Grill –
Browsing Category

Grill

Brød, Fisk, Forret, Grill

GRILLEDE FLADBRØD MED MASCARPONE OG LAKS

flatbread-with-salmon

Dette er en opskrift, som vi har haft gemt til Jer i lang tid nu – det var lige før, at vi glemte den :-) De grillede fladbrød med en lækker laksesalat med rygeost, blev lavet som en forret til vores fødselsdag tilbage i juli. Siden har vi lavet fladbrødene flere gange, de er virkelig gode og kan mikses sammen ret hurtigt. De passer perfekt til en lækker salat! I midten af fladbrødene er der mascarpone, som gør brødene ekstra lækre. Mascarpone kan snildt byttes ud med andet ost, eller den kan helt undlades. Laksesalaten er lavet på rygeost, agurk, æble og sennep – rygeosten giver den lige et ekstra twist, uden at være for meget, og den smager også smadder godt på et stykke ristet rugbrød ;-) Læs mere

Desserter, Grill, Søde sager

GRILLEDE BANANER MED CHOKOLADE OG SKUMFIDUSER

TwinFood_grillede bananer med chokolade og skumfiduser

Så er det (endelig) fredag igen og det betyder, for os, at en weekend i Århus starter lige om lidt. For Christines vedkommende skal det meste af weekenden gå med at pakke lejlighed ned, inden flyttedag mod København i næste weekend. Hvis sommervejret er med os, (det synes vi ikke helt det har været denne sommer) tænder vi grillen. Og så skal disse lækre banener også laves. De er perfekte som dessert til en lun aften, hvor grillen alligevel skal bruges. Og de kan selvfølgelig også laves i ovnen, hvis man ikke ejer en grill ;-) Bananerne skæres blot op og proppes med chokolade og skumfiduser- her kan man jo tilsætte alt muligt lækkert som fx guldkarameller eller knuste oreos.  Læs mere

Fisk, Forret, Grill

MARINEREDE LAKSESPYD MED SESAM

TwinFood_Marinerede laksespyd med sesam

Vi havde gang i grillen i går aftes til vores mandagsmiddag med lillebror. Dog var det ikke de her fine spyd, der blev grillet men i stedet nogle pølser og brød til en omgang hotdogs. Det var altså lige den mandagsmiddag som vi havde lyst til. De her spyd blev lavet i løbet af sommeren, de er super nemme og hurtige, så det kunne ligeså godt have været dem vi havde klasket på grillen i går. Spydene er fyldt med laks, som har ligget kort i en marinade af honning, citron, soya, olie, ingefær og til sidst er der drysset med lidt sesamfrø. Spydene skal ikke grille længe og man skal holde øje undervejs, det er så ærgeligt, hvis de får for meget. Mangler i inspiration til andre nemme grill retter, kan i slå et smut forbi her – der kan i også finde vores tidligere fladbrød med ost – de er i øvrigt også super gode med fyld – lidt som en tortilla. Læs mere

Bagværk, Grill, Tilbehør

FLADBRØD MED CHILI GOUDA OG FORÅRSLØG

TwinFood_Fladbrød med chiligouda og forårsløg

Sponsoreret indlæg

Vi har været igang med lidt forskellige eksperimenter på vores nye gasgrill. Her kommer første opskrift ud af tre, som er nogle skønne fladbrød, der kan spises til det meste. Vi har fyldt dem med chili gouda og forårsløg, men man kan vælge lige hvad man vil. Brødene er lavet som to flade brød, der er klasket sammen med fyld imellem – smadder nemt. Herefter er det bare at tænde for gassen til grillen og få minutter efter er der lækre varme grillede brød fyld med smeltet ost!  Vi synes det er fantastisk med brød på grillen, men har faktisk ikke prøvet det før. De her var et hit og endnu bedre at man nemt kan justere varmen med gassen, så man ikke ender med kulsorte brød ;-). Vi har grillet en del over sommeren, både i weekender og hverdage og elsker at det er så nemt med gasgril. Indtil nu har det foregået hos Laura på hendes terrasse, men efter Christine er flyttet er der mulighed begge steder. Vi tænker at vi fortsætter hele efteråret, for man kan vist altid finde en god anledning til en omgang grill  ;-)! Nogen gange er det næsten nemmere at tænde for gassen end at skulle starte op i både ovn og pande! Vores to andre opskrifter dækker hovedret og dessert og specielt desserten skal i glæde jer til :-) Læs mere

Fisk, Forret, Grill, Supper

FISKESUPPE MED BLÅMUSLINGER, REJER OG TORSKEFILET

fisks1

Suppevejret er ved at tage over, og vi får nydt en masse suppe, vi synes det er så hyggeligt med suppe til aftensmad. En lidt anden variant, end grøntsagssupperne er denne fiske suppe. Fisken, som vi valgte at bruge var blåmuslinger, torskefillet og tigerrejer – alle tre ting blev røget på grillen med røgsmuld, hvor de blev tilberedt, inden de blev tilsat i suppen. I stedet for rygning, kan man også lave fisken på panden eller i en gryde, inden den tilsættes. Vi havde noget dag-gammelt brød, som hurtig blev forvandlet til nogle brød croutoner med hvidløg i ovnen. I selve suppen kom der også gulerødder, porrer og kartofler skåret i mindre stykker – en meget lækker fiskesuppe hvor den røgede smag giver den et lækker lille twist :-) Læs mere

