BANAN BIDDER MED KOKOS OG PEANUTBUTTER –
Desserter, No bake, Snacks, Søde sager, Sundere alternativer

BANAN BIDDER MED KOKOS OG PEANUTBUTTER

banko2

Som I ved er vi endelig flyttet ind i vores lejlighed her i Mission Beach, San Diego. Tingene er ved at være på plads og vi nyder meget at vi kan smutte til stranden på UNDER et minut!! Der gik ikke længe før jeg synes der manglede lidt sødt i fryseren og da vi havde madklub-dag, blev de her bidder lavet. De består af få simple ingredienser, nemlig banan, kokos og peanutbutter – 3 ting der, i mit hoved, er den perfekte kombi! Bidderne blev overtrukket med chokolade og ovenpå blev der drysset med hakkede nødder. De er rare at have i fryseren til de stunder hvor man lige har lyst til en sød, men ikke alt for usund, snack! Hvis man vil undgå isninger i tænderne skal de ud 10 minutters tid inden, men så bliver de også lidt blødere :-)

 

Ingredienser (ca 16 stk.):
2 Bananer
2 spsk peanut butter

5-6 dl kokos

2-3 dl hakket chokolade til overtræk
Hakkede nødder til pynt

 

  1. Mos bananerne i en skål
  2. Kom peanutbutter og kokos i og rør det hele godt rundt – tilsæt kokos lidt af gangen indtil den ønskede konsistens haves (måske det ikke er nødvendigt med al kokosen)
  3. Form kugler (i passende bidder) og kom dem i fryseren indtil de er nogenlunde faste (ca 2 timer)
  4. Smelt mørk chokolade og overtræk bidderne, på toppen kan man komme lidt hakkede nødder – kom bidderne tilbage i fryseren bagefter i ca 1 time (chokoladen skal bare være stivnet)

banko1 banko3 banko4

– Laura

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply A + K = ♥ 23 september, 2013 at 09:50

    Yumyum, elsker banan og peanutbutter sammen, det er virkelig et match made in heaven!

    – Anne

    • Reply Twin Food 23 september, 2013 at 15:24

      Du har helt ret, Anne! Sådan en kombination er bare det bedste :)

  • Reply Nanna 24 september, 2013 at 22:13

    Hej! Jeg er ikke vant til at bruge peanutbutter, men besluttede mig for at købe noget i dag. Bruger I den, der hedder creamy eller crunchy? Og ved I, om der er nogen smagsforskel, eller om det bare er konsistensen? :)
    Hilsen Nanna

    • Reply Twin Food 24 september, 2013 at 23:05

      Hej Nanna! Her er der brugt crunchy- vi kan godt lide at der er lidt at bide i :-). Vi har erfaret at der kan være ret stor forskel på konsistensen, også på to der begge er “crunchy”, så det er lidt en prøve når man køber dem. Den der er brugt her er ret fast i det, men er fra USA, så vi kan desværres ikke vejlede dig i køb af peanutbutter i dk :) håber du finder en som du kan lide!

  • Reply linda 30 september, 2013 at 13:14

    Ejjj, hvor ser det lækkert ud. Hvor er jeg glad for at jeg
    har fundet jeres blog. jeg tænker om i har et bud på et alternativt
    til chips-som jo ikke er det sundeste :-)

    • Reply Twin Food 30 september, 2013 at 20:01

      Hej Linda!
      Tusind tak, du kan tro de er gode :)
      Det har vi faktisk, prøv de her tortilla chips: http://twin-food.dk/hjemmelavet-chips-pa-10-minutter/
      Hvis du køber fuldkorns udgaven bliver det endnu bedre men med olie kan de jo ikke helt betragtes som sunde og noget man skal spise i for store mængder, men klart bedre end chips :)

  • Reply Line 5 oktober, 2013 at 04:06

    Hej :)
    Rigtig lækre opskrifter! Dog tænkte jrgcpå at i putter kokos i rigtigt meget af jeres mad er det smagssag eller er der en speciel grund til det?
    Jeg bryder mig ikke ret megetcom kokos nemlig så kan man evt erstatte det med noget andet? Så som nødder? Tror i det vil fungere?

    • Reply Twin Food 6 oktober, 2013 at 16:44

      Hej Line :)
      Det er faktisk bare en smagssag, vi er super glade for kokos og derudover er det ikke særlig dyrt ;)!
      Vi er ikke sikre på du som sådan bare kan erstatte det med nødder. Kokos er på en måde lidt mere fedtet end nødder, men prøv for i denne her opskrift er der jo også peanutbutter, til at samle det hele :)

    Skriv en kommentar