Burger –
Browsing Category

Burger

Burger, Dip/Salsa, Hovedretter, Kød

GRÆSKE BURGERE

greek-burgers

Endelig… Endelig har det føltes som lidt forår det sidste stykke tid. Det er skønt at man endelig kan blive varmet igennem af solen! Nu håber vi bare at det bliver ved, for man bliver altså lidt gladere af solskinsdage. I dag er vi, som vi plejer, tilbage i Kbh og arbejde. Vi har lavet en lille tradition med vores lillebror, som vi kalder “mandags-middag”, det har vi holdt siden vi alle tre blev samlet herovre og det er bare smadder hyggeligt. Til mandags middagen for nogle uger siden lavede vi disse græske burgere, hvor bøfferne er lavet af oksekød blandet med oliven og fetaost. Hvad menuen star på i aften har vi ikke helt besluttet endnu :) Læs mere

Burger, Fisk

GROV LAKSEBURGER

laks_burg2

Vi beklager den stille tid her på bloggen – vi har simpelthen været alt for dårlige til at udgive noget her de sidste par måneder og det har ikke været i vores gode mening. Vi håber så småt at være tilbage på sporet. Christine blev færdiguddannet Civilingeniør i fredags, så nu er det kun Laura, der knokler løs inden hun får titlen slut august. Fredagen blev først brugt på forsvar, senere frokost og champagne med familien og om aftenen fest i byen med venner og familie! En skøn dag, som nok stadig ikke er blevet helt virkelig! Det betyder også at nu er den ene del af twin food klar til at lave masser af mad igen og mon ikke Laura også kan lokkes til et par overspringshandlinger ;-)! Vejret i Aarhus er virkelig lort i dag, masser af regn og slet ikke sommer, øv! Vi håber snart det kommer!! Og så lige et par ord om dagens opskrift, en lækker lakseburger i en grov bolle med avocado, dildcreme og spirer! Læs mere

Burger, Kød

LUKSUS BURGER

burger3

Efter en dejlig weekend synes vi det er på sin plads at fortsætte lidt i weekend-stilen her mandag morgen med en luksus burger. Vi synes altid mandag er hård og at det nu også er bæller mørkt og tid til at tænde lys gør det ikke ligefrem bedre. Men det kan nu også være meget hyggeligt, så mon ikke man bare lige skal vende sig til det ;)! Burgeren her lavede Christine og hendes kæreste for et par weekender siden da der virkelig skulle weekend-hygges. Vi kalder den luksus fordi vi mener den har alt hvad en luksus burger bør indeholde, masser af snask, ost, kød og selvfølgelig bacon. Det er sjovt – herhjemme har bacon ikke altid stået så højt på listen, men i netop sådan en burger her, kan det næsten ikke undværes! De hjemmelavede pommes frites med sennepsmayo blev ligeledes serveret – vi havde nemlig aftalt at gå “all-in” når nu det skulle være ;-)!! Læs mere

Bagværk, Brød, Burger, Dip/Salsa, Kylling

PULLED CHICKEN BURGER

Vi har før forsøgt med både svin (pulled pork) samt lam (pulled lam)  og nu er det altså blevet kyllingens tur. Vi har længe gerne ville afprøve kyllingen og da vi så tilfældigt fik tilbudt en MajsPlus-kylling fra Rose poultry, var det altså besluttet at det skulle være nu ;-)! Og vi vil nok mene at det faktisk også lige nu er vores yndlings af de 3 vi har afprøvet – så tag’ lige og prøv det, hvis ikke i har endnu!! Kyllingen blev marineret i samme rub, som vi bruger til vores pulled pork, dog med et lille twist af lakrids, som var virkelig godt uden at være for overdøvende (det kan dog sagtens undlades)! Derudover serverede vi en salsa af blandt andet agurk, tomat, forårsløg, avocado og nektariner samt en hjemmelavet barbequesauce. OG selvfølgelig nogle lækre burgerboller. Vi lod vores kylling ligge i marinade natten over, men hvis man er meget utålmodig kan den formentlig godt kun “nøjes” med 3-4 timer.

Læs mere

Bagværk, Brød, Burger

KOLDHÆVEDE BURGERBOLLER

kburg11

Sidste gang vi skulle holde madklub for vores veninder, stod der burgere på menuen. Det er noget vi elsker og det er altså sjældent man støder på et menneske der ikke kan lide en fedtet burger med det hele ;-). Vi havde netop fået en lille ny gas grill ind ad døren, som vi selvfølgelig skulle prøve. Bøfferne blev lavet på grillen og der kom ost på toppen :-). Vi laver altid bollerne selv når vi skal have burgere, da vi simpelthen synes at de smager bedre. Dejen til de her burgerboller blev lavet aftenen inden og så fik den ellers bare lov til at hygge sig i køleskabet til dagen efter, hvor bollerne blev bagt. Udover det traditionelle fyld til burgerne havde vi også lavet en omgang rødløg, som i også kan finde opskriften på nedenunder. De smager så godt og når vi har dem i køleskabet, kommer de næsten på alt ;-) (Scroll down for english version) Læs mere

