BANANIS MED CHOKOLADE/KARAMEL SAUCE –
Desserter, is, Søde sager

BANANIS MED CHOKOLADE/KARAMEL SAUCE

bis2 Det kan godt være, at det snart er december og mega koldt udenfor, men en hjemmelavet omgang is går man altså aldrig gal af ;-)! Vi har endnu engang haft gang i vores skønne ismaskine, eller Christine har – det er nemlig hos hende den “bor” nu. Egentlig var det Christines kæreste, der lørdag aften synes at et “hjemmelavet is-projekt” var en glimrende idé. Det var det også, og med et ønske om en dejlig cremet bananis blev ismaskinen startet. Det tog ikke meget mere end 1 time og så var der lækker frisklavet is med en dejlig smag af banan – lige til at overskue! Det passede lige med at aftensmaden blev lavet imens isen kørte på maskine – mega smart ;-)! Som lidt ekstra forkælelse blev der lavet en chokolade/karamel sauce af kondenseret mælk, der blev “snoet” lidt rundt i den færdige is. Hvis ikke man har ismaskine, er der nedenfor også beskrevet fremgangsmåde uden, resultatet bliver selvfølgelig bedst med ismaskine, men man kan også lave det uden – det har vi selv prøvet tidligere :-)

 

Ingredienser (ca. 1 liter)

4 past. æggeblommer

150 g sukker

Korn fra 1 vaniljestang

3 bananer

200 ml mælk

300 ml fløde

  1. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en cremet masse
  2. Mos bananerne og tilsæt dem forsigtigt
  3. Kom også mælk i massen lidt ad gangen
  4. Pisk fløden stiv i en skål for sig og vend den i æggemassen
  5. Med ismaskine: Tænd for ismaskinen efter anvisning og hæld massen i. Lad isen køre 30-45 min. indtil konsistensen er godt tyk. Fordel isen i en frysevenlig beholder i lag sammen med chokolade karamellen (se nedenfor) og stil den i fryseren. Tag gerne isen ud lidt inden servering, hvis den er meget hård.
  6. Uden ismaskine: Hæld massen i en frysevenlig beholder og stil den i fryseren. Rør i massen hver halve time indtil konsistensen er godt tyk. Fordel chokolade/karamellen (rør det gerne lidt rundt, men ikke for meget) og lad den fryse færdig indtil servering. Tag den gerne ud lidt inden, hvis den er meget hård.

Chokolade karamel sauce 3-4 spsk søde kondenseret mælk 50 g mørk chokolade

  1. Fordel den kondenserede mælk på en middelvarm pande og lad den blive varmet godt op – det tager lidt tid, men den skal blive brunere i farven
  2. Når den kondenserede mælk er blevet lyse brun og mere karamelagtig, tilsæt da den mørke chokolade og lad den smelte med
  3. Lad gerne saucen køle lidt inden den hældes over isen
  4. OBS: hvis man har får meget kan den også bruges til morgenmad, pandekager, vafler, osv. ;-)!

bis1 bis3

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Katrine 22 november, 2014 at 11:11

    Hvor ser det lækkert ud – tak for inspiration til desserten i aften :)

    • Reply Twin Food 24 november, 2014 at 16:22

      Tusind tak – vi håber den blev god ;-)! Herhjemme er den desværre allerede væk!

  • Reply Cathrine Koefoed 25 november, 2014 at 11:10

    Ih, hvor det er lækkert ud :-) <3 Ha' en dejlig mandag.
    Bedste hilsner Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk

    • Reply Twin Food 27 november, 2014 at 09:53

      Den var også utrolig lækker ;)
      Også god dag til dig, Cathrine

    Skriv en kommentar