BANANKAGE MED CHOKO STYKKER –
Bagværk, Desserter, Søde sager

BANANKAGE MED CHOKO STYKKER

Den anden dag fik jeg sådan lyst til banankage! Det kunne ikke gå for langsomt med at komme igang og jeg måtte desværre ud at købe lidt ind inden. Jeg manglede bananer, som jo er rimelig essentiel, når man skal bage banankage. Min frugtskål havde ingen overmodne bananer i sig, selvom det tit er disse der fører til en banankage. Hvis jeres frugtskål har et par overmodne bananer, synes jeg bare i skal komme igang med at bage denne kage ;) Jeg endte med at lave den næsten fedt-fri, da bananer har en rigtig god konsistens og man derfor ikke behøver særlig meget smør. Jeg synes på ingen måde man kunne smage, at der ikke var særlig meget smør i og det tror jeg skyldes bananerne. Der var derimod dejlig smag af banan og chokolade, som jeg havde valgt at komme i, i små stykker. Derudover kom der også chokolade på toppen og derefter blev der pyntet med ristede hasselnødder. Alt i alt en lækker kage, der går rigtig godt til en god kop kaffe eller the :)

 

Ingredienser:

130 gram sukker
2 æg
2 bananer (200 gram)
20 gram smeltet smør
1 1/2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
110 gram mel
50 gram hakket nødder
100 gram hakket chokolade

Pynt: ca. 100 gram chokolade + hakkede ristede hasselnødder

  1. Pisk æg og sukker luftigt
  2. Bland 2 moste bananer i ægge-massen sammen med den smeltede smør
  3. Tilsæt vaniljesukker, bagepulver, salt og mel
  4. Vend chokolade og hakkede nødder i dejen
  5. Kom dejen i en smurt form (jeg brugte sådan en alu-form mange vist plejer at lave leverpostej i) og bag den ved 180 grader i ca. 50 minutter – tjek evt. kagen efter 40 min, jeg synes godt kagen må være lidt våd i det og det passede perfekt med de 50 minutter i den form jeg brugte
  6. Kom chokoladen på toppen med det samme når kagen er kommet ud, så smelter den nemt. Smør det ud på kagen når chokoladen er blevet blød – kom de hakkede hasselnødder på chokoladen og nyd et stykke til en god kop kaffe eller the :)
tidligere indlæg næste indlæg

23 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 15 august, 2012 at 10:02

    Av, jeg er simpelthen en kælen hundehvalp efter banankage! Den er helt helt vild god ud!!! Og hvilken luksus topping, ej det ser simplethen så lækker ud. Kan da se, at vi mangler bananer nu! Ha en rigtig dejlig dag og tak for opskriften!

    • Reply Laura og Christine 15 august, 2012 at 21:56

      Hvor er jeg bare evigt glad for dine altid søde og sjove kommentarer!! Dem bliver der sat pris på kan du tro! :)
      Jeg håber ikke at du mangler bananer mere ;)

  • Reply Anne au Chocolat 15 august, 2012 at 13:28

    OMG piger! Den banankage ser OVER THE TOP himmelsk ud! I er så inspirerende! Tusind tak for det :-)

    Kh Anne

  • Reply Maja 15 august, 2012 at 18:05

    Den ser vanvittig lækker ud, piger! Jeg sidder og drømmer om at sætte tænderne i et stykke (selv om jeg normalt slet ikke bryder mig om banankage.) I er for seje!

    • Reply Laura og Christine 15 august, 2012 at 21:57

      Tusind tak Maja – hvor er du sød!! :) Hvis der var mere ville jeg med glæde sende dig et stykke af denne!

  • Reply KageKonen 15 august, 2012 at 19:10

    Uhmmmmmmmmmmmmmmm!!

  • Reply Lone 16 august, 2012 at 15:49

    Årh, hvor ser den god ud! :)

  • Reply Eva 16 august, 2012 at 19:10

    Ser MEGET lækkert ud.. mmmm…

  • Reply Anonymous 17 januar, 2013 at 13:50

    Hvor mange personer er denne opskrift til? :)
    Skal nemlig bage kage til klassen i morgen!

    • Reply Laura og Christine 17 januar, 2013 at 13:55

      Uh det er svært at sige, men nok en 10 stykker, så skulle der være et rimelig stykke til hver mand :-) Når nu du skal lave til lidt flere kan du godt bage den i en stor bradepande og evt. lave dobbelt eller 3-dobbelt (afhænger jo lidt af antal), men man kan jo næsten aldrig få for meget kage!! :-)
      God fornøjelse!!
      Laura & Christine

  • Reply Anonymous 17 januar, 2013 at 19:54

    Tusind tak :D er i fuld gang med kagerne nu.
    jeg har 3 forme som jeres, men er i tvivl om hvor meget jeg skal komme i hver?
    Hvis jeg skal bruge alle 3 kommer der kun omkring 30% i – så ved ikke om kagen kan vokse sig så høj??
    Og så skal jeg lige høre om det er varmluftsovn….

    Tak for hjælpen! :-)

    • Reply Laura og Christine 17 januar, 2013 at 19:59

      Så ville jeg nok kun putte i to af dem. De vokser selvfølgelig i ovnen, men er i tvivl om hvor meget. :-) Du kan starte med at kigge til kagen efter 30 min og det er også muligt at de skal have mere end de 50, det er lidt svært at sige ;-)! Det er alm. ovn (over/undervarme).

  • Reply Anonymous 17 januar, 2013 at 20:02

    tak for hurtigt svar ;-)!

  • Reply Miss Alsing aka Trunte 23 januar, 2013 at 14:26

    Så var der lige endnu en opskrift til Twin food mappe :O) Jeg tjekker jeres blog HVER dag, og hver dag finder jeg nye ting jeg bare MÅ prøve af….At jeg har været så længe om at falde over jeres blog er ubegribeligt…

    U go girls :o)

    • Reply Laura og Christine 23 januar, 2013 at 20:48

      Hehe, tak for din søde kommentar – vi er så glade for du gider at lave hvad vi laver! :-) Og vi er glade for du har fundet den ;-)
      Tusind tak!!

  • Reply MINI LAGKAGER MED HINDBÆRSKUM OG BANAN BUNDE | TWIN FOOD 4 juli, 2013 at 08:08

    […] hvor vi prøvede at lave en lidt anderledes lagkage. Bundene er lavet med inspiration fra en banankage, altså med dejlig banansmag. I mellem bundene kom vi en hindbærskum lavet af kogte hindbær, […]

  • Reply Favorit banankage | Just untitled no. 2 23 januar, 2014 at 17:16

    […] P.S: her er linket til opskriften […]

  • Reply Janne 26 april, 2017 at 20:34

    Det her er simpelthen verdens bedste banankage!!

    • Reply Twin Food 26 april, 2017 at 20:41

      Hvor er du sød, Janne.
      Tusind tak :-)

    Skriv en kommentar