Hovedretter – - Side 2
Browsing Category

Hovedretter

Hovedretter, Kød, Nemme hverdags retter

FILO MUFFINS MED SPINAT, KØD OG FETAOST

nem-hverdagsret

Vi havde købt for meget filodej til aspargesrullerne, og det skulle selvfølgelig ikke gå til spilde. Derfor blev disse lækre muffins med kød og grøntsager lavet. Kødet blev stegt på panden sammen med optøet spinat, peberfrugt og krydderier (her kan man nemt tilsætte og smage til med hvad man lige kan lide). Derefter kom kødblandingen i muffinsforme, hvor der allerede var kommet et par stykker filodej i. Inden de kom i ovnen, blev der drysset med feta – her kan man snildt bruge andet ost, eller helt undlade det. De behøver ikke særlig længe i ovnen, da kødet egentlig er tilberedt, men de skal lige have nok til at filodejen bliver sprød og gylden. Vi spiste dem med ovnbagte søde kartofler og en salat. Læs mere

Desserter, Dip/Salsa, Drinks, Forret, Hovedretter, Højtider, Menuer, Salater, Snacks

FORSLAG TIL NYTÅRSMENUEN 2015

forret

Vi er kommet godt igennem julen og det næste punkt i vores kalender er nytårsaften! Vores nytårsaften skal foregå med vores gamle gymnasie-venner – præcis ligesom sidste år og vi glæder os meget! Menuen er delt ud og vi medbringer både forret og lidt tilbehør til hovedretten. Hvad vi medbringer er på plads: tilbehøret bliver en grøn salat, nogle aubergineruller med en quinoasalat og noget brød, hvor forretten bliver med både laks og grillet tun – lidt a la den her.

Traditonen tro, kommer vi igen i år med et lille inspirations indlæg, for at give Jer lidt ideér til hvad Jeres Nytårsmenu kunne bestå af, hvis altså den ikke allerede er planlangt.

Desuden har vi de seneste år også lavet forslag som i kan se lige her;
Nytårsaftens menu a la Twin Food (2012)
Ideer til Nytårsmenuen – Snack + Forret (2013)
Ideer til Nytårsaften – Hovedret + Dessert (2013)
Forslag til Nytårsmenuen 2014

Læs mere

Bulgur/Kerner, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Tilbehør

BYGOTTO MED JORDSKOKKER, SALSICCIA OG VESTERHAVSOST

bygotto

Da vi for lidt tid siden var inde og nyde forskelligt lækkert mad fra torvehallerne, kom vi forbi GRØD. Her fik vi den lækreste og cremede bygotto med jordskokker. Vi har ikke selv prøvet at lave bygotto før, men da vi elsker risotto, og ofte laver det, blev risene byttet ud sidst vi lavede retten. Vi prøvede at lave den lækre bygotto, som vi havde fået i ved GRØD med jordskokker. Udover jordskokker kom vi også lidt salsiccia i, som er en smagfuld italiensk pølse – både jordskokker og salsiccia blev steg på panden, inden det blev vendt i den færdige bygotto. Bygottoen gjorde vi ekstra cremet ved at tilsætte vesterhavsost, hvor man selvfølgelig kan bruge andet ost :-) På toppen blev der pyntet med syltede jordskokker, som er super gode at have i køleskabet til sandwich eller en salat. Læs mere

Hovedretter, Kød, Nemme hverdags retter

ENCHILADAS MED BUTTERNUT SQUASH FYLD

enc1

En nem og perfekt efterårsret til de mørke aftener! Vi lavede denne ret sammen for et par weekender siden da Christine var hjemme i Århus. Det meste var på lager hos Laura og det eneste vi skulle ud og købe var faktisk butternut sqaush. Det betyder også at det ikke er et must at tilsætte eller pynte med de samme ting som vi har gjort – det var blot hvad vi lige havde. Kødsaucen, som er i tortilla pandekagerne kan krydres med næsten alt og man kan sagtens tilsætte andre grøntsager end peberfrugt, som vi har brugt. Pandekagerne har vi købt hos en biks, med lækre oliven og feta-dipper. Man kan få en pose med en kæmpe stak og det er klart vores yndlings :) Butternut squashen lavede vi til en lækker mos, der blev blandet i kødsaucen, hvllket gør den lækker cremet. Det her er klart en af vores yndlings efterårsretter og vi håber at den også finder plads på jeres bord. Læs mere

Desserter, Forret, Hovedretter, Højtider, Menuer, Snacks

FORSLAG TIL NYTÅRSMENUEN 2014

dessert3

Vi er kommet godt igennem julen og det næste punkt i vores kalender er nytårsaften! Vores nytårsaften skal foregå med vores gamle gymnasie-venner + kærester og vi glæder os SÅ meget! Menuen er delt ud og vi medbringer både lidt tilbehør til hovedretten samt dessert. Hvad vi medbringer er på plads: tilbehøret bliver en kartoffelsalat, en grønsalat og noget brød, hvor desserten bliver med chokolade og hindbær tema.

Traditonen tro, kommer vi igen i år med et lille inspirations indlæg, for at give Jer lidt ideér til hvad Jeres Nytårsmenu kunne bestå af, hvis altså den ikke allerede er planlangt.