Grill, Kød

LAMMEKEBABS

lamke11

Vi har ikke altid været specielt vilde med lam, men det er vi da kommet efter de sidste par år. Den karakteristiske lammesmag har vi åbenbart skulle vænne os lidt til. På Mallorca fik vi nok det bedste lam vi længe har smagt. Vi besøgte et lille hyggeligt sted i bjergene for enden af en meget snørklet og dårlig vej. Deres specialitet var lammeskulder og for dælen hvor var det mørt og lækkert!! I løbet af sommeren har vi også spist lidt lam herhjermme, blandt andet de her lammekebabs, hvor vi har blandet lidt urter og gulerødder med en omgang hakket lam. Nogle rigtig gode deller med masser af smag. Vi lavede dem på grillen, men de kan også sagtens laves på panden – måske det her er nemmere uden spyd. Til lamme kebabs’ne serverede vi blandt andet vandmelon/feta sandwich og det fungerede rigtig godt :) (Scroll down for english version)

Læs mere

Desserter, Grill, Søde sager

ULTIMATE SUMMER TREAT

ores1

oreos2

Vi har været i sommerhus siden weekenden og bliver her indtil mandag – vejret er/har været skønt og vi nyder godt selskab, lækker mad og bare at slappe af!! I morgen kommer to søde veninder, som vi skal tilbringe de sidste par dage med – jubii! Grillen har været tændt hver aften – hvis ikke til middagen så i hvert fald til desserten. Der er nemlig blevet eksperimenteret gevaldigt med S’MORES, som vi også fortalte lidt om i vores tidligere grill indlæg. Vi har fundet vores yndlings og har nedenfor lavet en lille sjov step-by-step guide, der kan hjælpe Jer til en ligeså lækker S’MORE! Vi vil nemlig klart anbefalde Jer at prøve den hvis i er fan af oreos, da det er nemlig hovedingrediensen og er det eneste, der skal bruges udover marshmallows. Marsmallows er jo rimelig søde og de kan ikke spises i spande-vis, så med 1-2 stk er man godt kørende !! Udover oreos har vi forsøgt med følgende andre kombinationer; 1. Bastogne kiks med et stykke mint-chokolade og grillet marshmallow (med peanuts proppet i), 2. Fuldkorns digestive med et stykke mørk chokolade og grillet marshmallow imellem – hvad har I prøvet og hvilken er Jeres yndlings? Scroll down for english version Læs mere

Grill, Kød, Kylling

MAD FORSLAG TIL GRILLEN

grill4

Vi lavede tidligere på sommeren et indlæg omkring tilbehør til grillen og vil nu vise Jer lidt flere retter, som vi har haft på grillen indtil videre. Vi fik i starten af foråret en lille gasgrill fra Cobb og har siden brugt den meget flittigt på vores altan. Størrelsen er perfekt og med gas går det hurtigt og så elsker vi at man bare kan tænde og slukke som det passer. Den er ofte blevet brugt både til hovedret og dessert og at den ikke bliver varm under/omkring gør det kun endnu bedre. Det betyder nemlig at den kan stå på vores lille altan bord, mens der grilles marshmallows i store mængder ;-)! Hold nu op hvor smager det godt – specielt med kiks og chokolade i en lille sandwich, også kaldes S’MORE. I går lavede vi en luksusudgave, der bestod af to bastogne kiks med chokolade og 2 grillede marshmallows imellem – det var VANVITTIGT og vi tror hellere at vi må prøve igen i aften ;-)!! Vi lægger kiksene på en stegerist, der kom med til grillen – her ligger de imens marshmallows’ne bliver grillet med et lille stykke chokolade på, der smelter imens – kombinationen med smeltet chokolade og marshmallows SKAL i altså prøve!!  Læs mere

Bagværk, Grill, Kylling, Pizza

GRILLET PIZZA MED KYLLING, FETA, SPINAT OG PINJEKERNER

pinp2

Da vi vågnede i vores lejlighed her til morgen i Aahus var det heldigvis til solstråler ind gennem vinduet og ikke regn på ruderne, som det har været de foregående dage. Det var rart! Pizzaen her blev lavet da der var lækkert vejr for lidt siden og grillen blev brugt flittigt. Vi synes det er så dejligt at grille, både fordi tingene får den der lækre grill smag men også fordi vi synes der er mindre opvask ved det – en ren win-win situation! ;-). Grillede pizzaer er vildt lækre og vi synes at bunden har nemmere ved at blive sprød her på grund af den hårde undervarme. Man skal dog passe på at den ikke er alt for hård, så kommer bunden nemlig til at være færdig langt før topping’en. Pizzaen består at et tynd lag creme cheese nederst, derefter spinat, stegt kylling, fetaost og pinjekerner. En lækker pizza der både kan fungere som frokost, forret eller hovedret. Læs mere

Grill, Nemme hverdags retter, Tilbehør

GRILLEDE MAJS MED TANDOORI OG FETA

majs2 copy

Grillede majs er noget af det bedste og nemmeste tilbehør vi kan komme i tanke om til alle sommerens lækre retter. Det er super enkelt og billigt og kan samtidig gøres virkelig lækkert. Det betyder også at næsten hver gang vi griller bliver der smidt et par majs på – vi er heldigvis ikke blevet trætte af dem endnu ;-)! Nogle gange bare direkte på med bladene på og andre gange piller vi bladene af inden, så kornene bliver grillet direkte – begge metoder fungerer rigtig nemt! Laura er egentlig ikke så vild med majs, men når de er grillede er de et hit. For at gøre de grillede majs mere spændende, kan man tilsætte alle mulige krydderier. Her har vi brugt tandoori, som er blevet drysset på de grillede majs sammen med persille og feta – en lækker kombination, hvor fetaen’s cremede konsistens smeltes en smule af de varme majs – MUMS! Læs mere