BANANPANDEKAGER – NU MED ÆBLE OG KAKAO –
Morgenmad, Pandekager

BANANPANDEKAGER – NU MED ÆBLE OG KAKAO

I kommentarfeltet til bananpandekager med nutella, var der en sød læser, som skrev, at man også kan rive et æble i dejen for at give pandekagerne mere syrlighed. Det skulle prøves og det blev det hermed gjort i en ny udgave af bananpandekagerne, hvor der udover et revet æble også blev tilsat kakaopulver. Kakaopulver gør både pandekagerne mørke, men giver dem også en dejlig smag af kakao. De kan hurtigt mikses sammen og er en perfekt måde at slutte påsken af på – vi kunne hvert fald snildt have spist et par stykker af disse til morgenmad! Hvor er det egentlig rart at uret blev sat frem i går. Det betyder nemlig at man ikke skal stresse særlig meget mere, hvis man skal nå at tage billeder i naturligt lys – nu bliver det først rigtig mørkt omkring kl. 20! I løbet af vinteren har vi nogen gange lavet aftensmad kl 15, bare for at kunne få tage billede i dagslys – det behøver vi hvert fald ikke nu :-)! Der sidder sikkert en del derude, som er lige så glade for det som os!

 

Ingredienser (giver 8-10 stk):
1 banan
1 lille æble
2 æg
1 1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk bagepulver
2 spsk kakao

 

  1. Riv æble på den grove side af et rivejern og bland det i en skål med most banan og de resterende ingredienser
  2. Pisk det hele godt sammen (massen kan sagtens stå på køl natten over eller bruges med det samme)
  3. Lav små klatter på en pande, hvor der er lidt smør på, af ca. 1/2 dl dej – vend dem når de bobler en masse
  4. Tag dem af panden når de er gyldne på begge sider
  5. Servér med lidt bananer, kokos og fx flormelis

 

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Kristine 1 april, 2013 at 09:38

    iiih altså – som I dog kan lokke med de skønne pandekager hele tiden ;) I burde skamme jer ;) Mums hvor ser de lækre ud ;) God mandag :)

    • Reply Twin Food 2 april, 2013 at 07:23

      Hehe, det beklager vi, Kristine ;-)! Hvis du ikke har prøve bananpandekager endnu, synes vi klart du skal prøve det!! ;-)

  • Reply Marie Lundholm 1 april, 2013 at 12:51

    De ser gode ud! Steger i dem på en tør pande eller med smør? :-)

    • Reply Twin Food 2 april, 2013 at 07:23

      Hej Marie! Tusind tak. Vi steger dem på en pande med smør ;-)

    Skriv et svar til Marie Lundholm Slet kommentar