Grill – - Side 2
Browsing Category

Grill

Bagværk, Grill, Kylling, Pizza

GRILLET PIZZA MED KYLLING, FETA, SPINAT OG PINJEKERNER

pinp2

Da vi vågnede i vores lejlighed her til morgen i Aahus var det heldigvis til solstråler ind gennem vinduet og ikke regn på ruderne, som det har været de foregående dage. Det var rart! Pizzaen her blev lavet da der var lækkert vejr for lidt siden og grillen blev brugt flittigt. Vi synes det er så dejligt at grille, både fordi tingene får den der lækre grill smag men også fordi vi synes der er mindre opvask ved det – en ren win-win situation! ;-). Grillede pizzaer er vildt lækre og vi synes at bunden har nemmere ved at blive sprød her på grund af den hårde undervarme. Man skal dog passe på at den ikke er alt for hård, så kommer bunden nemlig til at være færdig langt før topping’en. Pizzaen består at et tynd lag creme cheese nederst, derefter spinat, stegt kylling, fetaost og pinjekerner. En lækker pizza der både kan fungere som frokost, forret eller hovedret. Læs mere

Grill, Nemme hverdags retter, Tilbehør

GRILLEDE MAJS MED TANDOORI OG FETA

majs2 copy

Grillede majs er noget af det bedste og nemmeste tilbehør vi kan komme i tanke om til alle sommerens lækre retter. Det er super enkelt og billigt og kan samtidig gøres virkelig lækkert. Det betyder også at næsten hver gang vi griller bliver der smidt et par majs på – vi er heldigvis ikke blevet trætte af dem endnu ;-)! Nogle gange bare direkte på med bladene på og andre gange piller vi bladene af inden, så kornene bliver grillet direkte – begge metoder fungerer rigtig nemt! Laura er egentlig ikke så vild med majs, men når de er grillede er de et hit. For at gøre de grillede majs mere spændende, kan man tilsætte alle mulige krydderier. Her har vi brugt tandoori, som er blevet drysset på de grillede majs sammen med persille og feta – en lækker kombination, hvor fetaen’s cremede konsistens smeltes en smule af de varme majs – MUMS! Læs mere

Grill, Salater, Tilbehør

4 SKØNNE SOMMERSALATER

soms4

De senete par uger har vi spist en masse lækre salater og vi synes derfor vi ville lave et indlæg hvor vi samlede nogle af vores yndlings. Specielt den traditionelle salat med feta og vandmelon elsker vi, da kombinationen af disse to ting bare smager himmelsk! Derudover elsker vi også nye danske kartofler og man kan på få minutter tilføje lidt ekstra til de kogte kartofler og få en dejlig salat (selvom de nu også smager rigtig godt bare med salt på!) Salaterne nedenfor kan serveres til nærmest alt og kan også sagtens nydes for sig selv. De kræver ikke vildt mange ingredienser og kan bikses sammen på kort tid. Hvis I har nogle yndlings sommer salater, så smid dem endelig i kommentarfeltet – vi skulle jo helst ikke gå hen og blive træt af at spise de samme salater hele sommeren ;-) (Scroll down for english version)

Læs mere

Grill, Salater, Tilbehør

LÆKKERT TILBEHØR TIL GRILLEN #1

grill1

Vi har for alvor virkelig haft gang i grillen i weekeden, som vi har tilbragt sommerhuset. Det er så hyggeligt og maden smager bare ekstra godt når den lige har været en tur forbi grillen – både smagen af grill, men også de fine “grill” streger synes vi gør maden ekstra indbydende.

Vi er nok ikke de eneste, der skal have gang i grillen det næste stykke tid og vi har derfor prøvet at samle lidt forslag til hvad der kunne serveres som tilbehør til al den lækre grillmad. Vi har fundet en masse lækre ting, så for ikke at bombe Jer med det hele på en gang kommer det i flere forskellige indlæg i det næste stykke tid – det håber vi er ok :)! Skriv endelig hvis i mangler ideér til noget bestemt, så vil vi prøve at se om vi kan imødekomme det! Læs mere

Fisk, Forret, Grill

HJEMMERØGET LAKS I GRILLEN

varml5

varml1

Vi har i sommerferien prøvet at lave varmrøget laks – eller vi har hjulpet vores far med at lave hjemmerøget laks ;-)! Vi fandt inspiration i Weber landsholdets grill bog, hvor der kan findes alle mulige grill opskrifter (også på desserter :-)). Egentlig er det ikke særlig besværligt selvom det virker som et stort projekt! Laksestykket skal ligge i sukker/salt lage (rimmes) i mindst 3 timer hvorefter det skylles fri for salt og herefter på grillen. Det er vigtigt at grillen ikke er særlig varm (kun 175 grader) og man skal derfor ikke bruge særlig mange kul – det var specielt i denne process at far var på banen – mænd er nu lidt bedre til det grill ;-)!! Vi fandt flis i Super Brugsen i en lille foliebakke, der var egnet til rygning, hvor der også var tilsat lidt krydderrier. Foliebakken med flis sættes ovenpå de varme kul, der er placeret i den ene side hvorimod laksestykket placeres i midten af grillen, så det er ikke placeret direkte ovenpå kul/flis. Vi serverede den varmrøgede laks på et stykke ristet rugbrød med avokado/hytteost mos og lidt urtedressing på toppen. Vi håber i har mod på projektet for det smager altså hamrende godt og man behøver ikke at være verdens mester i grill for at få det til at fungere :-)! Læs mere

