Forret – - Side 2
Browsing Category

Forret

Fisk, Forret, Frokost, Glutenfri, Snacks, Tilbehør

LAKSERULLER MED RYGEOSTCREME

rygeostcreme

Nytårsaften 2015/2016 tilbragte vi, ligesom forrige år, sammen med nogle af vores venner tilbage fra gymnasiet. Vi har begge år gjort det sådan, at vi alle medbringer noget- og det fungerer virkelig godt! I år var det Laura og hendes kæreste, som havde meldt sig på forret. Den bestod af lidt forskelligt, og denne lakserulle var blandt andet på tallerknen. Lakserullerne blev lavet med en creme hovedsageligt bestående af rygeost og derudover kom der også hytteost og yoghurt i. Hytteost og yoghurt kan justeres, ift hvor meget man ønsker at rygeoste-smagen skal træde frem. Læs mere

Desserter, Dip/Salsa, Drinks, Forret, Hovedretter, Højtider, Menuer, Salater, Snacks

FORSLAG TIL NYTÅRSMENUEN 2015

forret

Vi er kommet godt igennem julen og det næste punkt i vores kalender er nytårsaften! Vores nytårsaften skal foregå med vores gamle gymnasie-venner – præcis ligesom sidste år og vi glæder os meget! Menuen er delt ud og vi medbringer både forret og lidt tilbehør til hovedretten. Hvad vi medbringer er på plads: tilbehøret bliver en grøn salat, nogle aubergineruller med en quinoasalat og noget brød, hvor forretten bliver med både laks og grillet tun – lidt a la den her.

Traditonen tro, kommer vi igen i år med et lille inspirations indlæg, for at give Jer lidt ideér til hvad Jeres Nytårsmenu kunne bestå af, hvis altså den ikke allerede er planlangt.

Desuden har vi de seneste år også lavet forslag som i kan se lige her;
Nytårsaftens menu a la Twin Food (2012)
Ideer til Nytårsmenuen – Snack + Forret (2013)
Ideer til Nytårsaften – Hovedret + Dessert (2013)
Forslag til Nytårsmenuen 2014

Læs mere

Fisk, Forret, Supper, Vegetar

ÆRTESUPPE MED VARMRØGET LAKS

ærtesuppeærtesuppe_med_laks

En suppe med en så flot farve som denne, må tiltale de fleste. Farverig aftensmad er så meget sjovere at spise efte vores mening. Den fine grønne farve kommer fra en  masse ærter og udover dem, er suppen lavet på fennikel, forårsløg og persille. På toppen har vi puttet lidt varmrøget laks og pyntet med spirer, creme fraiche og mere persille. Laksen kan sagtens undlades eller udskiftes med andet fisk som f.eks. rejer eller stegt torsk. Måske det lyder kedeligt med ærter, men det smager altså mega godt og med et twist fra fennikel er det endnu bedre. Vi har før været lidt skeptiske, men efter flere forsøg er den faktisk ved at være ret højt oppe på suppelisten. Til sådan en omgang ærtesuppe med varmrøget laks hører også lækkert brød og her serverede vi det berømte grydebrød, som man efter vores mening, aldrig går galt i byen med. Læs mere

Fisk, Forret, Grill, Supper

FISKESUPPE MED BLÅMUSLINGER, REJER OG TORSKEFILET

fisks1

Suppevejret er ved at tage over, og vi får nydt en masse suppe, vi synes det er så hyggeligt med suppe til aftensmad. En lidt anden variant, end grøntsagssupperne er denne fiske suppe. Fisken, som vi valgte at bruge var blåmuslinger, torskefillet og tigerrejer – alle tre ting blev røget på grillen med røgsmuld, hvor de blev tilberedt, inden de blev tilsat i suppen. I stedet for rygning, kan man også lave fisken på panden eller i en gryde, inden den tilsættes. Vi havde noget dag-gammelt brød, som hurtig blev forvandlet til nogle brød croutoner med hvidløg i ovnen. I selve suppen kom der også gulerødder, porrer og kartofler skåret i mindre stykker – en meget lækker fiskesuppe hvor den røgede smag giver den et lækker lille twist :-) Læs mere

