Brunch – - Side 2
Browsing Category

Brunch

Bagværk, Brød, Brunch, Frokost, Pizza

RUNDSTYKKE PIZZA MED FLØDEOST OG LAKS

rundstykke

Som i nok har luret blev vores kogebog lanceret i sidste uge og for at give jer et lille indblik, deler vi i dag en lille opskrift derfra. Bogen handler jo om pizza til alle dagens måltider og her har vi valgt en af dem fra morgenmad/frokost afsnittet. Toppingen på denne pizza stammer fra gode minder fra vores barndom og vi har prøvet at gøre den endnu mere morgenmads-agtig ved at vende bunden i små kerner, som også drysses på rundstykker. Som små tilbragte vi flere vinterferier hos vores Moster i Colorado og en fast spise på menuen til morgenmad var hvide bagels med flødeost, laks og kapers og vi elskede det!! Af en eller anden grund var det ikke noget vi spiste i DK og derfor minder den her kombination os helt vildt om den tid. Af samme grund var det selvfølgelig også et must til pizzabogen og faktisk er det en super lækker variant. Pizzaen bliver bagt med bade flødeost og laks og efter bagning drysses den med kapers og dild. Husk forresten at i indtil 1. okt. har mulighed for at bastille et signeret eksemplar af kogebogen , der kan i finde ca. 50 opskrifter mere på pizzaer – MUMS! :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Desserter, Glutenfri, Kød, Kylling, Morgenmad, Pizza, Til madpakken

VORES NYE KOGEBOG; VI ELSKER PIZZA!!

twinfood2

twinfood4

Så kom dagen endelig, hvor vores kogebog kom på markedet og hvor vi helt officielt kan kalde os kogebogsforfattere!! Vi har glædet os så meget. Siden vi selv fik den færdige bog at se har vi glædet os så meget til at vise den til Jer! Som titlen så fint siger så handler bogen om pizza – pizza i alle mulige kombinationer. Konceptet med bogen er at man kan bygge siden egen pizza op lige som man vil. Vi kommer med eksempler på forskellige deje; grove, deje med grøntsager og en glutenfri. Herefter et afsnit om saucer; og lidt fif til en god pizza.  Efter disse afsnit er bogen delt op efter dagens måltider; morgenmad, frokost, aftensmad og dessert, hvor vi laver alle mulige kombinationer. Man kan dog nemt lave sine egne udgaver af vores forslag, for der er ingen der siger at man skal vælge den same dej eller sauce som vi har gjort – der er frit valg. Deruover er der også et afsnit med pizzaer til madpakken, som vi selv har haft stor glæde af i vores studietid. Vi vil selvfølgelig smadder gerne sende en masse bøger ud til jer med små fine hilsner fra os.

Så hvis i kunne tænke jer vores nye bog med en lille hilsen, har i inden d. 1. oktober mulighed for at bestille et (eller flere) eksemplar(er) ganske simpelt. Om det skal være en hilsen til jer selv eller til en mor, en god veninde, en bror eller søster som skal have den i gave bestemmer i helt selv. For at få et signeret eksemplar skal i sende os en mail til cl (@) twin-food.dk med følgende:

Fulde navn + telefonnummer

Adresse på modtager

og så skal i skrive om det skal være en hilsen til jer selv, eller om det er en speciel person. Og så skal i selvfølgelig skrive den hilsen som jeres modtager skal have, hvis det er den model i vælger, ellers kommer der bare en lille hilsen fra os i

 

Bogen kommer til at koste 185,00 (inkl. fragt), som i forbindelse med mailen skal overføres til konto 5061 0001095048 eller med mobile pay til: 28 73 05 59. Vi sender i løbet af et par dage bekræftelse pål mail, når vi både har modtaget penge og mail. Det er derfor vigtigt at i husker at skrive både navn og telefon nummer i mail, så i får jeres bog, når i har betalt. Bøgerne bliver sendt ud efter d. 1. oktober, når alle bestillinger er registreret.