Dip/Salsa, Grill, Salater, Tilbehør

BAGTE KARTOFLER OG PEBERFRUGTER MED FETA DIP

Denne salat var en af de ting vi medbragte til middagen nytårsaften som tilbehør. En salat der er meget nem og sagtens kan serveres kold (det gjorde vi), eller lunes lige inden middagen. Kartoflerne skal steges i ovnen, og peberne grilles hurtigt. Grøntsagerne kan krydses som man ønsker. Til salaten lavede vi en feta dip, som vi elsker så meget at vi mener den kan spises til næsten alt ;-) Smagen af feta er ret kraftigt så til et lækkert stykke rødt kød og denne her salat ville dippen passe helt perfekt. Til sommer kan man grille grøntsagerne på grillen og nyde hele herligheden i solen. Lauras dage går med eksamenslæsning og Christine skal første gang på Skovmøllen i dag siden hun kom hjem fra rejse. Hun er så heldig ikke at have en januar fyld med eksaminer, fordi de jo blev klaret i Sydney.
Bulgur/Kerner, Grill, Salater, Tilbehør, Vegetar

COUSCOUSSALAT MED GRANATÆBLE, GRILLET AUBERGINE OG FETA

Vi var til madklub ved vores søde veninde i sidste uge, der bare serverede de lækreste auberginer drysset med granatæble. Da vi i går skulle finde ingredienser til aftenens salat, der gerne måtte minde lidt om sommer, var det to ingredienser der hurtigt poppede op. For at give salaten lidt fyld blev de blandet med fuldkorns couscous, fetaost og friske spinatblade. En lækker frisk og knasende salat. Auberginerne grillede vi i ovnen (desværre ikke på grillen), og det er faktisk det mest tidskrævende til denne salat. Couscous er utrolig nem at tilberede og passer faktisk lidt sig selv. Granatæblet blev tømt for kerner, hvor den smule saft der blev afgivet blev gemt og blandet med i salaten. Der var rigeligt med kerner der nu er gemt til de næste dages morgenmad som drys på müslien. Portionen her er forholdsvis stor, så der også var rester til dagen efter ;-) I Århus ligner det er vejret viser sig fra sin pæne side i dag, hvilket betyder at det er rigtig dårligt læsevejr. Laura skal til sin sidste skiftlige eksamen inden sommerferien i dag og i morgen er der en mundtlig, så hun kan hvert fald ikke nyde vejret i dag. Vi håber i alle får en rigtig god dag :-)! Læs mere

Brød, Frokost, Grill, Hovedretter, Vegetar

FLADBRØD MED LÆKKERT FYLD


Som i nok ved er vi ret vilde med pizza. Dette er en lidt anden form for pizza, da bunden er lavet ud af fladbrød. Faktisk minder fladbrød meget om Naan (dog ikke med den karakteriske smag af koriander), da de nemt bare kan bruges som en snack. Disse er lidt nemmere at lave end Naan, da de ikke kræver ligeså meget tid. De kan bruges til en lækker salat eller fx en suppe. Har har vi valgt at bruge dem som bund til en slags pizza. Opskriften giver 4 mellem brød, hvor vi på to af dem kom serranoskinke, friskt mozzarella og revet asparges. På de andre to kom vi en blanding af spinatblade, svampe og hytteost. Fladbrødene indeholder ikke noget specielt, vi prøvede at gøre dem ret grove ved at tilsætte rugmel. Vi lavede dem på panden, som giver dem en sprød overflade. Derudover fik de også en tur i ovnen med fyld på. Det var en nem aftensmad, som man nemt kan gøre personlig med ens yndlingsfyld og der var da også en lille rest til frokost næste dag :-)
Laura er taget på Uni for at læse og derudover er der i dag Aarhus halv marathon i hele byen og da vores forældre skal løbe skal Christine da lige ned på hjørnet og holde øje. Er der nogen af jer der skal løbe? – Så hvert fald kæmpe held og lykke!! Læs mere

Grill, Kød

GRILLSPYD MED KØD OG MYNTE DRESSING

Fredag er en dag, hvor der næsten altid er en helt masse overskud fra min (Laura) side af. I fredags fik jeg læseferie – så nu står den bare på en masse læsning indtil den sidste eksamen er overstået d. 20 juni. Det er lidt hårdt med læseferie, fordi jeg synes man kan have tendens til meget hurtigt at få dårlig samvittighed hvis man ikke lige laver noget relevant – derudover har man jo egentlig ret meget frit spil over hvordan man fordeler tiden, bare man når det :). Med overskud følger der altid noget lækkert aftensmad, og i fredags bestemte min kæreste og jeg at vi skulle grille. Det blev til disse lækre spyd, som bestod af hakket svine/kalvekød blandet med krydderier fra vores urtehave. Til spydende lavede vi en myntedressing. Det hele smagte super godt sammen, og det er bestemt ikke sidste gang denne sommer, at de spyd for lov at komme på grillen :) Læs mere