Indisk –
Browsing Category

Indisk

Bagværk, Brød, Indisk

CHEESE NAAN

Det er ikke så længe siden at Christine kom hjem fra Indien, hvor hendes kæreste lige nu bor og arbejder. På rejsen fik hun en masse lækre indiske retter og selvfølgelig også en masse naan. I Indien spiser de alle mulig slags naan og de fleste steder kunne man få plain naan, cheese naan eller garlic naan. Vi prøvede også en olive/cheese naan og det var faktisk næsten som en pizza. Vi har altid været vilde med naan og har også prøvet at lave dem selv før, men det er som om at denne her udgave er den bedste (indtil videre).

Denne her er med ost, dvs. en omgang cheese naan og det er kun noget der gør naan brødet ekstra snasket og endnu mere lækkert. Sammen med osten kan man sagtens komme ekstra ting i, som fx hakkede krydderurter, hvidløg, osv.. Fidusen er, at man først ruller brødet lidt ud, fylder det med revet ost, samler det til en lille bolle og ruller den helt tyndt ud. På den måde for man nærmest skabt to lag med ost imellem og det er det, som er mega lækkert. Portionen nedenfor giver ca 4 naan brød, men man kan sagtens fordoble portionen, de skal nok blive spist ;-)  Læs mere

Fisk, Indisk, Snacks

FRISKE FORÅRSRULLER MED TUN OG LAKS

tuns4

tuns2

Vi elsker friske forårsruller og har flere gange delt opskrifter her på bloggen (se bare her og her), denne udgave er dog ny og lidt mere præsentabel (synes vi i hvert fald). I stedet for at man kan se igennem rispapiret har vi her valgt at lægge tynde skiver agurker yderst, sådan at det kun er agurkerne man kan se. Som fyld i disse blev det til to slags fisk – en udgave med tun og en udgave med varmrøget laks, begge to virkelig gode! Udover fisken kom vi mango, avocado, sukker ærter, bønnespirer og røde ris i. I stedet for ris kan man sagtens bruge nudler eller helt undvære det – vi havde nogle røde ris liggende og tænkte at det ville være rigtig fint, når de blev skåret over. Vi spiste rullerne med soya og sød chilisauce. (Scroll down for english version) Læs mere

Bagværk, Brød, Indisk, Tilbehør

NAAN BRØD

naanb1 naanb4

Naan brød er et skønt og lidt anderledes brød, der helt klart er værd at prøve. Det vi synes er det sjove ved brødene er at de skal bages på panden, hvor man faktisk kan se hvordan de bobler op og nærmest bliver helt levende. Brødene er nemme og denne her dej behøver ikke de store ælte teknikker – vi er ikke helt selv altid så vilde med de deje hvor man skal ælte og ælte – vi ejer nemlig ikke en røremaskine (endnu ;-)) Man kan varierer sine naan som man vil og gøre dem mere eller mindre klassiske. Her er tilsat solsikkekerne i dejen og de er penslet med en persille olie, der gør overfladen dejlig sprød! De blev nydt som tilbehør i flere omgange, både til en dejlig middag med and og salat samt til en aftensmad med suppe. Portionen er forholdsvis stor og kan sagtens halveres, men de tager altså ingen skade af at komme i fryseren, så der kan resterne af den store portion sagtens ligge og hygge sig til næste passende middag! Læs mere

Hovedretter, Indisk, Kylling

CHICKEN MASALA

I denne uge var det vores tur til at holde madklub for vores veninder. Vi er alle gode til at lave lækre eksperimenterende retter, og vi lavede, som vi aldrig havde prøvet før. Vi søgte lidt på nettet og faldt over denne indiske ret, nemlig Chicken Masala. Vi har faktisk aldrig prøvet, at lave noget indisk før, og var derfor lidt spændte på hvordan det skulle gå – da vi ikke havde nogen idé om hvordan det skulle smage. Selvom der skal en del krydderier i, er det faktisk ikke en særlig svær ret at lave – og så er det jo faktisk alle krydderierne, der går retten så lækker som den er. Da naan brød også stammer fra Indien, var det selvfølgelig oplagt at servere disse til denne Chicken Masala. Læs mere

Bagværk, Brød, Indisk, Snacks, Tilbehør

NAAN BRØD

Vi elsker naan brød og har nu prøvet at kaste os ud i at bage det selv. Det er et typisk indisk brød, der kan bruges til alt blandt andet snack, tilbehør til en lækker salat eller suppe. Det specielle ved de her brød er jo at de er “fluffy”, lidt seje og så har de den her karakteristiske smag, der blandt andet stammer fra koriander. Både som frisk urt og koriander frø.
Det var klart en succes at lave de her brød, og selvom de normalt bages i en speciel ovn, gik det overraskende godt med at bage dem på en pande. Selvfølgelig vil det være oplagt at smide dem over grillen til sommer – hvilket vi helt sikkert også skal prøve, for det her er bestemt ikke sidste gang :-) Dejen består af ganske få ingredienser, hvor yoghurt sammen med koriander er hovedingrediensen, der giver brødet denne sejhed. De blev drysset med hakket persille og sorte sesamfrø, hvor man her sagtens kunne bruge frisk koriander, forårsløg – alt hvad man nu har lyst til! Hvis i elsker naan – så prøv den her opskrift. Læs mere