Brød – - Side 2
Browsing Category

Brød

Brød, Fisk, Forret, Grill

GRILLEDE FLADBRØD MED MASCARPONE OG LAKS

flatbread-with-salmon

Dette er en opskrift, som vi har haft gemt til Jer i lang tid nu – det var lige før, at vi glemte den :-) De grillede fladbrød med en lækker laksesalat med rygeost, blev lavet som en forret til vores fødselsdag tilbage i juli. Siden har vi lavet fladbrødene flere gange, de er virkelig gode og kan mikses sammen ret hurtigt. De passer perfekt til en lækker salat! I midten af fladbrødene er der mascarpone, som gør brødene ekstra lækre. Mascarpone kan snildt byttes ud med andet ost, eller den kan helt undlades. Laksesalaten er lavet på rygeost, agurk, æble og sennep – rygeosten giver den lige et ekstra twist, uden at være for meget, og den smager også smadder godt på et stykke ristet rugbrød ;-) Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Desserter, Glutenfri, Kød, Kylling, Morgenmad, Pizza, Til madpakken

VORES NYE KOGEBOG; VI ELSKER PIZZA!!

twinfood2

twinfood4

Så kom dagen endelig, hvor vores kogebog kom på markedet og hvor vi helt officielt kan kalde os kogebogsforfattere!! Vi har glædet os så meget. Siden vi selv fik den færdige bog at se har vi glædet os så meget til at vise den til Jer! Som titlen så fint siger så handler bogen om pizza – pizza i alle mulige kombinationer. Konceptet med bogen er at man kan bygge siden egen pizza op lige som man vil. Vi kommer med eksempler på forskellige deje; grove, deje med grøntsager og en glutenfri. Herefter et afsnit om saucer; og lidt fif til en god pizza.  Efter disse afsnit er bogen delt op efter dagens måltider; morgenmad, frokost, aftensmad og dessert, hvor vi laver alle mulige kombinationer. Man kan dog nemt lave sine egne udgaver af vores forslag, for der er ingen der siger at man skal vælge den same dej eller sauce som vi har gjort – der er frit valg. Deruover er der også et afsnit med pizzaer til madpakken, som vi selv har haft stor glæde af i vores studietid. Vi vil selvfølgelig smadder gerne sende en masse bøger ud til jer med små fine hilsner fra os.

Så hvis i kunne tænke jer vores nye bog med en lille hilsen, har i inden d. 1. oktober mulighed for at bestille et (eller flere) eksemplar(er) ganske simpelt. Om det skal være en hilsen til jer selv eller til en mor, en god veninde, en bror eller søster som skal have den i gave bestemmer i helt selv. For at få et signeret eksemplar skal i sende os en mail til cl (@) twin-food.dk med følgende:

Fulde navn + telefonnummer

Adresse på modtager

og så skal i skrive om det skal være en hilsen til jer selv, eller om det er en speciel person. Og så skal i selvfølgelig skrive den hilsen som jeres modtager skal have, hvis det er den model i vælger, ellers kommer der bare en lille hilsen fra os i

 

Bogen kommer til at koste 185,00 (inkl. fragt), som i forbindelse med mailen skal overføres til konto 5061 0001095048 eller med mobile pay til: 28 73 05 59. Vi sender i løbet af et par dage bekræftelse pål mail, når vi både har modtaget penge og mail. Det er derfor vigtigt at i husker at skrive både navn og telefon nummer i mail, så i får jeres bog, når i har betalt. Bøgerne bliver sendt ud efter d. 1. oktober, når alle bestillinger er registreret.

twinfood1twinfood5twinfood3twinfood6

 

Bagværk, Brød, Brunch, Snacks, Tilbehør

FETA/SPINAT MUFFINS

Twin Food_Feta-spinatmuffins

Sponsoreret indlæg

Vi har været igang med lidt oste-eksperimenter og vi har nydt det, for vi elsker ost! Vi fik i foråret leveret en lækker kasse fra Taverna med et hav af forskellige oste fra serien Taverne Finest. Vi har valgt nogle af vores yndlings, og har i alt fået bikset 3 forskellige opskrifter sammen med det til fælles at de selvfølgelig indeholder ost. I muffins’ne her har vi anvendt salatost i blok, som egentlig er en fetaost i blok. Denne er rørt op med lidt crème fraiche og pakket i en dej sammen med frisk spinat. Muffins’ne kan nemt bruges som tilbehør til aftensmaden, serveres på et brunch bord eller medbringes i madpakken, som en lille ekstra snack. Vi vil mene at de faktisk kan spises på de fleste tidspunkter af dagen. Derudover kan de nemt opbevares i fryseren – så har man altid lidt lækkert tæt ved hånden. Opskriften kan blandt andet også findes på Taverna’s hjemmeside, hvor man iøvrigt kan finde et hav af lækre opskrifter – selvfølgelig med ost som en sikker ingrediens. Vi har lavet to andre opskrifter – en hvor vi bruger en lækker cremet gedeost og en hvor vi anvender grillost, dem deler vi med Jer senere. Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Morgenmad

ÆLTEFRI TWISTEDE BOLLER MED RUG

homemade-buns buns

Vi har nydt pinsen i Århus og har blandt andet fejret fødselsdag for Lauras kæreste, der fylder år i dag. Derudover blev der også bagt boller til fryseren, og her blev denne opskrift brugt. Den har været undervejs lidt tid og vi har bøde prøvet med hævning over natten samt blot et par timer. Vi har erfaret at begge metoder fungerer, så hvis man er under tidspres behøver man ikke at sætte dejen over natten over, som der står nedenfor. Så lader man dem bare hæve den tid man synes. Bollerne er lidt sjove, da de ikke laves på traditionelvis. De her er snoet og det gør dem så fine på overfladen. På toppen har vi pyntet med kerner – det kan man gøre som man vil :) Læs mere

