BRØD MED EDAMAME PESTO OG MOZZARELLA –
Forret, Hovedretter, Snacks

BRØD MED EDAMAME PESTO OG MOZZARELLA

Jeg har længe haft lyst til at lave en edamame pesto – og i sidste uge prøvede jeg så. Den minder egentlig meget om en normal pesto, smagen er bare lidt anderledes. Fremgangsmåden er også meget lig når en basilikumspesto skal laves. I denne edamame pesto valgte jeg at komme hvidløg, parmesan, olie, salt og peber og lidt citron saft – og selvfølgelig edamame bønner. Bønnerne var ikke tøet helt op, men blev bare taget ud af ’skallen’ og puttet i blenderen. Vi havde et par trekløver boller der skulle spises og det passede perfekt at komme pestoen på dem. På toppen kom der lidt mozzarella og ærtespirer. Pestoen kan også sagtens kommes på ristet brød og fungerer som en snack/forret – man kan evt varme dem til i ovnen med mozzarella på, det er jeg sikker på vil smage smadder godt :).

 

Ingredienser (til 2 pers.):

Edamame pesto
100 gram enkelte edamame bønner uden skallen
2 fed hvidløg
15 gram parmesan
saft fra 1/4 citron
salt og peber
olie

andet
1 pakke mozzarella
2 stykker gode brød
Ærtespirer

  1. Til edamame pesto’en blendes alle ingredienserne sammen udover olie. Olien tilsættes lidt ad gangen indtil den rette konsistens er nået – smag til med salt og peber
  2. Læg pestoen oven på et stykke brød og top med mozzarella og ærtespirer
tidligere indlæg næste indlæg

10 Kommentarer

  • Reply Katinka 16 september, 2012 at 09:57

    Nam, jeg er blevet fast læser nu.
    Virkelig lækker blog :D

    http://bykatinka.blogspot.dk/

  • Reply Maja 16 september, 2012 at 13:08

    MmmmmmmMMmm. Jeg eeelsker pesto – og edamamebønner. Hvad venter jeg egentlig på? Jeg må i gang! :)

    • Reply Laura og Christine 16 september, 2012 at 21:12

      Hehe, håber du fik lavet denne lækre pesto og kunne lide den ;-)! Jeg sidder og drømmer om en mokka-trøffel!

  • Reply Anonymous 17 september, 2012 at 07:37

    Wauw hvor ser det bare vildt godt ud! :)

  • Reply Julie 17 september, 2012 at 12:37

    Hold da fast hvor ser det lækkert og indbydende ud! Det kunne jeg godt lige sætte tænderne i (: Mums – den opskrift må gemmes.

    • Reply Laura og Christine 17 september, 2012 at 21:59

      Hehe, det var også virkelig lækkert, Julie! Håber du får lavet det en dag :-)!

  • Reply Sofie L 17 september, 2012 at 19:33

    Hvor ser det lækkert ud :) Jeres andre opskrifter ser også super indbydende ud.
    Må straks follow'e!

    http://www.densiablog.blogspot.com

    • Reply Laura og Christine 17 september, 2012 at 22:00

      Tusind tak, Sofie! Jeg kigger forbi din blog med det samme :-)
      /Laura

    Skriv en kommentar