ÆGGEREDER TIL MORGENMAD –
Morgenmad

ÆGGEREDER TIL MORGENMAD

Her på det seneste er der gået lidt æg i den herhjemme – på den gode måde! Både min kæreste og jeg elsker æg og kan simpelthen ikke få nok af blødkogte æg. I Italien startede vi altid dagen med et blodkogt æg – vildt lækkert, da min kæreste simpelthen laver dem lige som de skal være! Det smarte ved æg er, at det hurtigt giver mæthed, uden at bidrage med særlig mange kalorier og derudover er der også en masse sunde næringsstoffer i – simpelthen ren win-win! Æggereden her er en anderledes måde at få æg på til morgenmad (eller frokost). Æggeblommen og hviderne skal deles hver for sig og derefter skal hviderne piskes luftige. Konsistensen på hviderne når den er bagt er lidt sjov, men jeg synes de smager helt fint! Indlægget her er egentlig bare et lille fif/tip til hvordan man også kan lave æg til morgenmad – hvis man nu skulle være blevet træt af ALLE de andre måder man kan lave æg på. Eller bare er nysgerrig efter hvordan denne æggerede smager :) Nu skal min kæreste og jeg ned og spise morgenmad på Hotel Marselis med min mormor & morfar og mor & far – her er der forhåbentlig en masse blødkogte æg :) Håber alle der måtte komme forbi, får en god dag!

 

Ingredienser (til 2 stk.):

2 æg
Revet ost
Salt og peber

  1. Tænd ovnen på 220 grader
  2. Del æggene, sådan at hvider kommes i én skål og blommerne i en anden – blommerne skal ikke gå i stykker!
  3. Pisk æggehviderne luftige indtil der dannes toppe
  4. Fold revet ost i æggehviderne – forsigtigt
  5. Smør lidt smør der hvor æggerederne skal ligge på et stykke bagepapir, så bliver de nemmere at få af, når de er færdige
  6. Del æggehviderne i to portioner og form en lille rede på bagepapir – lav en fordybning i midten
  7. Bag hviderne i ovnen 3 minutter
  8. Tag de lidt bagte hvider ud og hæld forsigtigt en blomme i hver rede
  9. Bag rederne i yderligere 3 minutter
  10. Server straks!
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply Natascha Coester 31 juli, 2012 at 08:09

    Jeg elsker bare æg og det ser super lækkert ud :)

  • Reply TrineK 31 juli, 2012 at 08:25

    Hvor ser det lækkert ud :-)
    Må prøves snart

  • Reply monsterscircus 31 juli, 2012 at 09:16

    Uha jeg eeeelsker også blødkogte æg, der er bare noget fantastisk med sådan en lille æg som er blødt og varmt indeni, ja også med salt på. Super lækker kreation, den opskrift vil jeg da prøve!

    • Reply Laura og Christine 1 august, 2012 at 06:14

      Ja lige præcis – det er bare det bedste! ;) Hav en dejlig dag

  • Reply Mini-hakkeren 31 juli, 2012 at 09:30

    Sjov måde at lave æg på… og godt ser det ud ;-D

    I øvrigt… husk lige og kik forbi min blog ;-D

    • Reply Laura og Christine 1 august, 2012 at 06:15

      TAK! :) Og tak igen for de fine ord om os på din blog.
      Vi håber du får en god dag :)

  • Reply Maria Sandager 31 juli, 2012 at 22:26

    Hold da op en kreativ måde at tilberede æg på!
    Lige noget for mig, for jeg har en eller anden lidt halvskør besættelse af at piske æg. Æggets evne til at ændre konsistens så voldsomt er på sin vis en smule fascinerende:) En æggesnaps er i særdeleshed lækker at arbejde med, synes jeg.
    Dejlig blog!
    Ps. smut endelig forbi min søsters og min egen nye blog:)

    • Reply Laura og Christine 1 august, 2012 at 06:17

      Sikke en dejlig blog I har fået lavet! :) den skal vi nok følge med i!
      Ja, æg er en underlig ting ift. hvor mange forskellige måder det kan tilberedes på :)

  • Reply Signe 1 august, 2012 at 23:10

    Jeg har også et ægge-flip og elsker æg, specielt til morgenmad og jeg vil prøve denne tilberedningsmåde i morgen :-) når din kæreste/du koger æg, hvilken fremgangsmåde bruger I? Hvor lang tid giver i æggene?

    Stor ros til jeres blog!

    • Reply Laura og Christine 3 august, 2012 at 10:10

      Hej Signe! Han har lært mig en god metode. Først skal vandet op og koge og så putter du æggene i – herefter skal de have 6 minutter men hvor vandet stadig 'bulder'-koger. Så skulle dit æg gerne være helt perfekt, det bliver det hvert fald på mit komfur :P hehe

    Skriv et svar til Natascha Coester Slet kommentar