Fisk, Forret, Glutenfri

SPRØDE RØDSPÆTTERULLER

rodrul2

Når vi spiser fisk, prøver vi ofte at komme frem til nye måder hvorpå fisken kan bruges. Det er sjovt og så risikerer man ikke at blive træt af en bestemt ret, hvis det er den samme, der laves gang på gang. Har man et par rødspættefileter i køleskabet, eller bare planer om at de snart skal med hjem igen, så er her et bud på hvordan de kan tilberedes. Vi har smurt hver filet med lidt grov sennep (alm. sennep kan også sagtens bruges), drysset med persille og herefter rullet dem sammen til en par ruller. Rullerne har vi stegt i lidt smør på panden, men de kan også sagtens bages i et fad i ovnen. Vi synes dog at den sprøde stegeskorpe  er mega lækker. Servér rullerne med frisk pasta, en lækker salat, kartofler eller andre bagte grøntsager  Læs mere

Fisk, Forret, Frokost, Nemme hverdags retter, Pandekager

LAKSEWRAPS MED PEBERRODSCREME

lakwp2

I går skulle aftensmaden være nem, og derfor blev det til disse lækre wraps med laks, avocado, agurk og en peberrodscreme. Pandekagerne blev hjemmelavet, men man kan selvfølgelig også købe nogle, hvis man hellere vil det :-) Men pandekagerne er faktisk ret hurtige og nemme at lave, og de kan laves i forvejen (gerne dagen inden), og blot lægges i køleskabet indtil de skal bruges/rulles. I pandekagerne kom der blandt andet persille og hørfrø, som vi synes giver dem et sjovt og fint udtryk. Vi rullede pandekagerne stramt sammen i noget film og lod dem hvile lidt i køleskabet, inden de blev skåret ud. Man kan sagtens hoppe det sidste køleskabs trin over og blot spise dem som de er. I øvrigt kan man kan også sagtens lave wraps’ne i forvejen, hvis man får gæster, og blot opbevare dem i køleskabet indtil servering. Derudover er vi også sten sikre på at de vil være et sikkert hit i madpakken :) Læs mere

Bagværk, Brød, Fisk, Forret, Salater

SEAFOOD SALAT I BRØDSKÅL

fisk_s1

Da Christine i slutningen af juni forsvarede sit speciale, havde hun forberedt en masse lækker mad til bagefter. Til forret blev disse lækre skåle serveret. Seafood salaten, som kom i skålene, bestod af varmøget laks og rejer rørt sammen med cremefraiche og smagt til med citron. På toppen blev der pyntet med radiser, asparges og lidt chia-karse. En utrolig lækker forret, som man nemt kan forberede lidt på forhånd og blot samle inden den skal serveres. Chia-karse kan man i øvrigt lave meget nemt selv. Man skal bare komme lidt chiafrø på noget vådt vat, præcis ligesom når man laver almindelig karse. Karsen man får fra chiafrøene bliver lidt tættere end normalt, men er stadig rigtig fint at pynte med :-)  Læs mere

Forret, Snacks, Vegetar

SOMMER BRUSCHETTAER

brus1

Til vores fødselsdag, for et par uger siden, serverede vi to forskellige slags bruschettaer til forret. Da det nu er sommer, og vejret i øvrigt var helt vildt lækkert på vores fødselsdag, lavede vi et par sommerudgaver. Den ene blev med pesto, grillede nektariner og gedeost – den blev varmet i ovnen, så gedeosten blev ekstra lækker. Den anden udgave var med ærtepure, frisk mozzarella og løgspirer på toppen. Brødet kan man selv bage, eller man kan tage den hurtige udvej (ligesom vi gjorde) og købe noget i stedet ;-). Brushettaer passer perfekt til varme sommeraftener med søde mennesker, hvor der skal serveres en lille forrret – fx. med et glas rose ved siden af ;-). Læs mere