Brød, Burger, Kylling, Nemme hverdags retter

KRYDRET KYLLINGBURGER I KERNEBOLLE

cajunb2

Det er fredag og snart weekend – for nogens vedkommende måske også påskeferie :) De kører desværre ikke med påskeferie på vores studier udover at vi selvfølgelig har fri i helligdagene ligesom alle andre. Og ja ligegyldigt hvad, synes vi hvert fald det bliver skønt med nogle fridage! Laura skal holde påske i sommerhus og Christine tager en smuttur til Berlin med hendes kæreste (gode tips og spisesteder modtages gerne i kommentarfeltet). Nå men tilbage til opskriften, der er en krydret kyllingeburger med lækkert fyld af spirer, ruccola, sukkerærter og avocado – vi gjorde den ekstra lækker med et par stykker smeltet ost – så måske vi skulle kalde det en chicken cheeseburger i stedet ;-) Som burgerbolle har vi brugt vores kerneboller med malt, hvilket vi synes fungere rigtig godt Læs mere

Burger, Glutenfri, Kød

PORTOBELLO BURGERE

porb5

porb3

Vi lavede for noget tid siden en kæmpe portion pulled lamb, hvor der var masser af gode rester, der blev puttet i fryseren. En dag hvor maden skulle være nem blev det taget op og kombineret med portobello svampe til de her små skønne portobelloburgere. Svampene er placeret både over og under kødet, der dermed fungerer som den burgerbolle, der nok er nogen, som vil mene mangler ;) svampene fungerer super godt og man glemmer næsten at det ikke er brød, der er omkring. Udover kødet og svampene puttede vi de klassiske burger ingredienser i; agurk, tomat, guacamole og et lille stykke ost. Pulled lamb kan sagtens erstattes af en bøf, hvilket heller ikke er dårligt!

Læs mere

Burger, Glutenfri, Kød, Nemme hverdags retter

“GO PROTEIN” BURGER

goprob2

Ideen til denne burger er taget med hjem fra USA, der som en stor overraskelse faktisk godt kan lave lidt sundere alternativer ;-). Inde på de fleste kendte burger steder kan man i stedet for bollen få salat puttet omkring sin bøf. Vi synes godt, at salaten kan være kedelig herhjemme for tiden, og er næsten dårlig inden vi er hjemme fra supermarkedet – hvis nogle af jer har tricks, så del dem endelig :-). I stedet har vi puttet et spidskålsblad omkring vores bøf med ost, tomat, agurk, guacamole, løg og ketchup. Vi synes det er svært at slå en burger i en hjemmelavet god bolle, men denne her kommer tæt på, og er et godt alternativ for glutenallergikerer eller for dem, der bare ikke spiser eller har lyst til særlig meget brød. Spidskålsbladene er ret stive i det, og kan godt knække undervejs, det skader nu ikke smagen, men iceberg salat blade kan også sagtens bruges :-).

Læs mere

Burger, Kød, Nemme hverdags retter

AUBERGINE BURGER

aubb4

Hvis ikke man ønsker for meget brød, men stadig elsker burgerer er de her auberginer burgerer en rigtig god løsning! Burgerbollen erstattes af to skiver grillede auberginer i bund og top. Den svampede konsistens som auberginen har efter tilberedning kan snildt minde om brød og gør på ingen måde burgeren mere kedelig! De kan derudover også krydres med hvidløg og forskellige krydderier, for at give dem mere smag. Burgeren opbygges på normalvis, med den ønskede type bøf og grøntsager. Her er lavet en klassisk okesekødsbøf og af grøntsager er der brugt spinatblade, gulerod, soltørrede tomater og løg. Ha en skøn dag – det bliver vidst en rigtig efterårsagtig en af slagsen! Læs mere

Burger, Vegetar

SQUASH BØFFER MED BØNNER

sbøf2

For lidt tid siden modtog vi nogle prøvepakker fra Amo hvor der bl.a var en brødblanding med rugbrød. Den skulle selvfølgelig prøves og vi fik det hurtigt bagt og brugte et par skiver til at lave en burger med en vegetarbøf. Bøfferne består primært af squash og kidneybønner, og man kan sagtens tilføje andre grøntsager som fx. gulerødder eller aubergine. Udover bøfferne kom der også lidt guacamole i rugbrøds burgeren sammen med lidt salatblade og peberfrugt i skiver. Bøfferne er bagt i ovnen så man undgår alt det fedtede på en pande. Vi spiste den til aftensmad, som en lidt sjovere rugbrødsmad. Hvis man ikke gider vegetar, kan man til hver en tid også udskifte den hvide bolle ved den klassiske burger med et par skiver rugbrød. Læs mere