ÆGGEROULADE MED LAKSEFYLD –
Fisk, Vegetar

ÆGGEROULADE MED LAKSEFYLD

Denne ret er en af de retter, der er blevet lavet ud fra hvad vi lige havde i køleskabet. Der var en masse æg og derudover var der laks der skulle bruges. Vi kom på at lave en æggeroulade med fyld af laks blandet med hytteost, pikantost, sennep og feta – virkelig lækkert! Æggemassen består af æg, løg og capers der bages i ovnen som en kage. Den kan være svær at rulle og det kan godt ske at den knækker – det gjorde vores. Pas også på med ikke at putte for meget fyld i, det flyder nemlig bare ud over det hele ;-) (skete selvfølgelig også!) Intet af det gjorde noget, for smagen var super lækker. Derudover gælder det om at få den rullet tæt sammen i et stykke husholdsningsfilm og derefter lægge den på køl. Hvis rullen er pakket stramt ind undgår man også at den går fra hinanden, når man skærer den ud. Servér et par skiver med ristet rugbrød og avocado :-) Vi ønsker Jer en god fredag og en god weekend. Christine skal på skovmøllen i dag og hele weekenden mens Laura har travlt med eksamenslæsning til på mandag.

Ingredienser (1 rulle)
Æggemasse
1 rødløg
20 stk. store capers
50 g. mel
2,5 dl. mælk
8 æg
Salt og peber
  1. Hak rødløg og capers fint og bland det med mælk og mel
  2. Tilsæt æg, salt og peper og pisk/bland det hele rigtig godt sammen
  3. Hæld æggemassen i et ovnfast fad, vores var 22 x 22 cm.
  4. Bages i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 20 min eller til massen er fast
  5. Køles ned i 5-10 min.
Laksefyld
250 g. feta
2-3 Tomater
3-4 spsk levevis pikantost
2-3 håndfulde hakket spinatblade
1 spsk. grovkornet sennep
150 g. laks
Salt og peber
  1. Hak tomaterne fint og bland dem med feta til en ensartet tyk masse
  2. Tilsæt pikantost, spinatblde, sennep, salt og peber og bland det godt
  3. Hak laksen og bland den i feta-fyldet
  4. Når “æggekagen” er kølet ned smøres et lag fyld på (ca. 1 cm.), hvis der kommer for meget er det svært at rulle den ordentlig sammen
  5. Rul den sammen ligesom med en normal roulade og stram den godt til. Læg den på køl indtil spisetid. Det overskydende fyld kan spises sammen med de udskårne ruller og et stykke ristet rugbrød
tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Anonymous 11 januar, 2013 at 18:14

    Det ser godt nok spændende ud. Lige noget for mig :)

  • Skriv en kommentar