twinfood1twinfood5twinfood3twinfood6

 

Brunch, Nemme hverdags retter, Salater, Snacks, Tilbehør

MELON/MOZZARELLA SPYD

melon-mozzarella

Jubii, dejligt med lidt sommervejr igen!! Vi håber der kan komme lidt mere, for det er så rart med varmt vejr. De her spyd er perfekte til det varme vejr og aftensmaden – vi spiste dem faktisk en dag alene som en ret i sig selv og det fungerede rigtig fint. Derudover vil de også være rigtig gode som en forret eller som hyggelige hapser på en buffet. Hvis man vil kan man også mikse det hele som en salat i stedet, vi synes bare det er så fint med spydene. Og så lige en anden god nyhed, på denne her flotte fredag; vi har endelige set vores kogebog – den er kommet fra tryk og vi glæder os så meget til at vise jer den!! Den udkommer den 15. september, så glæd jer ! På Instagram og Facebook kan i få er glimt at forsiden og hvad den handler om. Rigtig god weekend, Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Snacks, Tilbehør

FETA/SPINAT MUFFINS

Twin Food_Feta-spinatmuffins

Sponsoreret indlæg

Vi har været igang med lidt oste-eksperimenter og vi har nydt det, for vi elsker ost! Vi fik i foråret leveret en lækker kasse fra Taverna med et hav af forskellige oste fra serien Taverne Finest. Vi har valgt nogle af vores yndlings, og har i alt fået bikset 3 forskellige opskrifter sammen med det til fælles at de selvfølgelig indeholder ost. I muffins’ne her har vi anvendt salatost i blok, som egentlig er en fetaost i blok. Denne er rørt op med lidt crème fraiche og pakket i en dej sammen med frisk spinat. Muffins’ne kan nemt bruges som tilbehør til aftensmaden, serveres på et brunch bord eller medbringes i madpakken, som en lille ekstra snack. Vi vil mene at de faktisk kan spises på de fleste tidspunkter af dagen. Derudover kan de nemt opbevares i fryseren – så har man altid lidt lækkert tæt ved hånden. Opskriften kan blandt andet også findes på Taverna’s hjemmeside, hvor man iøvrigt kan finde et hav af lækre opskrifter – selvfølgelig med ost som en sikker ingrediens. Vi har lavet to andre opskrifter – en hvor vi bruger en lækker cremet gedeost og en hvor vi anvender grillost, dem deler vi med Jer senere. Læs mere

Brunch, Desserter, Morgenmad, Sundere alternativer

JORDBÆRGRØD LAVET PÅ CHIAFRØ

stawberryHvor er det bare blevet ægte sommervejr – og hvor er det skønt! Godt nok var det ikke helt tip top i går, men vi satser på at det vender stærkt tilbage inden længe :-). Når det er varmt, får vi ekstra meget lyst til let aftensmad, og helst noget som er koldt. Det var derfor, at denne jordbærgrød blev lavet. Til at jævne jordbærgrøden har vi brugt chiafrø, og det fungerede faktisk overraskende godt. Derudover er grøden sødet med honning og vaniljesukker. Grøden giver en stor portion, så den er både blevet afprøvet med mælk og med yoghurt, og det var den med yoghurt, som vi syntes smagte bedst – den kan selvfølgelig også spises helt traditionel med fløde ;-).

