stykke tid. Selvom vejret godt nok er lidt blandet til tider – i går morges blev vi drivvåde på vej til arbejde og på vej hjem kogte man jo nærmest over, mens man var ved at blive væltet omkuld af vinden. Vi håber “den” (vejret) det næste stykke tid beslutter sig til sol og varme – det kan vi bedst lide ;-)! Men det behøver nu ikke at være en lun sommeraften for at denne her salat kan spises. Den kan nydes til det meste og så er den god, fordi at man kan tilføje hvad man bedst kan lide. Vi har blandet couscous med bagte grøntsager og kikærter og vendt det hele med en lækker dressing af blandt andet grov sennep, olie, balsamico og honning. Grøntsagerne kan man vælge som man har lyst – vi har valgt at bruge cherry tomater, peberfrugt, rødløg og aubergine, men man kan altså bruge alle, der kan bages. På den måde er det også en salat, der kan hjælpe med at tømme ud af rester, der skal bruges. Salaten kan både nydes som den er eller til et stykke kød eller fisk, eller måske i madpakken Læs mere

Brunch, Forret, Nemme hverdags retter, Snacks, Tilbehør

PAKKER MED SPINAT OG FETAOST

spinat-og-feta

Hvis man mangler noget simpelt og lækkert tilbehør, vil vi anbefale disse små pakker. De tager ingen tid at lave, og kræver få ingredienser. I vores pakker har vi kommet friske spinatblade samt feta, da vi havde nogle rester i køleskabet, som skulle bruges. Her kan man sagtens tilsætte andet, som man skal have brugt, fx. porrer, peberfrugter eller noget kål. Man kan også pifte dem ekstra op, ved at tilsætte kødrester :-). Vi spiste dem som en slags forret, mens den resterende mad blev lavet. Udover tilbehør og forret, forestiller vi os også, at de kunne være lækre på et brunch bord, specielt dem med spinat og fetaost. Læs mere

Brunch, Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Nemme hverdags retter

FILOPAKKER MED TUN OG RICOTTA

filo-with-fish

Forårsruller er noget som vi ofte spiser, når køleskabet skal tømmes – det er en utrolig god måde til at få tømt køleskabet for grøntsager, som hænger en anelse. Det vi synes er lækkert ved forårsruller, er også den sprøde filodej. Disse filodejspakker, som måske godt kan gå ind under kategorien forårsruller, er lavet med tun. Tunen blev vendt med ricotta, forårsløg, krydderier og kapers, inden den blev pakket ind i filodej. En meget lækker pakke. Vi plejer normalt at lave forårsruller i ovnen, fordi vi altid laver ret mange, og det derfor kan tage lang tid på panden. Disse pakker blev dog lavet på panden og stegt i olie, men kan selvfølgelig også sagtens puttes i ovnen, hvis man hellere vil det :) Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

AUBERGINESALAT MED HONNING, FETA OG CASHEWNØDDER

eggplant-salad

En utrolig simpel og nem salat, som virkelig smager godt. Den blev lavet for et par weekender siden, hvor der manglede lidt tilbehør til squash kyllingenuggets. Salaten består egentlig bare af aubergine, som er bagt i ovnen, fetaost, cashewnødder og honning. Vi brugte bare 1 aubergine, som passede til at salaten rakte til 2 personer, men man kan nemt og hurtigt fordoble portionen, alt efter hvor mange man er. Derudover ville man også snildt kunne lægge salatblade nederst, hvis man ønsker mere grønt :-) vi er vilde med kombinationen af aubergine og fetaost og synes at cashewnødderne giver masser af lækkert knas!  Læs mere