Forret, Nemme hverdags retter, Supper

AGURKE/AVOCADO SUPPE MED REJESALSA

kolda1

Så er sommervejret vist nogenlunde kommet for at blive. Godt nok føltes det på ingen måde som sommer i går i Aarhus. Nå men, da det var sommervejr i Aarhus for lidt tid siden, blev denne lækre suppe lavet. Suppe lyder efterårs og vinteragtigt, men denne smager bestemt af sommer – og så er den kold! Suppen er lavet på avocado og agurk og smagt til med blandt andet mynte og lime for at gøre den ekstra frisk. På toppen kom vi en salsa lavet på rejer, mango persille og tomater. Og for lige at sætte prikken over i’et, blev der også risten lidt pinjekerner og lave lidt sprødt, saltet rugbrød og croutoner. Læs mere

Anbefalinger, Brunch, Fisk, Forret, Frokost, Giveaway, Pandekager

GIVE-AWAY: VIND TEFAL SNACK COLLECTION, 12-I-ÉN

tefal2

I går var det nordisk vaffeldag og det “fejrede” vi selvfølgelig! Det skete med vores smarte nye maskine, som vi er blevet SÅ gode venner med! Det var hvert fald en drøm at lave vafler/donuts og der blevet lavet et hav af forskellige udgaver!!

Der er flere af Jer der har efterspurgt vores maskine og nu har i simpelthen mulighed for at vinde en af slagsen selv. Den kan stort set alt, meget mere end man tror og det bedste er at det hele går dejlig nemt!!

Det nye produkt Snack Collection er et jern, hvor du kan udskifte pladerne til at lave alle mulige forskellige lækkerier. Fx hjerte- eller belgiskevafler, paninis, donuts, toast og små kager, der er faktisk hele 12 forskellige jern, som man kan få til sin Snack Collection. Pladerne er lette at gøre rent, da de har en non-stick belægning og så kommer de i nogle fine bokse (faktisk ligner det præcis de bokse, som man havde VHS bånd i i gamle dage), så man nemt kan holde styr på sine plader uden de skal rode rundt i én skuffe.

tefal1

Til vores Snack Collection har vi fået plader med belgiskevafler, club sandwich, hjertevafler og donuts. De to første plader hører med til maskinen og de to sidste har vi selv valgt. Vi har altid godt kunne tænke os at prøve at lave donuts, og det er der ikke flere undskyldninger for nu, med vores nye plade. Nedenfor har vi samlet lidt opskrifter, som vi har lavet med vores nye plader. Det er kun fantasien, som sætter grænser, og selvom pladerne til fx. belgiskevafler er firkantede, kan man sagtens lave mere runde vafler, ved ikke at fylde dem helt op.

Og nu til konkurrencen… hvor en af jer søde læsere kan vinde en Tefals Snack collection + 4 udskiftelige jern (1 x club sandwich, 1 x belgiskvaffel, 2 x valfrie). For at være med skal I blot kommentere (kun 1 x deltagelse pr. pers.) nedenfor hvilke to jern I kunne tænkte Jer (udover de to, der hører med), hvis I skulle gå hen og vinde. Kommentaren skal lægges inden d. 2. april kl 20, hvor vinderen vil blive fundet. Information om de forskellige jern kan findes nederst i indlægget.

Vi skal godkende de fleste kommentarer, så selvom I ikke kan se jeres kommentar med det samme skal den nok komme frem. I behøver ikke at skrive Jeres fulde navn, men blot Jeres mail (den vil ikke blive vist i kommentarfeltet), så vi har mulighed for at få fat i vinderen!

Læs mere