Bagværk, Brød

KOLDHÆVEDE HVEDER

ristede-hveder

Vi var lige ved at glemme, at det jo er i morgen, at vi skal nyde ristede hveder med en masse smør og måske et stykke pålægschokolade på et par af dem ;-) Hvis i har lyst til at bage dem selv, kommer her en opskrift, som skal startes allerede i dag. Christine må have det til gode, hun tager nemlig på smuttur til Bologna med kæresten. Vi glemmer altid fra år til år, hvor godt de smager! Vi plejer kun at lave hveder til denne dag, men man kan jo snildt forkæle sig med dem hele året rundt. Disse er lavet med inspiration fra Meyers opskrift, hvor vi har ændret et par småting og givet dem lov til at hæve natten over i køleskabet. Hvis man er under tidspres, kan hævningen godt skæres lidt ned. Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Morgenmad

KOLDHÆVEDE MORGENBOLLER

koldhævede-boller

Vi har efterhånden utrolig mange udgaver af lækre morgenboller her på bloggen. Da vi lagde et billede af disse ud på instagram for et par weekender siden, var der flere, som spurgte til en opskrift, og da vi faktisk for engangsskyld havde skrevet den ned, deler vi den i dette indlæg :-) Det gode ved denne opskrift er, at man ikke behøver en røremaskine, så dejen tager ikke lang tid at røre sammen. Det vigtigste er en ovn, som kan blive godt varm og give bollerne en sprød skorpe. Vi har tilsat surdej, men det kan også godt undværes, så tilsætter man bare lidt ekstra vand. Vi elsker nybagte boller og overvejer om vi ikke skal have sat en portion over i morgen til weekenden. Læs mere

Bagværk, Brød, Højtider

LUCIABRØD

12_dec

Kalenderen siger i morgen d. 13. december, og hvis ikke I allerede havde opdaget det, er det Luciadag! Og med Luciadag kommer der luciabrød. Vi har fundet opskriften frem fra sidste år og den fungerer stadig! Lucia-brøds-bagning er perfekt til en adventssøndag, med masser af julehygge. Det er sjovt for både store og små og formene på brødene kan man jo lave lige som man vil – det behøver ikke at være de klassiske forme som præstens hår, julebukken eller lussekatten. Og duften af nybagt brød er der ingen, der kan stå for! Luciabrødene er aller bedst nybagte med smør – mums! Læs mere

Bagværk, Brød, Søde sager, Sundere alternativer

GRÆSKARBRØD MED FIGEN OG CHOKOLADE

figen-broed

Der spreder sig en ægte duft af jul i hjemmet når dette brød bages. Der er masser af skønne julekrydderier i og derfor helt perfekt til julebag i weekenden med lidt varmt ved siden. Man kan spise brødet med smør på eller bare som det er :-). Valnødderne kan man sagtens erstatte med andre nødder som fx. hasselnødder eller mandler. Derudover kan man også bruge abrikoser eller andet tørret frugt til toppen. Der er tilsæt chokolade for at gøre det ekstra lækkert! Brødet består hovedsageligt af græskarpuré, der giver brødet en dejlig svampet konsistens. Vi håber i får en skøn 4. december, mon ikke der er mange der skal til en omgang julefrokost :) Læs mere

Bagværk, Brød, Frokost, Til madpakken

RUGBOLLER

rugbolle2

Da vi begge stadig studerede var rugboller en ting, som man altid kunne finde i vores fryser. Efter vi er blevet færdige, har det ændret sig en smule. Laura er jobsøgende og varierer frokosten meget, der er nemlig ofte tid til at lave den lidt ekstra lækker. Christine har jo fået fuldtidsarbejde og der sørger Meyers kantine for sindssygt lækker frokost! Og hold nu op hvor skal man passe på, at man ikke pludselig kan trille på arbejde. Så ja, det er ikke så vigtigt med en omgang rugboller i fryseren mere. Men derfor er det nu stadig smadder lækkert med en grov sandwich. Opskriften her er en god udvikling af nogle af dem, der tidligere er kommet på bloggen. Det er den, som vi synes fungerer bedst og som vi har bagt flest gange med succes ;-)! Bollerne tager to dage, så hos os har det tit været et weekend-projekt :) Læs mere

Bagværk, Brød, Til madpakken, Tilbehør

SMÅ TOMAT/MOZZARELLA FOCCACIA

tomat-foccaciaSom vi har skrevet før, står menuen ofte på suppe i denne efterårstid. Det skyldes lidt forskelligt. Ét at du ikke behøver særlig mange ingredienser for at få en lækker suppe, to det er utrolig nemt at lave en stor portion, så der er til flere dage, og tre det kan nemt gøres ret billigt. Til suppe elsker vi at få brød til, og sidst vi fik suppe, blev disse små foccacia med små farverige tomater og frisk mozzarella lavet. De smagte så lækkert og det er helt sikkert ikke sidste gang de bliver lavet. De kan snildt også laves til fryseren, så man kan bruge dem til madpakken. Må I alle få en dejlig weekend :-) Christine kommer på visit til Aarhus fra KBH, så her kommer weekenden til at stå på en masse hygge! Læs mere