Desuden har vi de to seneste år også lavet forslag som i kan se lige her;
Nytårsaftens menu a la Twin Food (2012)
Ideer til Nytårsmenuen – Snack + Forret (2013)
Ideer til Nytårsaften – Hovedret + Dessert (2013)

Læs mere

Hovedretter, Kylling

CRISPY KYLLINGEBOLLER

crik2

Opskriften på disse kyllingeboller er nem, og husk at det ikke er faste ingredienser, men mere “ryd-op-i-kølskabet-ingredienser”. Derudover er de bagt i ovnen dvs. intet fedtet komfur! Farsen vi har brugt, er en kyllingefars med smag fra forårsløg, soltørrede tomater og lime. Vi er sikre på, at oliven også ville være meget lækre at tilføje til farsen. For at gøre bollerne lidt mere indbydende (vi synes godt “bagt” kyllingekød kan se lidt kedeligt ud) rullede vi bollerne i en crust af hakkede pistacienødder og mørke- og lyse sesamfrø. Crusten gav et ekstra sprødt bid til bollerne, som vi synes var rigtig lækkert! Til kyllingebollerne serverede vi en spidskålssalat med solsikkekerner og rosiner, hvor det hele blev vendt i hjemmelavet pesto – denne kombi kan klart anbefales!! Og så minder det lidt om, hvordan vi altid spiste fiskedeller da vi var små, der blev nemlig stort set også altid serveret en form for råkostsalat til :-)

Læs mere

Fisk, Hovedretter, Ris

RISOTTO MED REJER, SVAMPE OG ASPARGES

riso2

Endn en ret, som blev lavet da vi var på Mallorca. Det er helt utroligt hvad de har af fisk dernede, og så er det endda billigt! Det skulle selvfølgelig udnyttes. Drenge-mad holdet fik lavet nogle meget lækre hjemmelavede calameri med hjemmelavet mayo, og dagen efter lavede vi denne risotto med hvidløgs/honning marinerede kæmpe rejer, svampe og asparges. Til forret havde vi serveret gaspacho, så vi blev enige om ikke at servere noget tilbehør til, og bare servere risottoen som en ret for sig – det kan man sagtens! Udover at der skal røres lidt i risottoen undervejs, synes vi ikke at retten er særlig krævende. Man kan nemt komme det i, som man har i køleskabet og skal have brugt og på den måde bruge det som en “tøm-køleskabet-ret”.  Vi synes retten er perfekt at servere når vejret er lidt gråt og vådt og man har lyst til noget at varme sig på, lige sådan et vejr er det i Aarhus lige nu ;-) Læs mere

Hovedretter, Kød

MOUSSAKA (UDEN KARTOFLER)

mousk5

Vi kom sent i går aftes tilbage til Aarhus efter en helt fantastisk ferie på Mallorca. Nu har vi en uge tilbage inden vi igen skal tilbage til skolen og igang med vores aller sidste skole år (nogensinde!!). Det er ikke helt til at forstå at ferien allerede er gået og vi kunne da snildt holde lidt mere, men hvem kunne ikke det!? ;) På Mallorca havde vi forskellige “mad-dage” og den første dag hvor det var Laura og hendes kæreste, der stod for middagen blev der lavet kold agurkesuppe til forret og denne her moussaka med salat til hovedret. Moussakaen er uden kartofler, som der oftest er i og består af auberginer i lag, et kød-lag og bechamel sauce på toppen. En meget velsmagende ret, der nemt kan laves til større forsamlinger med en lækker salat til. Læs mere

Hovedretter, Kylling, Nemme hverdags retter, Pasta

PAD THAI MED KYLLING

pad1

Da Laura var et semester i San Diego sidste efterår, fik hun øjenene op for hvor godt Pad Thai smagte. Vi er selvfølgelig godt klar over at det smager bedst ved de små Thailandske køkkener midt på gaden, men den i San Diego var nu heller ikke værst ;-)! Laura’s kæreste har tilbragt meget tid i Thailand og var med da denne ret skulle laves. Det er faktisk en ret med simpel ingredienser, men som bare smager vildt godt! Vi valgte at lave en Pad Thai med kylling på vores grill, da der hører en wok med til den. Det fungerede vildt godt, da vi fik den meget varme wok, som er nødvendig ved denne ret. Retten i sig selv tager ikke lang tid og lave, og man kan nemt lave en stor portion og på den måde have aftensmad til to aftenen. Kyllingen kan sagtens erstattes af rejer eller grøntsager, hvis man ønsker den vegetarisk :-) (Scroll down for english version)

Læs mere

Fisk, Hovedretter

MARINERET LAKS

lakssp3

Vi elsker laks herhjemme! Specielt den der bliver tilberedt på grillen og så lige har fået akkurat nok til at kødet bare falder fra hinanden. Denne er ikke lavet på grillen, men bare på en pande – det smager nu også meget godt! Over sommeren skal vi helt sikkert lave det på grillen – og vi skal helt sikkert også spise mere fisk, vi får nok ikke helt så meget fisk, som vi burde. Af en eller anden grund glemmer vi at spise det, men det ikke fordi vi synes det smager dårligt. Tilbehøret til laksen er en blanding af squash, peberfrugt og rødbede revet som spaghetti på vores spiralfixer – vi vendte det hurtigt på panden sammen med lidt hvidvin og et æg. (Scroll down for english version) Læs mere