Læs mere

Brunch, Forret, Nemme hverdags retter, Snacks, Tilbehør

PAKKER MED SPINAT OG FETAOST

spinat-og-feta

Hvis man mangler noget simpelt og lækkert tilbehør, vil vi anbefale disse små pakker. De tager ingen tid at lave, og kræver få ingredienser. I vores pakker har vi kommet friske spinatblade samt feta, da vi havde nogle rester i køleskabet, som skulle bruges. Her kan man sagtens tilsætte andet, som man skal have brugt, fx. porrer, peberfrugter eller noget kål. Man kan også pifte dem ekstra op, ved at tilsætte kødrester :-). Vi spiste dem som en slags forret, mens den resterende mad blev lavet. Udover tilbehør og forret, forestiller vi os også, at de kunne være lækre på et brunch bord, specielt dem med spinat og fetaost. Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Morgenmad

ÆLTEFRI TWISTEDE BOLLER MED RUG

homemade-buns buns

Vi har nydt pinsen i Århus og har blandt andet fejret fødselsdag for Lauras kæreste, der fylder år i dag. Derudover blev der også bagt boller til fryseren, og her blev denne opskrift brugt. Den har været undervejs lidt tid og vi har bøde prøvet med hævning over natten samt blot et par timer. Vi har erfaret at begge metoder fungerer, så hvis man er under tidspres behøver man ikke at sætte dejen over natten over, som der står nedenfor. Så lader man dem bare hæve den tid man synes. Bollerne er lidt sjove, da de ikke laves på traditionelvis. De her er snoet og det gør dem så fine på overfladen. På toppen har vi pyntet med kerner – det kan man gøre som man vil :) Læs mere

Brunch, Desserter, Morgenmad, Pandekager

PANDEKAGER MED MASCARPONE OG HINDBÆR

raspberry-pancakes

Hvor er det skønt, når man har kort uge, som denne. Det er lige som om at det hele bliver meget mere overskueligt ;-). I de næste par dage bliver der ekstra god til til langsomme morgener og ekstra lækker morgenmad. Disse små buttede pandekager blev lavet i sidste weekend og var et kæmpe hit. I køleskabet var der en rest mascarpone, som skulle bruges og den blev derfor tilsat her. Her kan man også bruge ricotta, som vi tidligere har prøvet her. Derudover kom der birkes i sammen med hindbær – både friske og frysetørrede. Vi kan lige se de små pandekager på et lækkert brunch hvor, hvor vi tænker de vil pynte rigtig fint. Læs mere

Brunch, Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Nemme hverdags retter

FILOPAKKER MED TUN OG RICOTTA

filo-with-fish

Forårsruller er noget som vi ofte spiser, når køleskabet skal tømmes – det er en utrolig god måde til at få tømt køleskabet for grøntsager, som hænger en anelse. Det vi synes er lækkert ved forårsruller, er også den sprøde filodej. Disse filodejspakker, som måske godt kan gå ind under kategorien forårsruller, er lavet med tun. Tunen blev vendt med ricotta, forårsløg, krydderier og kapers, inden den blev pakket ind i filodej. En meget lækker pakke. Vi plejer normalt at lave forårsruller i ovnen, fordi vi altid laver ret mange, og det derfor kan tage lang tid på panden. Disse pakker blev dog lavet på panden og stegt i olie, men kan selvfølgelig også sagtens puttes i ovnen, hvis man hellere vil det :) Læs mere

Brunch, Frokost, Nemme hverdags retter, Tærter

SPRØD TÆRTE MED SALAMI OG SPINAT

tærte-med-spinat

Vi fejrer fredag med en lidt utraditionel, men meget lækker tærte inspireret af Jamie Oliver. Den er lavet på filodej, dvs. at der ikke er en almindelig tærtebund, men at der i stedet er lagt flere stykker filodej ovenpå hinanden til at virke som bund. Tærten har vi fyldt med salami, spinat, gedeost og tomater og så selvfølgelig en æggemasse. På toppen dryssede vi med peanuts, hvilket giver en masse lækkert knas! Tærten skal laves i en pande, der også kan tåle at gå i ovnen, da den de første 10 minutter skal varmes på en varm kogeplade for at blive ekstra sprød i kanterne. Man kan formentlig springe det step over, men så skal den også bages længere tid i ovnen. Vi håber i får en skøn fredag og god weekend – vi starter den med en omgang vinsmagning senere i eftermiddag :-) Læs mere